Anmeldelse: ‘Shadow and Bone’ – sæson 1

Leigh Bardugos univers er helstøbt og bjergtagende. Desværre henvender ’Shadow and Bone’ sig mest til ’young adult’ publikummet, hvilket er ærgerligt.

Skrevet af Lars Møller.

Med ’Shadow and Bone’ har Netflix endnu en gang luftet pengepungen og skabt grobund for en ny og stort anlagt fantasyserie. Den er baseret på Leigh Bardugos bestseller bogserie om the Grishaverse. Helt specifikt er serien baseret både på Bardugos ’Shadow and Bone’ trilogi, samt de to ’Six of Crows’ bøger, der finder sted i samme univers.

Særligt spændende er det, at Netflix igen vælger at adaptere en populær fantasybogserie. Og selvom ’The Witcher’s første sæson måske ikke var den allermest vellykkede serie, så var der utroligt mange mennesker, der så den. ’Shadow and Bone’ besidder ligeså stor en produktionsværdi, men henvender sig dog til en mere specifik målgruppe.

Serien har to primære handlingstråde. Den ene koncentrerer sig om korttegneren Alina Starkov, der på en farefuld færd gennem Skyggehavet, et stort skyggeområde, der opdeler nationen, finder ud af, at hun er en grisha (en bruger af magi). Og ikke nok med det, hun er den eneste af sin slags. Den anden handlingstråd omhandler mestertyven Kaz Brekker, der også planlægger en tur gennem Skyggehavet, da han håber på, at den farefulde færd kan give ham og hans hold de store rigdomme, de drømmer om.

’Shadow and Bone’ har en masse ting kørende for sig: Et fascinerende univers, interessante og tiltalende karakterer og en særdeles velfungerende mytologi. Skyggehavet binder de mange handlingstråde sammen, og det er hurtigt tydeligt, at det har opdelt nationen, og at alle seriens karakterer er påvirket af det.

Seriens karakterer er som sagt både interessante og sympatiske, men de virker også alle sammen til at være omkring samme alder. Serien lægger altså ikke skjul på, at den er henvendt til en særlig målgruppe. Og desværre forfalder den også til lidt for mange ’young adult’-troper. Kærlighedsintrigerne spiller ligeså store roller som seriens hovedmysterier. Og det er altså en smule ærgerligt, at seriens skabere vælger at gå denne vej, da de måske kunne have valgt en mere original tilgang.

Seriens plot rykker forholdsvist hurtigt, og det er en fornøjelse, at tempoet er så højt, selvom det hurtigt bliver svært for de uindviede, der ikke er bekendt med Bardugos univers, at følge med. Heldigvis er det et helstøbt univers, vi præsenteres for, og seriens skaber, Eric Heisserer, sørger for at forklare de ukendte betegnelser og typer af folkeslag henad vejen.

Alina er nemlig halvt ’shu’, hvilket åbenbart betyder, at det meste af Ravka-nationen ser ned på hende. Det er sådan set fint fortalt. Dog er der adskillige scener, hvor der bruges tid på at udstille de racistiske undertoner. Bare rolig ’Shadow and Bone’, vi forstår godt, at det er en woke serie, vi ser!

Som tidligere nævnt er det tydeligt, at serien besidder en overordentlig høj produktionsværdi. Effektarbejdet er suverænt, men desværre bliver nogle scener for effekttunge, hvilket kan ødelægge oplevelsen en smule. Her er dog også scener, hvor de visuelle effekter ikke spiller en ligeså stor rolle, og der fungerer serien rigtig godt.

’Shadow and Bone’ er ved første øjekast et nyt og spændende bekendtskab. Men allerede efter en håndfuld afsnit mister man sin begejstring en smule. Og det er ikke fordi, serien ikke er god. Her er taget nogle valg, der presser serien hen mod en specifik målgruppe, hvilket er virkelig ærgerligt. I stedet for at tage udgangspunkt i den store kærlighed burde ’Shadow and Bone’ opbygge forholdene langsomt, og måske endda over flere sæsoner, hvilket kunne give et langt større payoff i sidste ende.

Se ‘Shadow and Bone‘ på Netflix Danmark.

Anmeldelsen er baseret på de første tre afsnit af sæson 1.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.