Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Anmeldelse: ‘The Gentlemen’ – sæson 1

Anmeldelse: ‘The Gentlemen’ – sæson 1

10/03/2024 | Flixfilm

Tonen i Guy Ritchies film af samme navn er absolut bevaret i serie-udgaven. Der bliver bandet og joket i et væk, og det er god underholdning i et godt selskab med et veloplagt cast.

Anmeldt af Michael Larsen.

Instruktøren Guy Ritchie er kendt for sine vilde og underholdende gangsterfilm, der tæller titler som ‘Rub, stub og to rygende geværer’, ‘Snatch’ og ‘RocknRolla’. Den seneste i rækken var den forrygende ‘The Gentlemen’, der i øvrigt bød på en atypisk præstation fra Hugh Grant som en slesk journalist med storhedsvanvid. Mødet mellem de fine britiske kredser og den kriminelle underverden bød på masser af sort humor og vold, som man kender det fra de andre nævnte film og var gjort med et legende visuelt overskud. Filmen blev en af de sidste store succeser, før verden blev ramt af coronaen og forsagende lukninger af biograferne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu har Ritchie udvidet filmens koncept i serieformat med en spin-off serie med samme titel og med et lignede plot, men med noget variation. Soldaten Eddie Horniman (Theo James) bliver den nye hertug af godset Helstead fra hans nu afdøde far. Han får sig dog en slem overraskelse, da godsets arealer er en del af en stor pot-forretning drevet af gangsteren Bobby Glass (Ray Winstone). Så nu må Eddie finde ud af at manøvrere sig rundt i et tosset kriminelt miljø bestået af farlige og excentriske mennesker, der er blottet for moralsk tankegang. Han må spille deres spil på deres betingelser, hvis han vil bevare sit liv.

Det er Theo James der fører an i castet som den viljestærke Eddie, og det gør han på fornemt vis med handlekraft og humor. Som Bobbys snedige datter Susie er Kaya Scodelario perfekt med sit kølige og sarkastiske skuespil. Daniel Ings er en vildbasse som Eddies coke-glade storebror Freddy, der er mere til besvær end noget andet, hvilket udløser seriens voldsomme og sjove øjeblikke. Ray Winstone kører lidt på rutinen som Bobby, og det samme kan siges næsten om Giancarlo Esposito, der bruger charmen fra sin Gus Fring-figur fra ‘Breaking Bad’. Vinnie Jones er fin som godsets finurlige godsarbejder, der blandt andet tager sig af forskellige dyr, der har været ud for ulykker! Hold især øje med en af dansk films store stjerner, og jeg siger ikke, hvem det er.

LÆS OGSÅ:  Netflix dykker ned i drabene på fire universitetsstuderende

Den både morbide og morsomme tone fra filmen er fuldkommen bevaret i serien og er heldigvis ikke præget af den stigende unødvendige politisk korrekthed. For det store kritikpunkt, der var i mange anmelderes øjne, da filmen kom ud, var dens brug af bandeord og racistiske udtalelser mellem gangstere af forskellig race. Et kritikpunkt som jeg fandt ret banalt, eftersom filmen skildrer et barsk og voldeligt miljø, hvor ingen har respekt for hinanden. Naturligvis vil der være racisme i den sammenhæng, så det gav kun god mening og serien fortsætter den samme tone, uden at være påvirket af den fjollede kritik. Det hele bliver jo sagt med ironi og glimt i øjet og kan derfor ikke tages for alvorligt, men nogle folk har åbenbart svært ved at forstå det.

Det er også med rette Guy Ritchie selv, der har instrueret de første par episoder og får dermed slået tonen an for resten af seriens muntre og voldsomme galskab. Det betyder at nogle af de smarte visuelle tricks fra hans tidligere film samt sans for sarkastisk dialog går igen her, og er man fan af dette, vil man uden tvivl kunne lide serie-udgaven af ‘The Gentlemen’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se ‘The Gentlemen‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
03/08 Stormen på Sesame Street (Sæson 1)
(Sæson 1)

En orkan blæser gennem Sesame Street, og pludselig har Big Bird ikke nogen rede længere! Hans venner går sammen om at muntre ham op og hjælper med at genskabe hans hjem.

03/08 Wieners

Tre driverter bliver ydmyget af en talkshowlæge og tager på et roadtrip på tværs af landet i en hjemmelavet pølse-mobil, så de kan give lægen et lag tæsk.

Efter den tykke professor Sherman Klump er blevet ydmyget, da han lagde an på en smuk studerende, tager han en ordentlig slurk af sin nye vægttabsmikstur.

Sherman Klump er blevet forlovet og forbereder sig på den store dag. Men hans skumle alterego Buddy Love truer med at ødelægge hans bryllup – og hans omdømme.


Se alle nye film og tv-serier