Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Stranger Things’ – sæson 4, del 2

Anmeldelse: ‘Stranger Things’ – sæson 4, del 2

04/07/2022 | Flixfilm

stranger things saeson 4 anmeldelse netflix danmark

De sidste to afsnit af den forrygende fjerde sæson af Stranger Things er samlet set et solidt foreløbigt punktum. Der skal på forhånd advares om spoiler alert om første del af sæson fire i anmeldelsen her.

Skrevet af Michael Larsen.

Det sidste afsnit af den første del af sæson fire af ‘Stranger Things’ efterlod de unge helte i en uhyggelig cliffhanger med seriens nye skurk Vecna spillet af en intens god Jamie Campbell Bower i skræmmende godt makeup der vækker gode minder om Freddy Krueger fra ‘Nightmare on Elm Street’-serien.

Dermed er banen kridtet op til et dramatisk opgør mellem Vecna og Eleven (Millie Bobby Brown), og alt omkring dem afhænger af hvem af de to mægtige væsner der vinder den farlige kamp, der kan afgøre byen Hawkins’ skæbne.

Strukturen i den fjerde sæson af ‘Stranger Things’ er mildt sagt noget anderledes end tidligere, da flere afsnit var nærmest i spillefilmslængde. The Duffer Brothers valgte tilmed at dele sæsonen op i to dele, hvilket vakte noget undren blandt fans og kritikere.

Artiklen fortsætter under annoncen

C390C015.00086408

Anden del af sæson fire består af hele to afsnit, hvilket ikke lyder af meget. Men til gengæld er de hver med en meget lang spilletid der svarer til at se nogle lange spillefilm der er blevet smækket sammen.

Som forventet så sparer The Duffer Brothers heller ikke på det store udtryk, og det er fortsat imponerende at se på. Den store lange finale er fyldt med spændende momenter som en masse monsteraction og hjerteskærende scener mellem figurerne der i høj grad kan måle sig med de store sommerfilm der er ude i biograferne for tiden.

Det oplagte skuespillerhold fortsætter med at skabe gode og følsomme øjeblikke der er med til, at det hele ikke drukner i effekter og action. Især vil jeg fremhæve Sadie Sink, Millie Bobby Brown, Noah Schnapp og David Harbour der fortsætter med at give meget dramatisk tyngde til deres elskede figurer. Som en af de nye skuespillere til holdet, er Joseph Quinn ret forrygende som den mordmistænkte Eddie der er både er på flugt og kæmper for sin uskyld.

LÆS OGSÅ:   Nyt på Netflix (Uge 11 – 2024)

Artiklen fortsætter under annoncen

C764C013.00086404

En af de mest epokegørende øjeblikke i del et af sæson fire var brugen af Kate Bushs klassiske hit ‘Running Up That Hill (A Deal with God)’, der også førte til at sangen blev et stort hit igen og blev en slags introduktion til den yngre generation der ikke kendte til Bush og hendes sangkatalog. Sangen bliver også brugt igen her på en anden dramatisk måde, som jeg ikke kommer ind på her. En anden sangklassiker dukker også op, og det bliver brugt på den fede måde.

Ikke alt får lige meget skærmtid som eksempelvis de bekymrede forældre der er paranoide om mulig satanisme i byen og den panik det skaber i befolkningen, men mon ikke at det bliver noget spændende stof til den kommende femte og sidste sæson af ‘Stranger Things’.

Ventetiden på ‘Stranger Things’ Sæson 4 – Del 2 er det værd, for det er en værdig afslutning på en intens måde. Men det er samtidig også begyndelsen på noget meget mørkt der har enorme konsekvenser for fremtiden. Alt dette vil blive udforsket i den femte sæson, som The Duffer Brothers er ved at udvikle i øjeblikket. Det kan kun gå for langsomt med den femte sæson, for efter at have blevet færdig med begge dele af sæson fire, så vil jeg have mere.

Se ‘Stranger Things‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.




Skriv kommentar