Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Anmeldelse: ‘Stranger Things’ – sæson 5, del 3

Anmeldelse: ‘Stranger Things’ – sæson 5, del 3

03/01/2026 | Flixfilm

Anmeldelse: ‘Stranger Things’ – sæson 5, del 3

Finalen af ‘Stranger Things’ kulminerer med store følelser og effekter. Langtfra et perfekt punktum for den succesfulde serie, men stadig bedre end man kunne have frygtet. Flot og rørende underholdning at starte det nye år med.

Anmeldt af Michael Larsen.

Advarsel! Der vil være spoilers vedrørende de tidligere sæsoner af ‘Stranger Things’ i denne her anmeldelse.

For netop ti år siden i år udkom den første sæson af ‘Stranger Things’. Den var et herligt mix af ungdomssdrama, body horror og science fiction dryppet i hardcore firser-nostalgi som gjorde mig meget nostalgisk. Serien vækkede alle minder frem om den første gang, jeg så film som ‘The Thing’, ‘Scanners’, ‘E.T.’ og meget mere guf fra det magiske årti. ‘Stranger Things’ blev en stor succes for Netflix, og succesen banede vejen for flere sæsoner.

Artiklen fortsætter under annoncen

’Stranger Things’ blev også et kulturfænomen, der skabte stor interesse for alt firser-kultur. Pludselig blev visse sange fra dengang af blandt andet Kate Bush og Metallica populære igen, og det var fornøjeligt for det gamle firser-barn som mig at se. Det gamle cool stuff blev cool igen. Serien blev også som andre franchises, en multimedie-franchise i form af tegneserier, brætspil, teaterstykke (‘Stranger Things: The First Shadow’) og en kommende animeret spin off-serie (‘Stranger Things: Tales from ‘85’).

Anmeldelse: ‘Stranger Things’ – sæson 5, del 3

Men nu er den uundgåelige finale landet på den første dag i det nye år. De unge helte fra Hawkins har taget rejsen til den mørke dimension Vrangsiden for at besejre Henry/Vecna og alt det andet tilhørende ondskab derfra engang for alle. Spørgsmålet er naturligvis bare dette: Hvor langt er de villige til at gå for at stoppe ondskaben og redde verden fra total udslettelse?

Ud af at dømme ud fra den støjende verden bedre kendt som internettet, så er der en del skepsis og nervøsitet vedrørende det sidste ‘Stranger Things’-afsnit. Fans af serien frygter et lignende scenarie som det gik med ‘Game of Thrones’-finalen, som absolut ikke blev populær. Jeg vil dog sige, at det lykkedes ‘Stranger Things’-skaberne The Duffer Brothers at lande deres finale-afsnit med nogenlunde bravour trods ujævnheder.

Man mærker virkeligt, at alt er på spil til det allersidste. Afsnittet her er i spillefilmslængde, og det er The Duffers, der selv står for den fælles tunge opgave med manuskript og instruktion. Størstedelen af afsnittet er en rendyrket mission-film med de gode versus de onde, og det er lige med tryk på det store udtryk. Man får nye klamme aspekter af Vrangsiden at se. Det giver gode associationer til body horror a la David Cronenberg (‘Fluen’) og John Carpenter (‘The Thing’).

LÆS OGSÅ:  Netflix hylder 'Stranger Things' med ny dokumentar

Artiklen fortsætter under annoncen

Der går ligefrem ‘Inception’ i det, når dramaet udspiller i verdener skabt i Vencas lumske bevidsthed, så det kræver ekstra opmærksomhed fra publikums side at følge med. Trods de mange penge der er i budgettet alene til afsnittet her, så er jeg ret målløs over den vekslende kvalitet af de mange computereffekter. Jeg kan ikke komme for meget ind på det af åbenlyse årsager, men noget af det kunne kræve ekstra flere timers arbejde fra VFX-holdet.

StrangerThings S5 0661 R

For det store cast har det uden tvivl været specielt at få mulighed for at afvikle deres figurers skæbner. Nogle får en større resolution end andre, men det er konsekvens af at have et stort hold af figurer. Deres fælles indsats har været en stor glæde at opleve, og der er dem, der allerede har en stor fremtid foran sig efter ‘Stranger Things’. Det skal med andre ord blive spændende, hvordan de udvikler sig hver især som skuespillere.

Jeg har overall haft en stor fornøjelse gennem årene med at se ‘Stranger Things’ og følge med i seriens udvikling og den kulturelle betydning i popkulturen. Det er bestemt ikke en misundelsesværdig situation at skulle afslutte en stor serie, og det lykkedes for det meste. Det er meget sikkert udført, og faktisk er det alt for sikkert og det bliver præg af at undgå at træde fans over tæerne. Men sikke en fest det har været med eventyret om Eleven, Mike, Dustin, Hopper og alle de andre fra Hawkins. Tusind tak herfra!

Se ‘Stranger Things‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
19/01 Janet Planet

En 11-årig pige betragter i løbet af sommeren 1991 sin frisindede mors relationer og former sit eget syn på forhold, tab og at blive voksen.

Efter et natligt snacktogt med Futte går galt, må Garfield og hans længe savnede far gennemføre et dristigt røveri for at gøre regnskabet op med en vred kat.

18/01 The Choice

Den håbefulde dyrlæge Travis falder for sin nye nabo Gabby, men vejen til ægte kærlighed er ikke let, da han allerede har en kæreste, og hun dater en fyr.

17/01 Undercover Miss Hong (Sæson 1)
(Sæson 1)

En ihærdig efterforsker går undercover i et værdipapirfirma for at afsløre korruption, men hendes opgave kompliceres af den nye direktør – hendes tidligere elsker.


Se alle nye film og tv-serier