Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Anmeldelse: ‘Stranger Things: Tales From ’85’

Anmeldelse: ‘Stranger Things: Tales From ’85’

23/04/2026 | Flixfilm

Stranger Things Tales From '85 anmeldelse netflix

‘Stranger Things’-universet vender tilbage i en animeret udgave i form af ‘Stranger Things: Tales from ‘85’. Resultatet er en bleg oplevelse der ærligt talt føles unødvendigt til den slidte franchise.

Anmeldt af Michael Larsen.

Franchises dominerer lige lovligt meget, og bedst som man tror at det er slut med en længerevarende serie, så tro om igen! Det er derfor ikke en stor overraskelse at se ‘Stranger Things’ vende tilbage blot få måneder efter den store finale-sæson, der blev pænt modtaget. For allerede sidste år meldte seriens skabere Matt og Ross Duffer ud, at de producerede en animeret spin off-serie med titlen ‘Stranger Things: Tales from ‘85’, og nu er resultatet her klar til at streame i et væk ligesom i de gode gamle ‘Stranger Things’-dage.

Handlingen i ‘Stranger Things: Tales from ‘85’ ligger midt i mellem sæsonerne to og tre. De unge og modige monsterjægere Mike, Dustin, Lucas og alle de andre prøver at opklare mystiske angreb fra monstre, der går efter tilfældige mennesker. Man får som publikum bedst ud af denne her nye serie ved at have set i de omtalte sæsoner. For ellers giver det her ikke mening, idet der ikke bliver taget højde for nye publikummer, der måske har lyst til at stifte bekendtskab med ungerne fra byen Hawkins.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stranger Things Tales from 85 RemindTeaserStill 4

Duffer-brødrenes koncept med tegnefilmserien er at efterligne den type af serier, der prægede lørdag formiddag på tv dengang tilbage i firserne. Altså serier som eksempelvis ‘He-Man and the Masters of the Universe’, ‘Scooby-Doo’ og ‘The Real Ghostbusters’. De serier blev virkeliggjort med begrænsede budgetter, hvilket også betød et begrænset udtryk med gentagne animationer og overgearet stemmeskuespil.

Men når det er sagt, så har skaberne også gået efter at bruge det meget benyttede udtryk indenfor computeranimation som man har set det i de utrolige flotte ‘Spider-Verse’-film og den spektakulære serie ‘Arcane’.

Med de nævnte inspirationskilder fra datidens tegnefilm-marked så havde det været så oplagt at gå hele vejen på retro-ruten ved at lave serien på ægte lavbudget-måde og være frisk på den måde. I stedet får man her en stil, der føles som en uoriginal kopi af nutidens dominerende udtryk, som i sig selv er ved at kede en ihjel. Computeranimation-udtryk nu om dagene trænger til et innovativt spark bagi, så der kan blive eksperimenteret på ny igen.

LÆS OGSÅ:  Kevin Hart drukner i fest, kaos og dårlige beslutninger i '72 Hours'

TalesFrom85 EW 001 final

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke de samme skuespillere, der vender tilbage til deres vante roller, hvilket måske godt kan skabe en distance til de gamle fans, men det ville også være mærkeligt at høre det tidligere cast med nu dybe stemmer der ikke matcher til de unge animerede unger. Det nye cast gør deres bedste, men ikke alle lyder lige så charmerende i deres roller og virker ironisk nok som parodier – især Dustin!

Den gennemgående historie kan ikke undgå at vise noget man som fan ikke har set før, og handlingen synes bare at køre i cirkler uden at der sker noget nyt. Det er i sidste ende en ret unødvendig prequel af en art, der føles som at se en serie af uønskede fodnoter.

Man skal man andre ord være en meget stor fan af ‘Stranger Things’, hvis man er interesseret i at se de elskede figurer som animation. For dem vil ‘Stranger Things: Tales from ‘85’ være et kærkomment gensyn, men ærligt talt så burde franchisen have sluttet endegyldigt efter selve hovedserien. Men vi lever i en tid, hvor franchises ikke må dø uanset hvad og skal malkes ihjel som en forsvarsløs ko, og det er ret latterligt at se på. Kom videre!

Se ‘Stranger Things: Tales From ’85‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
21/05 One Tree Hill (Sæson 9)
(Sæson 9)

High school-basketstjernen Nathans spil lider under ankomsten af den nye dreng Lucas – som ikke kun er en rival på holdet, men også hans halvbror.

21/05 Dunkirk

I maj 1940 kæmper soldater og civile med at evakuere Europas sidste håb, den britiske hær og deres allierede, fra Dunkirk både til lands, til vands og i luften.

21/05 The Campaign

Der bliver kastet godt med mudder, da en uerfaren kandidat, med to konspirerende donatorer i ryggen, stiller op imod et mangeårigt kongresmedlem.

21/05 Breaking In

En mor tager fusen på en gruppe røvere, der har kidnappet hendes børn i et befæstet hus.


Se alle nye film og tv-serier