Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Anmeldelse: ‘Switched’ – sæson 1

16/09/2018 | Ingen kommentarer

Den japanske miniserie ‘Switched’ lægger ikke skjul på, at den er baseret på en tegneserie, da den er overdrevet i stort set alt – desværre bare ikke i fortællingens originalitet.

Skrevet af Frederikke Goth.

Den japanske miniserie ‘Switched’ er en spøjs størrelse. Meget af serien – fra stil og skuespil til selve fortællingen – er virkelig mærkelig, men alligevel kan det være svært at slippe serien igen. Hvad er der lige på spil?

Den smukke teenagepige, Ayume, har tilsyneladende det hele med masser af venner, de rigtige bejlere og en kærlig familie. Der bliver dog vendt drastisk op og ned på Ayumes liv, da hun pludselig får byttet krop med klassekammeraten Umine. Og som om det i sig selv ikke var voldsomt nok, så er Umines liv helt modsat, hvad Ayume hidtil har haft fornøjelsen af. Umine er den grimme pige på skolen (og med “grim” er det såmænd ikke værre end let overvægtig, lidt dårlig hud og en uklædelig frisure, men fred være med det), hun har ingen venner og bliver mobbet på skolen. Tilmed er hendes mor ikke bleg for at stikke Umine én på siden af hovedet, og så er moren også lidt af en “horder”, så hjemmet sejler mildest talt.

I kan måske nok fornemme, hvor det her bærer hen ad … Det er Umine, der bevidst har arrangeret, at de to piger kunne bytte kroppe – og liv. Nu handler det for Ayume om at finde ud, hvordan i alverden hun kan finde hjem til sin egen krop, men hun får heldigvis snart hjælp fra sin gamle barndomsven – og skolens mest populære fyr – Kaga. Da hendes anden barndomsven og flamme, Korisho, finder ud af sandheden om Ayume og Umine, viser han dog en side af sig selv, der er betydelig grimmere end Umines hår. Måske han kan bruge dette kropsbytteri til egen fordel?

Det hele lyder jo meget ‘Freaky Friday’-agtigt, men så lige twistet med den japanske stil og at der ikke er tale om en cute mor-og-datter-lærer-at-forstå-hinanden-fortælling. Nej, med ‘Switched’ er det ren og skær egoisme og misundelse – og selv om det kan virke trivielt, at det jo i bund og grund viser sig, at det er det indre, der tæller, så er det alligvel forfriskende, at det viser sig, at Umine er mindst lige så grim indeni som udenpå. Hun vil væk fra sin egen krop og liv uanset, hvad det koster for hvem.

Umines planer bliver dog forpurret, da det i dette japanske serieunivers ikke er så svært at tro på, at ens bedste veninde og/eller flirt har byttet krop med en anden pige på skolen. Med hormonfyldte teenageres lunefulde humør ville det ellers ikke komme bag på mig, hvis piger i den alder virker til at være en helt anden person fra den ene dag til den anden, men i dette tilfælde er ens håndskrift eller et angstanfald i mørket nok til, at Ayumes forklaring bliver købt af henholdsvis Kaga og Korisho. Serien varer selvfølgelig også kun seks episoder, så der kan ikke gå for meget tid med at overbevise de to unge herrer om kropsbytteriet med alt det andet der også skal nås.

Apropos seriens begrænsede tidsmæssige omfang er der ikke meget tiltro til seerens hukommelse at spore. Der er simpelthen så mange flashbacks til at forklare den mindste lille begivenhed eller replik, at det bliver decideret forstyrrende. Selv hvis man ikke sidder med øjnene klistret til skærmen (selv om det nok er nødvendigt for at fange underteksterne med mindre man er flydende i japansk), så er det lige til at følge med i, hvad der skete for 17 minutter siden – vi behøver ikke et flashback til at forklare det. Er det en del af den japanske stil? Jeg må være svar skyldig, da det er et nyt område, jeg her betræder. Med det nye område hører tilsynladende også lettere overdrevet skuespil og meget overdrevet musik (du er virkelig ikke i tvivl om, hvornår du skal føle hvad), men særligt de overspillede karakterer fungerer nu fint alligevel. Fortællingen er baseret på en tegneserie, og den vibe bliver overført rigtig fint til Netfix-serien med et meget kraftfuldt kropssprog og brugen af kontrastfulde farver (se bare Umines grå og farveløse hjem i forhold Ayume, der bor i et smukt og rødt hus omgivet af farverige blomster).

‘Switched’ er ikke en original fortælling, og undervejs vil man som seer formodentlig undre sig under mange ting – hvad end det handler om den letkøbte forklaring om at være havnet i en klassekammerats krop eller hvor langt en teenagepige egentlig vil gå for at blive kæreste med den rigtige fyr. Ikke desto mindre er det også en sød serie, og så trækker det japanske touch da også lidt op. Det er forfriskende at se noget med anderledes end amerikansk såvel europæisk produktion – og det er måske nærmere det, snarere end selve fortællingen, der er svær at slippe igen.

Se ‘Switched‘ på Netflix Danmark.

Anmeldelsen er baseret på hele sæson 1.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.




    Skriv kommentar