Anmeldelse: ‘Recovery Boys’
02/07/2018 | Flixfilm
’Recovery Boys’ er et sobert og ærligt dokumentarisk portræt af fire unge mænd, der hver især forsøger at slippe af med deres afhængighed af stoffer på en farm i West Virginia.
Skrevet af Søren Meinertz.
Ifølge faktaboksen i slutningen af Netflix’ nyeste dokumentar, får omkring 90% af stofafhængige amerikanere ikke den hjælp de har brug for i deres forsøg på at slippe af med deres afhængighed af stoffer. I ’Recovery Boys’ følger vi fire unge mænd, alle fra den afsidesliggende Morgantown i West Virginia. Alle forsøger de at navigere igennem det emotionelle vildnis det er at blive stoffri.
Artiklen fortsætter under annoncen
Den mest sympatiske og tragiske af disse fire kuldsejlede unge mænd er Jeff. En mand der, efter eget udsagn, ikke kender nogen, der er stoffri. Hans far døde i en arbejdsulykke, moderen gik efter smøger et år efter og kom aldrig tilbage og hans søster er på flugt fra politiet. Han er tidligere straffet, er heroinmisbruger og er far tilto små piger. En historie, der nærmest virker alt for tyk i al dens tragiske simplicitet. Men det er virkeligheden for Jeff.
Tidligt i filmen får han at vide, at hans ene datter er havnet på et børnehjem, hvor hun er blevet misbrugt. Jeff fortæller roligt historien imens han børster tænder, men inde bag øjnene aner man raseriet og frustrationen. Senere ser man Jeff sidde i en af de utallige terapi-sessioner, hvor han indrømmer, at han mest har lyst til at gå ud og slå den ansvarlige ihjel. Terapeuten spørger så de andre deltagende, om de bare tror, at de er her for sjov. ”Hvad med når jeres ven her sidder i sådan et problem, vil I så støtte ham?” Og snart efter begynder de andre mænd at fortælle om deres erfaringer med misbrug og tabt forældremyndighed over deres børn.
Denne scene er ekstremt sigende for tonen i første halvdel af ’Recovery Boys’. Det er ikke mænd, der gemmer på unikke lidelseshistorier; de er alle fire i samme båd, og sammen med stifteren af behandlingshjemmet, forsøger de at give dem selv og hinanden en mini-ferie fra livets kaos og deres afhængighed ved at passe gården omkring behandlingshjemmet, og at se de fire overtatoverede, senede fyre tulle rundt blandt fritgående høns og grise, er en vidnesbyrd om stedets virkning.
Artiklen fortsætter under annoncen
Det mest udtalte tema i ’Recovery Boys’ går på, at afhængighed skabes igennem de mest rudimentære begivenheder i ens liv: Kedsomheden. Rutinen. Ansvaret. Jeff’s tilsynsværge vil ikke lade ham forlade byen, hvor han kun har misbrugsmiljøet, så hvordan skulle en mand i Jeffs position ellers ernære sig end at fortsætte sit kriminelle liv? Men de fire hovedpersoner bliver ikke udstillet som sympati-hungrende ”ofre”, nej, tværtimod hader de ideen om symapti og tilgivelse. I det West Virginia vi ser gennem Elaine McMilllion Sheldon’s linse i ’Recovery Boys’ er det ”one day at a time”- mentaliteten, der tæller og det er også det bedste ved dokumentaren i sin helhed: Dens stille, følelsesmæssigt frustrerende tikken mod dét punkt, hvor Jeff og de andre måske kan se sig selv i spejlet igen.
Se ‘Recovery Boys‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
