Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Sergio’

Anmeldelse: ‘Sergio’

20/04/2020 | Flixfilm

sergio anmeldelse netflix review film 2020

‘Sergio’ er et sympatisk og dramatisk portræt om FN-diplomaten Sergio Vieira de Mellos liv. Wagner Moura og Ana de Armas er absolut værd at se i denne her følelsesmæssige mavepuster, der ind imellem har ubalance i forsøget i at være både en biografi og et romantisk drama.

Skrevet af Michael Larsen.

Instruktøren Greg Barker er vendt tilbage til at skildre den brasilianske FN-diplomat Sergio Vieira de Mellos liv på film. Han gjorde det tilbage i slutningen af nullerne med HBO-dokumentaren ‘Sergio’, der tog udgangspunkt i den voldsomme situation, hvor Vieira de Mello var fanget i ruinerne af FN-hovedkvarteret i Bagdad, Irak efter en bombeeksplosion gjort af terrorgruppen Al Qaeda. Han mistede desværre livet sammen med tyve andre ansatte den 19. august 2003.

Den nye film, der også bærer titlen ‘Sergio’, er en dramatisering af Vieira de Mellos arbejde, privatliv og dagene op til den skæbnesvangre dag i en tid, der var præget af kaos og usikkerhed på grund af Irak-krigen.

sergio film

Han spilles her af Wagner Moura, der er kendt fra Netflix-serien ‘Narcos’, hvor han spillede selveste narkobaronen Pablo Escobar. I forvejen har Moura medvirket de hårdkogte thrillers ‘Tropa de Elite’ og ‘Tropa de Elite 2: O Inimigo Agora é Outro’ og er en af producenterne bag ‘Sergio’. Han viser her i ‘Sergio’ endnu engang hans store talent og giver her et spændende og sympatisk portræt af den ihærdige diplomat. Vi får her hans liv der i større træk viste hans og kollegernes svære kamp for at opretholde diplomatisk ro og orden i de lande der var hårdt ramt af borgerkrige og diktatur. Dette påvirkede naturligvis også hans privatliv, der med tiden udfordrende hans forhold til hans to sønner.

I en scene glemmer Sergio fuldstændigt, at den ene søn er allergisk overfor rejer, hvilken den anden søn minder ham om med hårde ord. Så til trods hans heltemod og respekt fra udlandet, så var han langt fra et perfekt menneske og Moura giver os uden tøven alle nuancerne.

sergio netflix

‘Sergio’ handler også om kvinden i hans liv, FN-kollegaen Carolina Larriera, der spilles smukt af den cubanske skønhed Ana de Armas. Hun vakte opmærksomhed som hologram-pigen Joi i den fantastiske ‘Blade Runner 2049’ og fik sidste år en Golden Globe-nominering for sin birolle i ‘Knives Out’.

LÆS OGSÅ   Anmeldelse: 'Altered Carbon' - sæson 2

Senere kan hun opleves overfor Daniel Craig igen i den kommende James Bond-film ‘No Time to Die’ og sparke røv som CIA-agent. Hende og Moura har en fantastisk god kemi sammen i ‘Sergio’ og har mange gode scener sammen, hvor de prøver at lære hinanden godt at kende. Fordi man netop får god tid sammen med de to, så giver det slutningen den rette følelsesmæssige effekt. Sørgeligt men rørende.

sergio 2020

Filmen lægger ud i begyndelsen med en optakt til skæbnedagen. Sergio, Carolina og de andre FN-ansatte ankommer til Bagdad, samtidigt med at der bruges arkivoptagelser fra dengang. Efter bomben eksploderer, er filmen struktureret sådan at man kommer frem og tilbage til Sergio, der ligger hjælpeløst under de tunge murbrokker, alt imens vi får afgørende kapitler fra tiden før hans død. Ind imellem kniber det for Barker at skabe et komplet billede af hovedpersonen, når filmen prøver at balancere med biografi-delen og kærlighedshistorien.

Men selvom det lidt rodede fokus forstyrrer den samlede oplevelse af ‘Sergio’, så kommer Barkers film godt ind på det utrolige og vanskelige arbejde, Sergio og hans hold lavede og jeg har ikke andet end stor respekt for det. Trods de her tider, vi alle gennemgår i øjeblikket, så kan jeg fint anbefale ‘Sergio’ osse selvom den har en trist slutning. For det er vigtigt at vise respekt for dem der gjorde en forskel under andre problematiske tider fra dengang og en af dem var Sergio Vieira de Mello.

Se ‘Sergio‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.



    Skriv kommentar