Anmeldelse: ‘Sirens’
25/05/2025 | Flixfilm
Den komiske og dystre miniserie bliver godt anført af en stærk trio af talentfulde skuespillerinder. De herlige talenter alene gør serien værd at se.
Anmeldt af Michael Larsen.
En sirene stammer fra den græske mytologi. En smuk kvinde med overnaturlige kræfter, der lokker vildfarne sømænd med sin dragende skønsang og skønhed. Den metaforiske betydning en sirene har, spiller en indflydelse her i den sorthumoristiske miniserie ‘Sirens’, hvor skønhed og de tilhørende idealer har en manipulerende indflydelse på personerne og omgivelserne. Serien er baseret på teaterstykket ‘Elemeno Pea’ af Molly Smith Metzler, der selv har stået for at omsætte sit stykke til levende billeder.
I ‘Sirens’ prøver den hårdtprøvende Devon (Meghann Fahy) at komme i kontakt med sin lillesøster Simone (Milly Alcock) for at få hjælp til at pleje deres demente far Bruce (Bill Camp). Efter flere utallige forsøg får Devon det nok og vover sig ud til en ø, hvor Simone arbejder som personlig assistent for den excentriske mangemillionær Michaela “Kiki” Kell (Julianne Moore).
Artiklen fortsætter under annoncen
Da Devon langt om længe når ud til øen, bliver hun skræmt over Kells stærke indflydelse på Simone. Alene forsamlingen af Kell og hendes lige så rige venner skriger af kult, hvilket får Devon oppe at køre. Hun vil redde sin søster fra Kell, men det bliver ikke uden udfordringer.
‘Sirens’ kan ikke undgå at falde i den trendy subgenre “eat the rich”, hvor rige mennesker bliver sarkastisk skildret som kyniske mennesker blottet for egentlige følelser, hvilket nok ikke er så langt fra sandheden. Et godt eksempel er serien ‘The White Lotus’ og filmene ‘The Menu’ og ‘Parasite’. ‘Sirens’ kommer heller ikke ligefrem med nye åbenbaringer på den front, men historien er heldigvis underholdende nok til at overkomme de mangler.
Stemningen i ‘Sirens’ sidder lige i skabet med dens visualisering af Kells “paradisø”, hvor de smukke omgivelser giver noget til sanserne, mens man fornemmer det snigende mørke, der lurer under den kønne overflade. Det føles som ‘Desperate Housewives’ møder ‘The Stepford Wives’, hvoraf den sidstnævnte bliver nævnt i den sjove dialog. Den dygtige komponist Michael Abels gør et godt stykke arbejde med at understrege den særprægede stemning i serien med sin musik.
Artiklen fortsætter under annoncen
Det er som altid en fornøjelse at opleve den seværdige Julianne Moore. Hun formår med få ansigtsudtryk at gøre sin sære karakter Michaela både skræmmende og besnærende. Meghann Fahy fortsætter med at gøre et solidt indtryk ovenpå sit gennembrud fra ‘The White Lotus’ samt en fantastisk hovedrolle i den effektive thriller ‘Drop’. Som Devon i ‘Sirens’ er hun en fornøjelse og kan veksle mellem humor og drama på et splitsekund.
Det unge skuespiller-håb Milly Alcock er forrygende som søsteren Simone og klarer samspillet med Fahy og Moore med bravour. Alcock slog igennem med ‘Game of Thrones’ spinoff-serien ‘House of the Dragon’ og kan opleves som den nye Supergirl til næste års superheltefilm ‘Supergirl: Woman of Tomorrow’. De dygtige skuespillerinder bliver godt bakket op af Kevin Bacon, Bill Camp og Felix Solis.
‘Sirens’ formår at fortælle en forrygende historie, der bruger satire og drama i en fin sammenhæng. Moore, Fahy og Alcock udgør en stærkt underholdende trio, der gør serien værd at bruge weekenden på at se.
Se ‘Sirens‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med alle anmeldelser her.
