Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘The Babysitter: Killer Queen’

Anmeldelse: ‘The Babysitter: Killer Queen’

14/09/2020 | Flixfilm

the babysitter 2 anmeldelse netflix review 2020

Bee er tilbage for at gøre livet surt for Cole, der nu går i high-school i denne momentært underholdende, men også ret unødvendige sequel til den overraskende underholdende etter.

Skrevet af Søren Meinertz.

Huha, McG! Du rykker undertegnede anmelder rundt i manegen, når vi snakker om din Netflix-filmografi, hvor du veksler mellem skrald som ‘Rim of the World’ og fornøjerligt skrald som ‘The Babysitter’, der er en af de mere underholdende splatterkomedier de sidste par år, med sin solide blanding af kulørte popkultur-jokes, glimt i øjet, nogle særdeles blodige mord og selvfølgelig Samara Weavings altoverskyggende hovedrolle. Og nu synes pengemændene altså, at det er på tide med en fortsættelse.

Cole (endnu engang spillet af Judah Lewis) er stadig ikke kommet sig over de traumatiske timer for år tilbage, da hans babysitter Bee og hendes følge af blodkultister forsøgte at myrde ham som led i et satanisk ritual for at få alle deres drømme opfyldt. Problemet er bare, at ingen tror ham, da Bee skaffede samtlige beviser af vejen, og han må nu stille sig tilfreds med at være kendt som skolens udskud og underlige fyr. Da hans eneste veninde Melanie (igen spillet af Emily Alyn Lind) inviterer den ellers meget autoritetstro Cole med på en druktur på en husbåd, må han, inden han får set sig om, endnu engang stå ansigt til ansigt med blodkulten og konfrontere Bee.

the babysitter 2

Denne fortsættelse besidder ikke helt den samme kinetiske energi eller de overraskende menneskelige øjeblikke som originalen. Mange af jokesene er dovent genbrug, der blot udskifter popkultur-referencerne, og især Andrew Bachelors karakter, John (der var det komiske højdepunkt i den første film), ender hurtigt med at blive utroligt irriterende med sine konstante jokes. Derudover præsenterer filmen også en ny, rebelsk ´love interest´ til Cole i skikkelse Jesse Ortegas Phoebe, hvis sammenkædning med den første films hændelser, er sympatiske, men i sidste ende også ret overflødige.

Dog kan man i glimt ane den visuelle legelyst med genrekonventionerne og løssluppenhed, som den første film var gjort af. Mordene er stadig meget kreative og blodige, og der er nogle galgenhumoristiske øjeblikke, der gik rent ind hos undertegnede anmelder, men dette afhænger meget af, hvor meget man er villig til at gå med på legen. Og så er det skønt at stifte bekendtskab med de gamle kultister igen, især sportsidioten Max, der stadig konstant er fanget mellem at ville rive Cole fra hinanden og lære ham at score piger, og så selvfølgelig Samara Weaving som Bee, der tydeligvis nyder at være tilbage i rollen (mellem de her film og ´Ready or Not´ er hun gået hen og blevet lidt af en personlig genre-favorit).

Killer Queen

Hvis du kunne lide første film, er der helt sikkert også brudstykker af ´Killer Queen´, du ville kunne lide; måske endda hele filmen. Den er sjov (men også ekstremt plat), og lige så blodig som den første film, men savner den films hjerte og sans for pacing og filmen går hen og bliver i hvert fald 15 minutter for lang. Man kan vel anskue ´Killer Queen´ som en spontan bytur (hvis nogen stadig kan huske hvordan den slags føltes). Du havde ikke brug for den, men du fortryder da heller ikke bagefter, og måske har du en lidt dårlig smag i munden afhængig af din tolerancetærskel.

Se ‘The Babysitter: Killer Queen‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.



    Skriv kommentar