Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Roma’

Anmeldelse: ‘Roma’

15/12/2018 | Ingen kommentarer

roma anmeldelse review netflix 2018 film

‘Roma’ er Cauróns filmiske, sort-hvide kærlighedsbrev til sin barndom; ét af den slags, der emmer af intimitet og detaljerigdom, som næsten er for pænt.

Skrevet af Søren Meinertz.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Alfonso Caurón er en af Europas mest konsistente filmskabere. Hvad enten han giver sig i kast med større Hollywood-produktioner som Harry Potter og Gravity eller coming-of-age film som ”… Og Din Mor”, er man altid i selskab med en filmskaber, der altid er 100% i kontrol over sit håndværk og ved, hvor han vil hen.

roma 1

Således forholder det sig også med hans nyeste film, Roma, der har gået sit triumftog på diverse filmfestivaler, hvor den bl.a. vandt Den Gyldne Løve i Venedig og også er nomineret til 3 priser ved Golden Globe, og skal sikkert nok også hive et par Oscar-nomineringer i land. Efter et ultrakort ´run´ i flere af landets mindre biografer, er den nu havnet på Netflix.

Filmen handler om den lettere naive Cleo, der arbejder som pige i huset for en velhavende familie, hvor manden er læge og konen er biokemiker i starten af 1970´ernes Mexico. Cleo er vældig populær hos parrets 4 børn og generelt virker alt som værende perfekt. Men da først faderen afslører en hemmelighed, begynder den idylliske ramme at krakelere, og ude i Mexicos gader stiger utilfredsheden med landets nye præsident.

roma 2

At begive sig ud i de nærmere detaljer i filmens plot ville være omsonst, da det ville være ligesom at give et resumé af hver side af en større bog. Filmen er nemlig i sig selv opbygget som en nostalgisk roman, hvor hver enkelt side stråler af Cauróns visuelle opfindsomhed og blærede sans for detaljer. Igennem meget af filmen navigerer vi rundt i Cleos privat-og arbejdstilværelse i form af flotte vidbilleder og sindssygt velkomponerede long takes, der giver filmen en følelse af voyeurisme. Kameraet kæler nærmest for huset, ligesom Cleo, og hvert møbel synes at være blevet stillet lige den ekstra millimeter til venstre af Caurón selv før filmingen begyndte. Og sådan forholder det sig måske også.

Det er måske også det store overblik, der gør at filmen ikke helt kommer i mål med at transportere én helt ind i filmens nostalgiske univers. Selv i oprørsscenerne, der afbilleder Corpus Christi, massakren, hvor flere hundrede studenter blev skudt ned af paramilitære grupper, virker filmen og karakterarbejdet lidt for ´pænt´ og distancerende, hvorimod en anden scene, der finder sted kort tid efter rammer lige i hjertekulen og filmens næstsidste scene er en rørende knude på historien.
Skuespillet er også helt i top. Debutanten Yalitza Aparicio får det maksimale ud af en rolle, der, som nævnt ovenfor, måske er lidt one-note, men hendes fysiske skuespil i de dramatiske nøglescener og interaktion med børnene gør, at man køber hendes karakter helt og holdent.

roma 3

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg så MEGET frem til Roma. Det lignede Cauróns kunstneriske apeks, og på mange måder er det også hans mest gennemarbejdede. Her smider han al visuel Hollywood-bombast overbord og fokuserer i stedet på at lave et intimt familiedrama med samme afmålende øje. At det så tager lidt af pusten af filmens karaktertegning, den gritty hverdagsfølelse er da så til at leve med, for der er så meget andet at nyde. Jeg ser den i hvert fald gerne som Oscar-contender til ”Den Skyldige” … Selvom jeg gerne så sidstnævnte vinde den gyldne statuette. 5 store, funklende stjerner herfra!

Se Roma på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.



    Skriv kommentar


Telmore