Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Anmeldelse: ‘Ronny Chieng: Love to Hate It’

Anmeldelse: ‘Ronny Chieng: Love to Hate It’

18/12/2024 | Flixfilm

Komikeren Ronny Chieng kommer med bidende bemærkninger om fiaskoer med fertilitetsbehandling, et splittet USA og andre emner. Hans humor er både ærlig og meget morsom.

Anmeldt af Michael Larsen.

Ser man comedy-showet ‘The Daily Show’ på Comedy Central, så har man uden tvivl oplevet den malaysiske komiker Ronny Chieng i aktion som en af de sjove nyhedsværter og korrespondenter, der præsenterer alvorlige nyhedshistorier med skarp humor. De perioder, hvor Chieng har været værten, er showet i sit bedste form. Særligt er hans morsomme rant om en Fox News-vært racistiske indslag om Chinatown et must see og udover humoren, var det med til at sætte fokus på den asiatiske befolkning i USA.

Ronny Chieng har også medvirket i en række film som eksempelvis ‘Crazy Rich Asians’ og ‘M3GAN’ og har optrådt som stand up-komiker i en række succesfulde shows. Det har også ført til Netflix-specials som ‘Ronny Chieng: Asian Comedian Destroys America!’ og ‘Ronny Chieng: Speakeasy’, og nu er Chiengs seneste show ‘Ronny Chieng: Love to Hate It’ ude nu.

Artiklen fortsætter under annoncen

Showet er optaget i det historiske teater Hawaii Theatre i Honolulu, og Ronny Chieng giver den hele armen med sin vanlige skrappe brug af bidende sarkasme og grovkornet humor. Særligt er det sjovt, når han virker alvorligt i starten og så i et splitsekund leverer en fed punchline der kan komme ud af det blå. Det fører til en del latter, der er rart i den her kolde og klamme vintertid.

Chieng kommer på baggrund af sit nationale ophav med sjove bemærkninger om sit land og kultur, og det er uden at tøve med at uddele stikpiller til de hvide amerikaneres forhold om alt, der er forbundet med Asien. Det er især frisk og modig af Chieng at komme med historier om personlig besvær med fertilitetsbehandling. Især de akavede betragtninger om at onanere i en kop under lægebesøg er sjove og tåkrummende!

LÆS OGSÅ:  Ben Afflecks liv bliver et mareridt i ny Netflix-thriller: 'Animals'

Chieng bliver yderligere personlig på både den alvorlige og sjove måde, da han kommer ind på sit forhold til sin far, som han desværre mistede for nogle år siden. Hans far var den klassiske far, der ønskede at sønnen søgte efter en seriøs karriere frem for en karriere inden for showbusiness. Chieng valgte heldigvis vejen som komiker, og faren fik respekt for ham med tiden. En sød anekdote der bliver fortalt veloplagt.

Naturligvis kommer Chieng også ind på nutidens USA og nogle af de kontroverser der sætter dagsordenen som Trump og MAGA-bevægelsen, hvilket får komikeren til at trække på hans tid fra ‘The Daily Show’ der dagligt tager pulsen på det splittet land. Chieng prøver sågar at bygge bro mellem folk ved at sige, at han har venner der støtter Trump og prøver at finde gensidig respekt, hvilket set udefra virker utænkeligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Ronny Chieng: Love to Hate It’ er med til at vise Ronny Chieng som en af tidens bedste stand up-komikere. Trænger man til en tiltrængt pause fra den søde juletid og se noget der er indsigtsfuld og humoristisk, så er det værd at bruge en time i muntert selskab med den dygtige komiker.

Se ‘Ronny Chieng: Love to Hate It‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
24/09 Mine triste døde (Sæson 1)
(Sæson 1)

Emma kan se de døde. Men da hendes niece ankommer, bliver tusindvis af liv rystet i denne uhyggelige miniserie, baseret på Mariana Enriquezs værker.

24/09 A Different World (Sæson 1)
(Sæson 1)

En førsteårsstuderende og hendes bedste venner må håndtere skole, romantisk drama og familiehistorie på et historisk sort college.

24/09 Delusion (Sæson 1)
(Sæson 1)

En kvindes liv vendes på hovedet, da hendes demente far bliver hovedmistænkt i en mordsag, og landsbyens beboere mener, han er besat af et ondsindet spøgelse.

24/09 Shaque: Trust No One (Sæson 1)
(Sæson 1)

Ni år efter bortførelsen af hendes baby fører en mors utrættelige søgen til, at hun opdager hemmeligheder og begynder at tvivle på, om hun kan stole på det, hun ser.


Se alle nye film og tv-serier