Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘The Gray Man’

Anmeldelse: ‘The Gray Man’

26/07/2022 | Flixfilm

CGI-monstrum af en film, som leverer fin underholdning

Skrevet af Emil Andersen.

’The Gray Man’, spillet af Ryan Gosling, er en off-book regeringsmorder, hvis rigtige navn er Court Gentry, hvilket lyder tilpas falsk nok til at få ideen om et kodenavn til at føles lidt overflødig. Men det har han også et af: Sierra Six.

Plottet er temmelig velkendt. Gosling spiller Genty, en CIA-lejesoldat, der er kendt for sine brutale evner og høje drabstal. Men da en operation går galt, og han utilsigtet afslører mørke agenthemmeligheder forbundet til den meget strenge og grumme CIA-leder Denny Carmichael, får han hurtigt et mål på ryggen. Bange for, hvilke hemmeligheder der vil blive sluppet løs under dække af nationale sikkerhedsproblemer, slipper Carmichael den psykopatiske tidligere kollega Lloyd Hansen og hans gruppe af internationale snigmordere løs for at jage Gentry for at rydde op i en potentiel CIA-skandale.

Der er ikke en eneste original idé her, og det er fint! Appellen ved en film som ‘The Gray Man’ ligger mere i hvordan end i hvad, da castet arbejder sammen om at udføre absurde actionsekvenser. Desværre kommer Russo-brødrenes stil, fuld af bombastisk overskud og knap så sjove jokes, i vejen.

Den er filmatiseret fra den første bog i en serie af Mark Greaney, og er beregnet til at skulle lancere en ny franchise instrueret af Marvel-veteranerne, Russo-brødrene. Det er også den dyreste film, Netflix nogensinde har lavet, selvom en stor del af det rapporterede budget på 200 millioner dollar helt sikkert gik til de store lønninger til Gosling, Chris Evans og Ana de Armas.

Det, der er tilbage, er blevet brugt til at lave noget, der er perfekt brugbart at køre i baggrunden, mens du scroller på din telefon, og det mener jeg som et kompliment. Netflix’ tidligere forsøg på en ekstravagant stjernedrevet actionfilm, Red Notice, føltes som om den var skrevet af en AI og opført foran grønne skærme uden nogensinde at kræve, at dens stjerner var i samme rum.

LÆS OGSÅ   Se første trailer til actionkomedien 'The Man From Toronto'

‘The Gray Man’ har meget af det samme, hvilket i sidste ende gør at du sætter meget mere pris på personer som Tom Cruise, der med kæmpesucceser som den nye ‘Top Gun’ og de nye ‘Mission Impossible’, sprænger skalaen for, hvor meget autenticitet, der vises på skærmen. Måske det er derfor, at Tom Cruise tjener millioner i biografen, mens dette CGI-præget monstrum har fundet vej til streaming.

‘The Gray Man’ er en Netflix-original, der dog føles meget som noget, du har set før og på mange måder opsummerer den, hvad Netflix nu fastlægger sin filmiske fremtid på.

Selvom den har sine øjeblikke, et par gode grin, et par imponerende thriller-sekvenser og Evans med sit liflige, skøre lille porno-overskæg, er ‘fThe Gray Man’ generelt en akavet action-film, der vil have det bedste fra begge verdener, men som ikke rigtig kan finde ud af det.

Se ‘The Gray Man‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.




Skriv kommentar