Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Anmeldelse: ‘The Ballad of Buster Scruggs’

18/11/2018 | 1 kommentar

ballad of buster scruggs anmeldelse review netflix film 2018

Hverken fugl eller fisk; og så alligevel begge dele. Coen-brødrenes western-antologi minder os både om, hvor kynisk og letlevende de to brødres skrive- og filmstil er. Yeehaw!

Skrevet af Søren Meinertz.

Allerførst vil denne anmelder gerne lige slå fast, at der ikke findes og vil aldrig findes nogen som Coen-brødrene, som blander arthouse og mainstream på en så unik made. Deres film er ofte både kyniske og misantropiske, men samtidig besidder deres karakterer en varme og quirkyness, der indkapsler en sand følelse af americana. Lige fra deres fantastiske debut Blood Simple henover Millers Crossing til A Simple Man synes deres film altid at koncentrere sig om mænd, der står i problemer til op over begge ører, men forsøger at slippe ud af det bedst mulige måde. Med blandede udfald.

ballad of buster scruggs 4

Derfor synes western-genren også at være en genre de ville udmærke sig i. Sidste gang vi var i Coens Vilde Vest var i genindspilningen af John Wayne-klassikeren True Grit, der slog originalen på flere fronter. Denne gang har vi dog at gøre med en antologi-film i seks segmenter, der bindes sammen af en ikke helt ukendt narrativ device: Historiebogen.

Vi lægger ud med filmens titel-segment, hvor en suveræn Tim Blake Nelson giver den som Buster Scruggs; en cowboy, der med sin hvide skjorte og klimtende guitar, ser lige så harmløs ud som han er dødbringende. Dette er på mange måder filmens højdepunkt, hvor hver eneste replik falder som den skal og man morer sig kosteligt over de skøre, visuelle påfund som oser af Coen-surrealisme. Bl.a. når Buster som engel (inklusiv harpe) synger duet med sin morder.

ballad of buster scruggs 3

Dette bringer os videre til andet segment, hvor James Franco spiller en down-on-his-luck bankrøver, hvis held ikke ligefrem bliver bedre da han møder en flabet bankassistent (en fremragende Stephen Root). Derefter går vi over til filmens klart svageste segment, hvor Liam Neeson rejser rundt med en arm- og benløs skuespiller.

Alle segmenterne har dog det tilfælles, at de alle forsøger at italesætte de typiske western-konventioner og både hylde og vende dem på hovedet. Bl.a. er historien om Tom Waits´ guldgraver en frygtelig historie om hvor kynisk og utilgiveligt livet var på den amerikanske frontier. Vi får både sweeping shots af prærien, skuddueller, indianerangreb og benhårde pokerspillere… alt sammen beskrevet og på tonemæssige helt forskellige niveauer. Lige fra letbenet komik til benhård brutalitet. Ja, der er ingen tvivl om at Coen-brødrene har moret sig med antologi-filmens løsere struktur.

ballad of buster scruggs 2

Individuelt set er der fantastiske øjeblikke og skuespilspræstationer i ”The Ballad of Buster Scruggs”; lidt ligesom når man siver guldet fra en lidt mudret pøl. Men generelt set er især tredje, femte og sidste segment hæmmet af en lidt for løs pacing og en følelse af, at de ikke helt lever op til deres potentiale, men jeg hylder Coen-brødrene for deres stadige virke i den amerikanske filmskat, for selv på deres dårlige dage er de bedre end de fleste. 5 små eller 4 store stjerner? Det må i selv om; jeg går med de 5 små.

Se The Ballad of Buster Scruggs på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.



1 kommentar til Anmeldelse: ‘The Ballad of Buster Scruggs’

  1. Jan Andersen - kl. 09:54, 27-11-2018:

    Så filmen her i weekenden og jeg vil gerne give den 4 stjerner. Nogle af historierne var meget sjove og interessante. Den med Liam Neson var den dårligste.

    Skriv kommentar


Telmore