Anmeldelse: ‘The Days’

Forsøget på at være den nye ‘Chernobyl’-serie fejler

Anmeldt af Emil Andersen.

Et af de kraftigste jordskælv i historien fandt sted under havet ud for Japans østkyst den 11. marts 2011 og ødelagde elforsyningen til atomkraftværket Fukushima Daiichi. Da en efterfølgende tsunami oversvømmede værket – der kun ligger 10 meter over havets overflade – satte den stedets nøddieselgeneratorer ud af spillet. Nu var værket helt uden strøm, og reaktorerne kunne ikke længere køles – en total nedsmeltning og frygten for et nyt Tjernobyl virkede uundgåeligt.

Da ‘Chernobyl’ blev vist på HBO tilbage i 2019, leverede den en absolut tour-de-force af spændingsfyldt drama. Med en præcis skildring af, hvad der skete under den berygtede Tjernobyl-katastrofe, slog HBO til med endnu en fremragende miniserie. Men Tjernobyl var ikke den eneste atomkatastrofe i vores levetid. Spol frem til 2023, og Netflix kommer med deres serie ‘The Days’, en miniserie i otte dele, der skildrer Fukushima-atomkatastrofens prøvelser og trængsler.

Mens færre mennesker blev evakueret sammenlignet med Tjernobyl (154.000 sammenlignet med 335.000), greb den samme bølge af panik og kaos Japan, hvilket er, hvad ‘The Days’ forsøger at skildre i denne serie. For det meste fungerer det ret godt, og når serien blander sine arkiverede tv-reportager og optagelser fra dengang med sine karakterer og historier, bliver ‘The Days’ noget for sig.

Efter et spændende åbningsafsnit begynder alt at gå langsommere, og det er her, at nogle af seriens problemer dukker op. Der er et konstant brug af komplicerede udtryk, teknisk jargon og atomsprog, som sandsynligvis vil flyve hen over hovedet på de fleste tilfældige seere. Dette skal ikke forstås som en fortale for den klichéfyldte “forklar det lige, doktor!”-trope, men på samme måde har serien et ønske om at skildre de kolde, hårde fakta og få alle detaljerne på plads, at den ofte overser at give sine karakterer hjerte og en grund til at blive investeret i deres historier.

Med undtagelse af få, har de fleste andre karakterer svært ved at skille sig ud. Det er dog ikke, fordi de ikke prøver, men ‘The Days’ kan ikke helt finde den magiske ingrediens der gør os virkelig engagerede i alles historier. Personer som Koki med babyansigtet dukker op konstant, og der er et forsøg på at uddybe hans historie, da serien springer frem og tilbage mellem hans familie og hans egne problemer dybt under atomenheden med hans kammerater.

Æstetisk set har ‘The Days’ også et par bemærkelsesværdige skævheder. Nogle af klippene er lidt skurrende, og der er en tendens til at gentage billeder et par gange på tværs af forskellige episoder. I episode 4 ser vi for eksempel det samme avisudklip tre gange i løbet af 10 minutter. På samme måde bliver et billede af en død ko i episode 1 gentaget igen i episode 8. Det er noget, der i sidste ende peger tilbage på seriens tempo, som er langsomt. Måske for langsomt. Det er bestemt ikke en serie, der er beregnet til at blive set i et væk, men der er heller ikke helt nok materiale her til at retfærdiggøre længden på 8 episoder.

‘The Days’ er dog et anstændigt japansk drama, selv med sine fejl. Det er bestemt ikke ‘Chernobyl’, og måske er det uretfærdigt at bedømme det i forhold til den mastodont. Men det er svært ikke at drage paralleller til den serie. I modsætning til HBO’s serie, som balancerede karakter, historie og kolde, hårde fakta harmonisk, føles denne lidt skæv. På trods af at ‘The Days’ har styr på fakta, bliver man aldrig rigtig varm på de mange karakterer, hvilket gør den til et “ikke fantastisk, men ikke forfærdeligt” historisk drama.

Se ‘The Days‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.