Anmeldelse: ‘The Debt Collector’
28/07/2026 | Flixfilm
Den thailandske actionfilm ‘The Debt Collector’ er mest i sit es, når helten tæsker og stikker løs på sine fjender med sin springkniv. Der er meget blod men også for meget spilletid til en ret simpel hævnfilm.
Anmeldt af Michael Larsen.
I filmverdenen er Thailand kendt for at være et hårdtslående land der har gjort sig bemærket med at lave en masse intense actionfilm der tæller titler som ‘Ong-Bak: The Thai Warrior’, ‘Tom-Yum-Goong / The Protector’, ‘Born to Fight’, ‘BKO: Bangkok Knockout’ og mange flere. Fælles for mange af de her film er deres drabelige kombination af energisk brug af martial arts, hurtige stunts og Muay Thai-koreografi.
De får hvert fald mange Hollywood-action til at føles som tamme film (forbavsende nok!) med deres showcase af lange og krævende actionscener der ofte er i lange optagelser og kræver naturligvis meget af de mest erfarne stuntfolk. De er også ofte ret blodige og meget grafiske for at vise voldens ødelæggende effekt på kroppen. Det er ikke som at se splatterfilm, men de er ikke nødvendigvis for sarte sjæle.
Artiklen fortsætter under annoncen

Det er også tilfældet med det seneste thailandske actionbrag med den engelske titel ‘The Debt Collector’. Ikke en særlig original titel, da der også findes en actionkomedie med samme titel med Scott Adkins i hovedrollen. Med selve den thailandske film har der overhovedet ikke en grad af humor i.
I ‘The Debt Collector’ følger man den tidligere “debt collector” (Nadech Kugimiya), der er præget af både skam af sin fortid, men også af dødelig sygdom i form af hjernekræft. Så tiden er knap, da han vil sine onde arbejdsgivere til livs og hævne for de mennesker, der konstant er truet af psykopatiske lånehajer og deres lakajer, som kræver mange penge fra de plagende butiksejere.
Alt dette foregår i den fattige underverden af Thailand, hvor volden lurer lige om hjørnet. Der er med andre ord lagt op til voldsomme actionscener der på overfladen bruger de samme kneb fra lignede film i genren derover men også fra film som Park Chan-wooks sindssyge mesterværk ‘Oldboy’ med relation til den berømte hallway-scene med en mand mod en flok mænd.

Artiklen fortsætter under annoncen
Nadech Kugimiya sparker røv som hovedpersonen, der elsker at bruge en springkniv til at stikke sine fjender ned som en aggressiv hveps! Men udover at være effektiv i de mange actionscener er der ikke meget kød på figurens psyke og mærkeligt nok ikke om vedkommendes sygdom, som kunne bruges som en spændingskurve i filmen. Der er heller ikke karakter over de mange fjender, som hovedpersonen møder på sin blodige vej. De er ret intetsigende, da de alligevel ender som lig!
‘The Debt Collector’ fungerer bedst i kraft som en rendyrket actionfilm, hvor man kan se og nyde skurke blive reduceret til blodige masse. De mange stuntfolk kan deres kram til sokkeholdere, og det er i sig selv beundresværdigt. Filmen er alt for lang med meget dødvægt mellem de vilde scener, så når de scener kommer frem undervejs, giver de filmen tiltrængt liv.
‘The Debt Collector’ henvender sig mest til dem, der i forvejen er til thailandske actionfilm, men jeg tror at de får testet deres tålmodighed med den her kedsommelige hævnhistorie.
Se ‘The Debt Collector‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med alle anmeldelser her.






















