Anmeldelse: ‘Squid Game’ – sæson 2

Den sydkoreanske hitserie er tilbage igen langt om længe, men trods den høje underholdningsværdi og fantastisk skuespil, er den nye sæson ikke så frisk og nytænkende.

Anmeldt af Michael Larsen.

Advarsel: Anmeldelsen indeholder spoilers om første sæson af ‘Squid Game’.

Jeg var sent om at se den første sæson af den sydkoreanske serie ‘Squid Game’ inden for nogle måneder siden. Men jeg kunne ikke undgå at bemærke i starten, hvordan dens succes tog fart verden over, og hvordan visse visuelle elementer derfra satte sit præg i popkulturen.

Historien om de gældsplagede borgere der siger ja tak til at deltage i en dødsensfarlig leg har imponeret alle på det internationale plan og er en af mange film og tv-serier der skildrer den store kløft mellem rige og fattige som rendyrket sort satire.

Seriens succes har ført til at der nu findes reality spin off-serien ‘Squid Game: The Challenge’ (!), og der er planer om en amerikansk version af serien med David Fincher som producer.

Jeg endte selv med at blive imponeret af ‘Squid Game’ og beundrede arbejdet der lå i at skabe et særpræget univers, der både virker hverdagsagtigt og surrealistisk på samme tid. Nu er holdet bag serien endelig tilbage efter nogle års udvikling med denne her anden sæson, og der er allerede planer om en tredje og sidste sæson.

Seong Gi-hun (Lee Jung-jae) vandt med livet i behold og med stor formue. Trods muligheden for et bedre liv som aldrig før, så er Gi-hun hjemsøgt af de traumatiske oplevelser fra sin deltagelse i det sadistiske spil Squid Game. Gi-hun sætter sig for at få ramt på de snedige bagmænd bag spillet ved at deltage atter engang i kaoset. Der er med andre ord lagt op til en ny voldsom omgang af drabelige børneleg for voksne.

Man tænker ovenpå en forrygende første sæson som virkelig bød på lidt af hvert indenfor samfundssatire og voldelige episoder, at der ville være færre overraskelser i vente. Det er også tilfældet med den anden sæson af ‘Squid Game’. Den hårde kant er dog bevaret og fortsætter ufortrødent. Volden har stadig et formål og bliver serveret med emotionel slagkraft.

Den nu berømte visuelle stil ligner sig selv, så der kan ikke undgå at gå total genbrug i det. Alene den første leg er en gentagelse fra sidst og har ikke længere den gældende chokeffekt, trods det at det er set fra andre synspunkter. Men kombinationen af gamle kendinge og nye uvidende deltagere er heldigvis med til at øge spændingen, og den interne kamp mellem dem er intens.

Lee Jung-jae er fortsat fremragende som Gi-hun, og han tilføjer her nogle ekstra lag til den desperate hovedperson. Væk er den usikre bundskraber i samfundet, og nu er han en vaskeægte hævner der bruger sin enorme pengepræmie på at finansiere sin egen krig mod de amoralske bagmænd.

Det er fantastisk underholdende at se, og man hepper på ham. Siden Lee Jung-jae fik vestens opmærksomhed med ‘Squid Game’, har han medvirket i Star Wars-serien ‘The Acolyte’ i sin karrieres første engelsksprogede rolle. Uden at nævne alt for meget, gør Lee Byung-hun et godt indtryk i sin spændende rolle i ‘Squid Game’.

Gensynet med ‘Squid Game’ har til dels været den lange ventetid værd. Serien formår fortsat at være binge-watching værdig og har relevante ting at sige foruden at være underholdning af første klasse. Forhåbentligt går der ikke lang tid før den kommende tredje sæson kommer og forhåbentligt med nye boller i suppen. Indtil da nyd den seneste omgang af den skræmmende samfundssatire som et mørkt alternativ til den søde højtid.

Se ‘Squid Game‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.