Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Scott Pilgrim Takes Off’ – sæson 1

Anmeldelse: ‘Scott Pilgrim Takes Off’ – sæson 1

19/11/2023 | Flixfilm

Den animerede udgave af ‘Scott Pilgrim’ giver figuren og hans særlige univers nyt forrygende liv. Fans af tegneserien og filmen skal være forberedt på friske twists og vilde visuelle optrin i læssevis.

Anmeldt af Michael Larsen.

Tegneserien ‘Scott Pilgrim’ hører til blandt de mest underholdende læseoplevelser, jeg har haft som mangeårig tegneserielæser. Sagaen om den musikglade dreng Scott Pilgrim der finder sit livs kærlighed i form af pigen Ramona og tilmed bekæmpe hendes syv onde ekskærester er en herlig perle, som senere blev omsat til en unik filmperle af instruktøren Edgar Wright – manden bag Cornetto-trilogien (‘Shaun of the Dead’, ‘Hot Fuzz’ og ‘The World’s End’).

Den film var ‘Scott Pilgrim vs. the World’ og trods den positive modtagelse blev filmen desværre ikke en stor succes. Den er blevet en kultklassiker med tiden og fans har ønsket mere fra det skæve univers, der på meta-maner fortalte sin historie med visuelle hilsner til computerspil og havde et cool soundtrack. Nu har Edgar Wright sammen med tegneseriens skaber Bryan Lee O’Malley og Netflix skabt en nyfortolkning af Scott Pilgrim og hans venner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Resultatet er den animerede serie ‘Scott Pilgrim Takes Off’, der på overfladen virker som en ny filmatisering af den specielle tegneserie med selvsamme plot. Den akavede nørd Scott Pilgrim (Michael Cera) er arbejdsløs og spiller basguitar i det tvivlsomme indie-band Sex Bob-omb. Til en fest møder han den smukke og mystiske Ramona (Mary Elizabeth Winstead), som han har haft drømme om! Efter en noget akavet første date slår der bogstaveligt talt gnister mellem de to elskede.

Idet Scott og Ramona begynder at date, så vælter der skeletter ud af skabet, da Ramonas syv ekskærester går sammen om at bekæmpe Scott ved at udfordre ham til drabelige dueller i bedste ‘Street Fighter 2’-stil! Men allerede efter første afsnit tager den velkendte handling fra tegneserien og filmen en total anden drejning. Så vær forberedt på en twistet nyfortolkning på Scott Pilgrim-universet.

LÆS OGSÅ:   'The Witcher' slutter efter sæson 5

Edgar Wright har på producent-siden gjort et kæmpe arbejde i at samle det oprindelige cast fra sin film som tæller navne som Michael Cera, Mary Elizabeth Winstead, Chris Evans, Kieran Culkin, Anna Kendrick, Brie Larson og Aubrey Plaza der alle er blevet store navne i de efterfølgende år. Alle leverer kollektivt et stort indsats i at bevare tonen fra deres performances for at holde fast i kontinuiteten og samtidig skabe noget nyt oveni. Det er ret imponerende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Animationen i ‘Scott Pilgrim Takes Off’ er imponerende i sin egen ret. Studiet Science Saru står for det utrolige arbejde, der genskaber Bryan Lee O’Malleys streg ned til den mindste detalje. De har taget de visuelle inspirationer bag tegneserien til nye højder, da animation som bekendt er et mere frit medie, hvor fantasien kender ingen begrænsninger. De mange action-scener der bruger computerspil-sproget på meta-måden er vanvittigt godt skruet sammen med stort overskud af animationsholdet der med garanti har haft sjovt med det omfattende arbejde.

Forventer man som fan at få en ekstra præcis filmatisering af Scott Pilgrim-tegneserien, så bliver man meget overrasket over resultatet. Det blev jeg helt bestemt, men på en positiv måde, da det giver mig som fan et helt andet perspektiv på de skøre figurer og deres miljø. Serien kan klart anbefales uanset hvad, da det er fabelagtig underholdning der giver noget til lattermusklerne og en visuel oplevelse der sparker røv.

Se ‘Scott Pilgrim Takes Off‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.




Skriv kommentar