Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Anmeldelse: ‘Rebel Moon — Part Two: The Scargiver’

Anmeldelse: ‘Rebel Moon — Part Two: The Scargiver’

19/04/2024 | Flixfilm

Anden del af Zack Snyders sci-fi saga ‘Rebel Moon’ byder på langt mere action, men desværre også meget mere slowmotion. Ligesom etteren drukner filmen i plat selvhøjtidelighed og mangel på fantasi.

Anmeldt af Michael Larsen.

Bemærk at anmeldelsen her indeholder spoilers fra ‘Rebel Moon – Part One: A Child of Fire‘.

Ja, jeg var umiddelbart ikke flink ved første del af Zack Snyders store sci-fi saga ‘Rebel Moon’, da den fik premiere kort før jul. Men det igen det var også tilfældet med andre anmeldere verden over. Jeg bemærkede sågar, at Snyders fanbase var splittet over filmen, hvoraf mange af de positive ord var om billedsiden og Sofia Boutellas fine bad ass-kriger Kora. Ellers var der ikke meget positivt at sige om filmens forsøg på at blande idéer fra ‘Star Wars’ og ‘De syv samuraier’ sammen til en actionfilm lavet af et energisk legebarn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men nu er ventetiden over, da anden del af ‘Rebel Moon’ er ude nu med den samlede titel; ‘Rebel Moon – Part Two: The Scargiver’. Filmen følger direkte op, hvor den sluttede. En ellers død Admiral Noble (Ed Skrein) vågner op fra sin regenerative puppe med et brændende ønske om at hævne sig på krigeren Kora (Sofia Boutella), der myrdede ham. Selv er Kora overbevist om, at hun fik ramt på sin dødsfjende, men hun bliver slemt overrasket.

Sammen med sine nye venner må hun forsvare sin hjemplanet Veldt mod en kommende invasion fra den overlegne militærstyrke fra den fjendske Moderverden. Men først må Kora og de andre krigere træne de fredelige bønder til at kunne klare sig mod deres farlige fjender. Dog er tiden knap, for det varer ikke længe, før Noble og hans mænd er på vej…

Den første ‘Rebel Moon’-film var for det meste af tiden setup og introduktion til et stort univers og med nogle actionscener spredt ud over det hele. Undervejs blev der også præsenteret nogle figurer, der var meget klicheagtige i deres baggrundshistorier. Trods det hele foregik i et science fiction-univers med elementer af mytologisk fantasy, så følte filmen alligevel ret kedeligt og fantasiløst. Jeg må dog sige, at jeg havde forhåbninger om at den anden ‘Rebel Moon’-film ville omvende min holdning til etteren, og at jeg dermed ville få en større respekt og forståelse for Snyders ambitiøse projekt. Men nej!

LÆS OGSÅ:  Netflix har premiere på vampyrserien 'Interview with the Vampire'

Toeren har omtrent de samme problemer, der prægede etteren. Igen er tonen ulidelig selvhøjtidelig med dialog, der får en til at krumme tæer. Men værst er Snyders mani med at bruge slowmotion i næsten alle tænkelige actionscener. Det hele store slag mellem de harmløse bønder og de onde kræfters soldater skulle være det store ved film nummer to, men spændingen udebliver på grund af den udstrakte brug af slowmotion. Det fjerner enhver form for intensitet, hvor det burde gælde, og volden virker ærligt noget tam. Der er for få scener, hvor action får lov at udspille sig i normal hastighed, for der er der virkelig spænding. Alene brugen af slowmotion i en høstscene er ret fjollet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skuespillerne kæmper stadig ihærdigt med at give deres figurer liv, og det lykkedes kun for Djimon Hounsou og Doona Bae at løse den utaknemmelige opgave, der stammer fra et fantasiløst manuskript. Visuelt har Snyder lavet de film der bestemt havde visuel slagkraft og som var med til at forme hans kendetegn som filmskaber. Men de her ‘Rebel Moon’-film efterlader ingen billeder der gør varige indtryk på grund af overdrevet slowmotion, grumset brug af farver og middelmådige computereffekter.

For nylig kom det frem fra Zack Snyder, at han har planer om flere film i ‘Rebel Moon’-universet, hvor han vil udvide sit univers med flere film om Kora og de modige krigere. Nogle beskedne råd herfra ville være noget så simpelt som at skrive bedre manuskripter og undlade overforbruget af slowmotion, tak!

Der vil være nogle udvidede versioner af ‘Rebel Moon’-filmene senere på året, hvor Snyder lover mere vilde ting i forhold til de versioner der er ude nu. Om de bliver bedre, det tvivler jeg meget stærkt på.

Se ‘Rebel Moon — Part Two: The Scargiver‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
10/11 Marines (Sæson 1)
(Sæson 1)

Denne fængslende militære dokumentarserie følger den 31. marineekspeditionsenhed, mens de udfører farlige kampøvelser i Stillehavet.

10/11 Sesame Street (Sæson 1)
(Sæson 1)

Charmerende genfortolkning af serien Sesame Street med de populære figurer, favoritsegmenter – og nye måder at lege på.

10/11 Mother!

Der bliver skabt uro i en digter og hans kones privatliv, da ubudne fremmede begynder at besøge deres rolige, isolerede hjem.

08/11 Twisters

Fandenivoldske stormjægere og en samvittighedsfuld meteorolog drager til Oklahoma, hvor enorme tornadoer sønderriver byer og truer befolkningen.


Se alle nye film og tv-serier