Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Stranger Things 3’

Anmeldelse: ‘Stranger Things 3’

05/07/2019 | Ingen kommentarer

stranger things sæson 3 anmeldelse review netflix danmark 2019

De kære nørdede unger fra Hawkins er igen i problemer og hurra for det. Fordi for tredje gang lykkedes det for Duffer-brødrene at skabe fed retro-underholdning, osse selvom den velkendte stil ikke er så frisk længere.

Skrevet af Michael Larsen.

Nu er den populære Netflix-serie ‘Stranger Things’ tilbage igen efter et par års ventetid ovenpå den åbne afslutning af sæson to, hvor uhyrlighederne fra den mørke dimension ikke er færdige med at terrorisere vores egne verden.

Vi er forsat i 1980’erne, nærmere bestemt 1985 og det er sommerferie, så det batter. De modige unger anført af telepaten Eleven (Millie Bobby Brown) er nu i teenageårene og der er hormoner i luften – især mellem politimanden Jim Hopper (David Harbour) og singlemoren Joyce Byers (Winona Ryder).

stranger things 3 netflix 2019

Noget andet i luften er den velkendte trussel fra de forrige sæsoner i form af de parasit-lignende bæster med mange spidse tænder og andet klamt. Trods det Eleven gjorde sidste gang (se sæson to!), så har det alligevel lykkedes for monstrene at vende tilbage i den lille amerikanske flække Hawkins på nye syge måder. Dermed er der lagt op til runde tre og oddsene ser værre ud end nogensinde før. Mere vil jeg ikke nævne i anmeldelsen om plottet af ren og skær hensyn til de mange fans af serien.

Seriens karakteristiske retro-stil med rødder i alt, hvad der var af dejlig popkultur fra dengang er stadig intakt. Selv er undertegnede her et barn fra midtfirserne, så jeg kunne ikke undgå at smile en del gange undervejs ved synet af de mange sager fra perioden. Så igen-igen spiller ‘Stranger Things’ på den nørdede dyrkelse af det særlige årti, men det kommer heldigvis aldrig i vejen for historiefortællingen på nær nogle få gange, hvor det virker totalt fejlagtigt.

Den samlede historie overall for sæson tre bærer dog præg af gentagelser, man ikke skulle tro var nødvendige. Det nye i ‘Stranger Things’ kommer derfor mere i form af nye ansigter som Jake Busey, Cary Elwes og Maya Hawke, som er datter af Ethan Hawke og Uma Thurman. Hawke får mest at lave med sin figur og har et fantastisk godt samspil med Joe Keery.

LÆS OGSÅ   Filmtjenesten Netflix køber eksklusive dokumentarer

stranger things 3 netflix 2019 sæson

Der er mere tryk på horror-faktoren i denne her omgang og seriens skabere Duffer-brødrene har tydeligvis fået flere penge at gøre godt med. De kan ses på de klamme monster-effekter, som jeg ikke vil spolere i detaljer, da det virkeligt skal opleves med egne øjne. Der er igen smæk på den lækre synthesizer-musik af Kyle Dixon og Michael Stein og man kan ikke lade være med at lytte til det igen, selv efter man har set de nye otte episoder.

Underholdningsværdien i ‘Stranger Things’ er forsat høj med det samme veloplagte skuespil fra det samme cast og de flotte effekter, men det virker nu knap så frisk mere i form og indhold med ting, der gentager sig. Der er planer om mulige to sæsoner til af serien, men man bliver nødt til at tænke ud af boksen for alvor, hvis det her skal forsætte lidt endnu. Om ikke andet er tredje sæson af ‘Stranger Things’ som at se otte til ni timers sommerunderholdning og specielt oplagt til en regnvåd sommerdag.

Se ‘Stranger Things‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.



    Skriv kommentar