Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Resident Evil’ – sæson 1

Anmeldelse: ‘Resident Evil’ – sæson 1

19/07/2022 | Flixfilm

Hollywood forsøger for gud ved hvilken gang at adaptere det populære survival-horror franchise til skærmen. Desværre stopper genkendeligheden ved titlen, for alt andet er et tyndt opkog fortærskede pre- og post-apokalypse troper fra de sidste 20 år.

Skrevet af Søren Meinertz.

I julen 1996 fik jeg en PlayStation 1 med en håndfuld spil til. Et af dem var det første Resident Evil, og jeg kan huske, hvordan jeg, min fætter og mine storebrødre blev oppe for at løse mysteriet om det zombie-inficerede gods udenfor Raccoon City. Og den hjerteløse Umbrella Corporations rolle i den frygtelige infektion.

Ud fra den synopsis burde ´Resident Evil´ ikke være et svært spil at filmatisere. Det er survival-horror krydret med pengegriske virksomheder. It writes itself. Og selvom spilserien har udvidet miljøet med mange fortsættelser, er det som om, at Hollywood bliver ved med at begå de samme brølere. Netflix´ forsøg med franchisen får måske endda den tvivlsomme ære at være ét af de mere rædderlige forsøg på at bringe Raccoon City til live.

Artiklen fortsætter under annoncen

Denne serie er mindre ´Resident Evil´ og mere et dystopisk teen-drama, der er dekt op i to tidsperioder. Én før zombie-udbruddet og én efter. Men uanset hvilken tidslinje vi har at gøre med, får vi serveret endimensionelle karakterer, vi ikke gider bruge tid på og en historie, der glider forfatterne mere og mere af hænde jo længere vi kommer på det sequel-baitende klimaks.

I 2036 er Jade Wesker (jep, datter af Albert) på jagt efter en kur til, hvad der kaldes ”the Zero Plague” (hvad er der med vores uvillighed til at kalde zombier for zombier?). En rejse der fører hende til både England, Frankrig og tilbage til sin egen familie, hvor det hele kolliderer.

I 2022 ser vi Jade ankomme til New Raccoon City med sin far og søster, og det er her historiens konsistens skal findes, hvis der er en sådan. En aften bliver Jades søster bidt af en muteret hund, hvilket sender de to søstre på sporet af hemmeligheder om deres far og den oprindelige Raccoon City fra 1998, der dog ikke har meget at gøre med det oprindelige spils mytologi. Det virker nærmere som om, at forfatterne har læst det oprindelige spils Wikipedia-side og brugt det som fundament for deres helt eget teen-drama.

LÆS OGSÅ:   Anmeldelse: 'Joy'

Artiklen fortsætter under annoncen

Det elendige skrivearbejde skal nok også findes i at de fleste af forfatterne aldrig har skrevet et manus før. De fleste af hovedkaraktererne er en blanding af kedelige og seriøst underudviklede. Der er et væld af unaturlige drejninger i plottet og folk der ved noget blot fordi de skal vide noget. Her er splejsningen af de to tidslinjer også en stor synder: De to handlingsforløb bliver aldrig bundet ordentligt sammen, og ingen af dem er særligt medrivende. Actionen er heller ikke særligt godt iscenesat. Der er masser af blod og splat, men lyssætningen og klipningen lader meget tilbage at ønske.

Jeg ville meget hellere se samtlige Milla Jovovich-film i én køre end denne in-name only malkning af et lukrativt franchisenavn, der snart er ved at løbe tør for goodwill, når det kommer til adaptioner. Jeg er i hvert fald ikke villig til at spendere endnu en sæson i New Raccoon City.

Se ‘Resident Evil‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.




Skriv kommentar






Netop tilføjet på Netflix

En slagsbror opdager en verden af mystiske kræfter og gamle krigere, mens han træner til at blive udvalgt som vogter af en reinkarneret gudinde.

En teenager, der har levet et beskyttet liv, opdager, at hun faktisk er en prinsesse fra et andet land – og at hun kan være i stor fare. Baseret på Paula Pimentas roman.

Fortune Feimster gør det godt i denne feelgood-special – fra ikke længere at være sin mors stedfortrædende mand til en “romantisk” bryllupsrejse med sin kone.

Politimanden Curran efterforsker en sag, der involverer Catherine, en forførende forfatter, som er mistænkt i en mordsag, der giver mindelser om et drab i hendes roman.


Se alle nye film og tv-serier