Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Teenage Bounty Hunters’ – sæson 1

Anmeldelse: ‘Teenage Bounty Hunters’ – sæson 1

16/08/2020 | Flixfilm

Teenage Bounty Hunters anmeldelse netflix 2020

Den nye serie ‘Teenage Bounty Hunters’ har umiddelbart nogle sjove idéer i sit forsøg på at skabe en mærkelig kobling af action og humor for teenage-målgruppen. Men forsøget fejler og falder med et brag. Hverken action eller jokes fungerer efter hensigten, så serien er bare tidsspilde. Så sorry kids!

Skrevet af Michael Larsen.

Da jeg hørte titlen ‘Teenage Bounty Hunters’, fik det mig i at tænke på ‘Teenage Mutant Ninja Turtles’ med lignede rytme i udtalelsen af ordene. Egentligt så var titlen på den nye amerikanske serie, ‘Slutty Teenage Bounty Hunters’, men så fik serien den mere politisk korrekte og dermed også kedelige titel!

Det første afsnit begynder ellers meget lovende med de to kønne tvillingesøstre Sterling (Maddie Phillips) og Blair (Anjelica Bette Fellini) der har sex med deres kærester, hvoraf de bagefter får ramt på en forbryder lige for øjnene af den mere erfarne dusørjæger Bowser (Kadeem Hardison), der samtidig driver en isbutik.

Teenage Bounty Hunters netflix

Han ser deres evner og giver dem arbejde indenfor området under dække som praktikanter i isbutikken. Pigerne bliver naturligvis udfordret på hverdagen, da de må jonglere med deres vilde dobbeltliv som artige og kristne forstadspiger og dusørjægere, uden at deres kontrollerende forældre (Virginia Williams og Mackenzie Astin) og nysgerrige klassekammerater ved noget om det. Se alt dette burde føre til noget oplagt forvekslingskomedie med nogle female kick ass actionscener med glimt i øjet og kvik dialog med sarkastiske bemærkninger til det “pæne” sydstats USA.

Men ak. Hele affæren bliver noget slapt og ufarligt og det trækker voldsomt ned på underholdningsværdien. Den sorte humor er bare så light med håndteringen af pigernes dobbeltliv og deres missioner, at man skulle tro at det var løgn. Det er simpelthen for politisk korrekt og det fjerner enhver kant, der kunne have været i serien. Der siges godt nok “fuck” adskillige gange, men det er ikke nok til at virke uartigt i længden. Jeg greb mig i at savne nogle brækkede lemmer og noget blod!

LÆS OGSÅ:   Anmeldelse: 'Joy'

Teenage Bounty Hunters serie

Der er god og naturlig søster-kemi mellem Maddie Phillips og Anjelica Bette Fellini, men til gengæld døjer de med at gøre deres figurer nogenlunde interessante. Manuskripterne giver dem intet andet at spille på end udover de åbenlyse klicheer, hvilket er ærgerligt for de unge piger, der kunne være mere end det.

Kadeem Harrison fra komediefilm som ‘White Men Can’t Jump’ og ‘Renaissance Man’ kommer af og til med fine oneliners og fysisk humor, mens resten af det tåbelige persongalleri trætter med gentagende handlinger og kedelige optrin der aldrig lever op til det umiddelbare sjove koncept. Det kunne være noget potentiale der på den front, men det sker aldrig.

‘Teenage Bounty Hunters’ er et pinagtigt forsøg på at være in med den målgruppe, man bevidst har skabt serien til. Igen interessante idéer i halløjet, men sagt uden omsvøb det virker slet ikke efter hensigten, da det er så politisk korrekt at det formindsker muligheden for noget ordentligt comedy gold. Sorry kids, men den her serie er ikke værd at bruge for meget tid på. Tro mig!

Se ‘Teenage Bounty Hunters‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.




2 kommentarer til Anmeldelse: ‘Teenage Bounty Hunters’ – sæson 1

  1. Freja - kl. 23:37, 25-08-2020:

    Man ved bare det er en dårlig anmelder når der bliver øffet over politisk korrekthed. Ikke alt er lavet til den hvide mand, ikke alt skal indholde prut humor og blod for at være godt. Hvis i lytter til ham, vil i gå glip af en sjov og velskrevet serie. Hvis i vil tjekke lidt flere anmeldelser så hop ind på rottentomatoes.

  2. Michael Larsen - kl. 13:31, 26-08-2020:

    Tak for din respons, Freja. Det er godt at du har haft en god oplevelse med serien og det er kun godt. Jeg synes bare når en serie forsøger at være en satire om sit lands problemstillinger og så ikke kommer ind på det på en god måde, så er den en flop i min optik. Men du nød den og fred være med det.

    Men bare lige til orientering: Det er kun grise der øffer. Prut humor og blod er ikke altid lige sagen afhængig om man vil noget vildt med sin humor. Det der “den hvide mand”-vrøvl holder slet ikke overfor en person som mig der ser meget forskelligt stof i kraft af mit arbejde. Og til sidst: Rotten Tomatoes er bestemt ikke en troværdig nyhedsside, da det tit udsættes for hacker-trolls der ønsker at skabe kaos.

    Men hav en god dag, Freja og husk at alle folk kan ikke være enige med hinanden, uanset om man er anmelder eller ej.

    vh Michael

Skriv kommentar






Netop tilføjet på Netflix

Politimanden Curran efterforsker en sag, der involverer Catherine, en forførende forfatter, som er mistænkt i en mordsag, der giver mindelser om et drab i hendes roman.

Teenageren Miles Morales tager sammen med Gwen Stacy på et nyt eventyr, hvor han møder den onde fjende Spot og en stor gruppe parallelle helte i multiverset.

01/12 P-Valley (Sæson 2)
(Sæson 2)

En populær stripklub i Mississippi-deltaet fungerer som tilflugtssted og slagmark for dansere med store drømme og en barsk hverdag.

Denne dramatisering af LeBron James’ liv skildrer, hvordan han og hans venner overvandt alle odds for at blive landets bedste high school-baskethold.


Se alle nye film og tv-serier