Anmeldelse: ‘Robbie Williams’

Netflix’ docu-serie om en af tidens største pop-entertainere er en hudløst ærlig genkaldelse, fortalt af kunstneren selv. De der dog forventer en bedre forståelse for mandens musik og den verden der bidrog til hans enorme succes må nødvendigvis stå lidt skuffede tilbage.

Anmeldt af Søren Meinertz.

Robbie Williams. Hvad kan man sige? Frontmand i et af historiens største boybands som 16-årig. En imponerende solo-karriere over de sidste 25 år. Udsolgte koncerter. Misbrug. Drama bag scenen. Den nye Netflix-dokumentar om den store popstjerne kigger primært på de to sidste faktorer.

Jeg så selv Robbie Williams ”XXV”- tour tilbage i februar i Royal Arena. Det var en udsøgt fornøjelse endelig at se den store entertainer live på en scene, og han var da heller ikke for god til at fyre nogle sjove anekdoter af mellem kæmpehits som ‘Rock DJ’ ‘Millennium’ og ‘Feel’, men bag den glatte facade gemte der da også en historie om angst og et kæmpe misbrug, kun for at komme stærkere ud på den anden side.

Det skal først og fremmest siges, at denne dokumentar ikke dykker ned i Williams’ karriere, men er mere en historie om dramaet der foregik bag scenen – fortalt af Robbie selv mens han ligger iført underbukser på et hotel i L.A. Måske er der virkelig så varmt i Californien; måske er det en ret tydelig metafor for at han har smidt alt og nu udstiller sig selv på mest ærlig vis. Der er en ærlighed i mange af Williams’ svar på spørgsmålene, og det er ikke altid lige nemt at finde ham sympatisk.

Vi begynder med en kort montage af hans tid i Take That, før vi hurtigt rykker videre til hans solo-karriere, hvor højdepunktet blev nåret på Knebworth i 2003, hvor han optrådte for næsten en halv million mennesker. Det er imponerende at se på, men det var aldrig nok for Williams – han var fanget i sin egen følelse af utilstrækkelighed og utilfredshed.

Der er dele af dokumentaren der er direkte ubehagelige at se, og Williams selv virker nogle gange tøvende om at fortælle om sin mørke fortid – som om at tale om den vil genopvække den. En lang selvdestruktiv rejse gennem lige dele angst anfald og misbrug af alverdens både lovlige og ulovlige substanser. Selv når man er kommet over på den anden side, er det svært at genbesøge de dele af sit liv man helst ønsker at glemme.

Det er svært ikke at sammenligne denne doku-serie med den tidligere om David Beckham. Men hvor Beckhams historie blev fortalt gennem en del forskellige kilder, er det kun Williams selv der taler om Robbie i denne serie.

Det betyder, at Williams altid styrer sit eget narrativ, og derfor mangler dokumentaren også en større kontekst, der måske kunne stå lidt sammen med Williams’ personlige historie. Der fortælles intet om popkulturen i England på daværende tidspunkt, hvorfor Williams’ musik er så elsket som den er, og ikke mindst er der ingen, der kan bekræfte hvor hårdt presset på Williams’ skuldre var. Der er heller intet om hans barndom hvilket måske kunne have bidraget til seerens forståelse af hans succes og den kulturelle indflydelse han havde.

For Williams’ hardcore fans kender naturligvis til de fleste af hans kvababbelser, så måske er dokumentaren i virkelighed mest interessant for dem, der kun kender ham for hans charme og storladenhed på scenen. Det er så bare ærgerligt, at vi sammen med Williams personlige anekdoter ikke får en bredere kulturel kontekst vi kan sætte dem i.

Se ‘Robbie Williams‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.