Anmeldelse: ‘Prey’
16/09/2021 | Flixfilm
‘Udflugt med døden’ møder ‘I Spit on Your Grave’ i denne tyske jægerthriller, der ikke engang formår at være en nogenlunde kopi af sine forbilleder, men virker mere som om at Netflix havde et par millioner i overskud … og de skulle jo bruges på et eller andet.
Skrevet af Søren Meinertz.
Hvad der er fascinerende ved streamingtjenester, er at du konstant spiller en form for russisk roulette med din underholdning. Når du kigger ned af den endeløse liste af anonyme titler, er der pludselig en præmis der fanger din opmærksomhed. Du trykker på den, og enten venter der et brag af en film, et tomt klik … eller også et ligegyldigt tidsspilde… Okay, analogien holder ikke 100%, men pointen er til at få øje på. Du ved aldrig helt, hvad du får.
Artiklen fortsætter under annoncen
De to brødre Roman og Albert tager sammen med et par venner på en vandretur i skoven, da de hører nogle skud. Først tror de, at det blot er vildtjægere, men det skal vise sig, at hvad denne jæger er ude efter dyr, for snart er en af vennerne ramt, og nu må de fem mænd tage flugten, mens de desperat må finde ud af hvem der er efter dem og hvorfor … og undgå interne stridigheder.
Hvis du har set film som ‘Udflugt med Døden’ eller enhver second-rate thriller om mænd, der er alene i en skov med en ukendt morder i hælene, kender du også genrens ABC. Der skal råbes højt, mændenes interne sammenhold bliver langsomt ædt op og selvfølgelig er der en grund til, at mændene bliver jagtet.
Før sagde jeg, at du aldrig helt ved, hvad du får, men med denne film ved man faktisk præcis, hvad man får … og det er dens store problem. Hele filmen er simpelthen så bare-bones og basal, at selv den relativt korte spilletid på 87 minutter føles uendeligt lang. Gerningsmanden afsløres i de første 25 minutter og derfra prøver filmen at fylde den resterende time ud med ligegyldige flashbacks, et kurre på tråden mellem de to brødre og en så klichépræget motivation for filmens morder, at når filmen prøver at præsentere det som et ‘chok-moment’, så sidder man blot og tænker ”Var det dét? Nå.”
En stor grund til denne mangel på indlevelse i filmens drama er simpelthen, at alle fem mænd er så uinteressante og lige så tyndt skåret som filmens plot, og de er så stereotypiske og endimensionelle, at de er umulige at leve sig ind i. Det hjælper så heller ikke meget, at sådan cirka hver andet ord i replikkerne er ‘fuck’ eller ‘shit’ og den smule dialog der er, er mindre fængende end Ekstra Bladets bagsidenotitser.
Artiklen fortsætter under annoncen
‘Prey’ føles kort og godt som en film, hvis eneste eksistensgrundlag er, at der var nogle penge tilovers i Netflix’ tyske pengekasse. Der er ikke nogen, der virker som om, at de har lyst til at være der, plottet er ultra-tyndt og spænding er der ikke meget af. Der er langt bedre film at finde på Netflix. Og det er ikke engang fordi filmen er ubehjælpsomt lavet. Den er bare så … ligegyldig.
Se ‘Prey‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.
