Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Anmeldelse: ‘The Gentlemen’ – sæson 2

Anmeldelse: ‘The Gentlemen’ – sæson 2

06/09/2026 | Flixfilm

the gentlemen sæson 2 anmeldelse netflix

‘The Gentlemen’ vender tilbage og byder på mere af det samme som før. Det er ikke så frisk mere, men det er heldigvis stadig underholdende med øjeblikke af kæk dialog, sort humor og cool action.

Anmeldt af Michael Larsen.

Guy Ritchie har for alvor overtaget streamingmarkedet indenfor de senere år med to serier med rødder i den bombastiske underverden som ‘Mobland’ og serie-udgaven af sin vanvittig underholdende gangsterfilm ‘The Gentlemen’.

Længe før de succeser forsøgte Ritchie sig med en serie-udgave af sin succesfulde debutfilm ‘Rub, stub & to rygende geværer’ tilbage i nullerne. Det blev dog kun en sølle sæson på syv afsnit, der også som filmen var grotesk og rapkæftet i rigelige mængder. Men Ritchie er noget mere heldig med at skabe tv-serier i dag, hvilket har ført til den længe ventede sæson to af ‘The Gentlemen’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Eddie (Theo James) fortsætter ufortrødent med at drive forretning med mafiaen med den snedige Susie (Kaya Scodelario) som kontaktperson. Det var alt sammen noget, der fulgte med som en ufrivillig arv som konsekvens af Eddies fars død. Men Eddie har fået smag for det og bliver meget mere ambitiøs, hvilket fører til nogle vilde og kaotiske episoder. Der bliver med andre ord en masse vold og intriger serveret med sort humor.

gentlemen sæson 2

Alt der virkede første gang, virker også igen i den nye omgang af ‘The Gentlemen’ anført af et fortsat veloplagt cast, der alle sammen er med på legen. Især får James ekstra mulighed for at vise yderligere mørke sider frem fra Eddie. Scodelario bliver ved med at imponere som Susie, hvis forhold til Eddie bliver udfordret af konstante udfordringer fra mafiaens mange fjender.

Der er en del nye ansigter i castet, og det giver noget ekstra sjovt til serien. Blandt dem er selveste den italienske filmstjerne Sergio Castellitto som gangsteren Marco Moretti, der er rimelig barsk især overfor dem der laver numre med ham. Castellitto er som altid et spændende bekendtskab, når han toner frem på skærmen.

LÆS OGSÅ:  ‘Byttet’: Svensk mareridtsthriller med Fares Fares og Jakob Oftebro

Det er også igen Guy Ritchie der står for instruktion og manuskript-arbejde i nogle af afsnittene som der stadig er med til at sætte den særlige tone fra mange af hans kulørte gangsterfilm. For selvom der sker voldsomme ting, så er der ofte en sorthumoristisk tone, der går igen som en rød tråd. Meget af humoren ligger især i den finurlige dialog, der tit udløser et grin, og skuespillerne har tydeligvis haft det sjovt med deres replikker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der bliver spillet meget af det samme, og det kan være ind imellem gentagende. Så friskheden er forduftet, og man står tilbage med følelsen af genbrug. Men heldigvis er underholdningsværdien meget høj, og man keder sig sjældent takket være den kollektive indsats fra castet.

Kort før udgivelsen af sæson to er ‘The Gentlemen’ blevet forlænget med en tredje sæson som i skrivende stund er under udvikling. Ovenpå gensynet med det brogede gangster-univers bliver det interessant at se, om der kommer nye boller i suppen til næste servering. For det er det, jeg håber på samt flere spændende og sindssyge historier fra Eddie og de vilde gangstere.

Se ‘The Gentlemen‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
04/09 Nosferatu

I Tyskland i det 19. århundrede udser en urgammel ondskab sig en ensom ung kvinde. Han hjemsøger hende med uhyggelige syn og skræmmer hendes hengivne ægtemand.

04/09 Black Mass

Dette drama fortæller den virkelige historie om Whitey Bulger, den berygtede gangster, der lavede en aftale med myndighederne og derefter undgik arrestation.

En heltemodig general sendes til et militærfængsel på grund af opsætsighed. Her kommer han hurtigt på kant med den hårde inspektør.

04/09 Earle Meets World (Sæson 1)
(Sæson 1)

Alix Earle, influenceren og generation Z’s ultimative “it”-pige, tager os med bag kulisserne og helt tæt på hendes liv og familie i denne realityserie.


Se alle nye film og tv-serier