Anmeldelse: ‘Rotten’ – sæson 1
07/01/2018 | Flixfilm
‘Rotten’ er en fremragende, faktabaseret og konkret dokumentarserie om fødevareindustriens faldgruber, der gør et godt stykke arbejde med at belære seeren om at vi altså allesammen bidrager til korruptionen i industrien; om vi så handler hos den økologiske købmand eller Føtex.
Skrevet af Søren Meinertz.
At lave dybt kritiske dokumentarer om korruptionen af både krop og sind I fødevareindustrien er ikke noget nyt. Film som ‘Super-Size’ Me eller ‘Food Inc.’ er begge skoleeksempler på dokumentarfilm, der helt sikkert vil få det til at vende sig i de fleste.
Artiklen fortsætter under annoncen
Som om at samvittigheden ikke var dårlig nok oven på julens mad- og gaveræs kommer ‘Rotten’. En dokumentarserie på seks afsnit, der går, undskyld udtrykket, dybt i kødet på den mørke side af den globale fødevareproduktion. På ægte detektivmanér følger serien brødkrummerne og pengene, der fører til et bredt net af korruption, grådighed og frygteligt madspild – der måske indirekte er en konsekvens af dine og mine madvaner.
Hvad ‘Rotten’ gør rigtigt godt er at undgå de typiske, patosglødende skræmmetaktikker, der ellers plejer at præge denne slags dokumentarer. I stedet for at fokusere på, for eksempel, dyrevelfærdsproblemet ved kødkvæg, breder serien sig langt mere og går efter de store virksomheder, forhandlere, distributører – ja, sågar efter restaurationerne – på en konfronterende og direkte måde, der minder langt mere om Netflix’ eget ‘Making A Murderer’ end typiske, formanende dokumentarer om fødevareindustrien.
Dermed ikke sagt, at ‘Rotten’ kan sige sig helt fri for politiske og etiske agendaer – serien opfordrer og provokerer dig kraftigt til at genoverveje dine madvaner; dog på en måde, der appellerer til intellektet, hvor fakta og eftersøgningsarbejdet er i fokus frem for billeder og optagelser af endeløse rækker af søde, uskyldige dyr, der ledes imod deres uundgåelige skæbne i slagtehallerne. I hver episode er det de mange interviews med eksperter, agenter og forbrugere, der sammen med alskens relevante statistikker, driver værket; et dejligt og tiltrængt afbræk i en medieverden, der, i langt højere grad, er i følelsernes vold. Ikke at serien ikke fremprovokerer en følelsesmæssig respons, men fundamentet er, for det meste, faktabaseret. Vel blev denne anmelder både forarget og måske en smule angrende, men som den lagene af storsvindel og industriel korruption skrælles af, afløses disse følelser mere af en konstant følelse: Nemlig følelsen af at blive udnyttet på det groveste af storkapitalen.
‘Rotten’ kan dog ikke sige sig helt fri for problemer; en gang imellem virker det som at den overvurderer seerens evne til at følge det juridiske kancellisprog en smule, der alligevel ikke udmønter sig til meget i sidste ende. Serien har det også med at gentage sine pointer så mange gange, at selv den mest hærdede seer sidder og trommer utålmodigt i armlænet.
Artiklen fortsætter under annoncen
Dette er dog kun petitesser. På trods af den lidt tørre gennemgang af juraen omkring alverdens handelsaftaler, lykkes det nemlig serien at bevare overblikket og fokus på sin primære pointe, der mangler i mange andre dokumentarer om industrien: Selv hvis du vælger at afsværge kød og mælkeprodukter og udelukkende købe dine økologiske, ikke-genmodificerede madvarer hos din nærmeste hipster-lignende købmand, er du stadig ikke helt uskyldig i hele elendigheden. Min anbefaling ville være at vælge det afsnit, du, som individuel seer, synes ser mest spændende ud og starte derfra. Hvis ikke korruptionen i honningindustrien generer dig, er der ingen grund til at starte med det afsnit.
Se ‘Rotten‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
