Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Scoop’

Anmeldelse: ‘Scoop’

09/04/2024 | Flixfilm

Royalt Epstein-drama.

Anmeldt af Emil Andersen.

Om aftenen den 16. november 2019 så både royale seere og nyhedsjunkier med på BBC Two’s Newsnight, der sendte et eksklusivt interview med prins Andrew, hertugen af York. Værten Emily Maitlis sad over for prinsen på Buckingham Palace og udspurgte ham om en række emner, herunder hans mangeårige venskab med den dømte sexhandler Jeffrey Epstein. Det, der fulgte i løbet af en time, er en af moderne mediers største interviews. Maitlis lod prinsen skamme sig over sine karaktervalg i forhold til Epstein og karakteren af hans forhold til Virginia Giuffre, som anklagede prinsen for at have haft sex med mindreårige.

Efter programmet var stort set alles reaktion en eller anden variation af det samme spørgsmål: Hvad kunne have overtalt prinsen til at deltage i et interview, der lod ham være sin egen værste fjende? Netflix’ nye film ‘Scoop’ forsøger at forklare det ved at afsløre alt det, der foregik bag kulisserne, da Newsnight-bookeren Sam McAlister fik interviewet i hus. Den trækker tæppet væk under forhandlingerne og skildrer derefter det endelige produkt, der i sidste ende resulterede i, at dronning Elizabeth trak sin søn tilbage fra offentligheden for evigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som et nyhedsrumsdrama er ‘Scoop’ en succes med sin tætte præsentation af forhandlingerne og de egoer, der er på spil, når man udfører et interview af denne kaliber. Piper som McAlister og Gillian Anderson som Maitlis er særligt gode præstationer, der menneskeliggør de roller og det ansvar, der er placeret på deres karakterers skuldre, og – med støtte fra Newsnight-redaktøren Esme Wren – har disse tre kvinder en central rolle i eksistensen af dette kulturelle øjeblik.

Men der, hvor ‘Scoop’ snubler, er i forhold til at give en reel kontekstuel og professionel ramme for, hvordan dette interview påvirkede McAlisters og Maitlis’ karrierer, journalistikkens tilstand bagefter og de – manglende – kriminelle konsekvenser for prinsen. Manuskriptet indrammer begivenhederne fra McAlisters perspektiv som en slags new money londoner med et provokerende look med sine karakteristiske blonde lokker og designerkjoler. Hun tager bussen ind til BBC’s glitrende hjemmekontor, hvor Streisands “Don’t Rain on My Parade” ikke bare brager i hendes hovedtelefoner, men også fungerer som hendes ringetone. Ja, det er sjovt og sætter energisk scenen for McAlister som karakter, men det er også en smule uærligt at positionere hende som en outsider/underdog til dramatiske formål. Hun bliver portrætteret som det eneste medlem af nyhedsredaktionen, der bliver set ned på som en tabloidpige i en seriøs profession. Og selvom det fungerer til at skabe noget melodrama af lav kvalitet for at pifte det op, som i bund og grund er en historie fra nyhedsredaktionen, er det også en smule fornærmende, når sandheden er, at McAlister allerede havde en lang karriere med at lande store interviews.

LÆS OGSÅ:   Netflix bekræfter 'Golfbanens skræk 2'

En af McAlister kilder er en fotograf, der solgte det berygtede Andrew/Epstein-foto fra Central Park, og finder ud af, at Epstein og hans kumpaner stadig driver sexhandel i det skjulte i New York. Medierne har bare valgt at ignorere den parade af unge kvinder, der forlader hans bolig. Hun forsøger også at komme i kontakt med prinsens pressesekretær, som leder efter muligheder for at genoprette Andrews image. De to veje smelter sammen, da Epstein bliver ransaget af FBI, og truslen om mere skadelig information om prinsen pludselig er i spil. Det er det scenarie, der åbner døren til Newsnight-interviewet.

Artiklen fortsætter under annoncen

De mest underholdende elementer i ‘Scoop’ drejer sig om de omhyggelige, skaklignende forhandlinger, som begge parter fører, når de arrangerer det personlige interview. Mens McAlister, Esme og Maitlis spiller skak, er det noget af en åbenbaring at være vidne til, at Buckinghams folk spiller dam og bliver snydt af deres egen isolerede beskyttelse, der bider dem i røven. Newsnight-holdet kan se disse svagheder i fuld udfoldelse under de trinvise møder med Rufus Sewells upåklagelige præstation som den stive og uberørte Andrew. Han er uhyggelig god til at fange prinsens fysiske fremtoning og ansigt, hvilket gør det endelige store interview endnu mere troværdigt. Anderson passer også perfekt som den respekterede studievært, der forbereder sig, som var det en boksekamp.

Instruktør Philip Martin gør et godt stykke arbejde med at indramme begivenhedernes lokaliteter med bevægelse og kreativitet. Gengivelsen af hovedinterviewet er udført trofast med stor spænding a la Frost/Nixon, samtidig med at den udvider perspektivet ud over, hvad publikum så. Ved at fastholde kameraerne på hovedaktørernes ansigter, på begge sider, og se det hele ske i realtid, får vi et indsigtsfuldt perspektiv på besvarelsen af det store spørgsmål: Hvordan kunne det ske?

‘Scoop’ genbesøger dette øjeblik fra en insiders perspektiv, samtidig med at den kaster et unikt lys over det arbejde, det krævede – sammen med den tilfældige dumhed fra Palace – at sætte scenen for en så skelsættende mediebegivenhed, som blev en fjer i hatten for BBC’s nyhedshold, Maitlis og baggrundsspilleren McAlister. Det er underholdende at se, men det har ikke en bredere rækkevidde eller en synlig intention om noget som helst uden for selve interviewet.

Se ‘Scoop‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.




Skriv kommentar