Anmeldelse: ‘The Guilty’

Det amerikanske remake af Gustav Möllers fantastiske debutfilm fra 2018 afviger ikke meget fra sit ophav. Det er dog ikke helt et shot-for-shot remake og tør at gå til de samme mørke tematikker; men tør dog ikke at hvile ved dem særligt længe og tit har filmen for meget Hollywood over sig, men Gyllenhaals præstation redder filmen fra at blive en helt tam omgang.

Skrevet af Søren Meinertz.

Det var i 2018 at Gustav Möllers spillefillmsdebut ‘Den Skyldige’ ramte og fik pustet nyt liv i den efterhånden lidt tamme, danske krimikliché og Jakob Cedergren spillede den komplekse hovedrolle til perfektion. Den har tydeligvis også fanget Hollywoods opmærksomhed, for nu er Jake Gyllenhaal og Antoine Fuqua klar med deres remake, der blev indspillet under corona-pandemien.

Joe Baylor er en politimand, der er blevet forvist til LAPDs alarmcentral under nogle af de værste skovbrande i Californiens historie. Da Joe får en kvinde i røret, der viser sig at være blevet kidnappet, får han travlt med at koordinere en redningsaktion fra omstillingen. Det skal dog snart vise sig, at sagen er mere speget end først antaget, og i løbet af den næste desperate halvanden time må Joe også se sine egne dæmoner i øjnene.

Nic Pizzolattos (der bl.a. har skrevet HBOs fremragende ‘True Detective’) adaption af Möller og Emil Nygaard Albertsens manuskript er der ikke ændret meget i; bortset fra ét punkt. Temaet om skyld og en mand i skærsilden er endnu tydeligere i denne amerikanske udgave.

Der dedikeres længere tid til Joes personlige dæmoner og selv de store californiske skovbrande fungerer som metafor for både et eksternt helvede og intern skærsild for den hårdt prøvede politibetjent. Men det gør også, at dramaet lidt for tit punkteres af lidt for on-the-nose replikker som ”broken people saves broken people”. Samtidig er kulisserne også lidt for ‘pæne’ i forhold til de kølige og nedskårede kulisser i den danske original, der også tager brodden af det autentiske. Med andre ord, er man, som lægmand, meget mere klar over, at man ser en film denne omgang end man var i biograferne i 2018.

Men måske den største ændring i manuskriptet er et fuldstændigt unødvendigt, ekstra twist af en af den danske originals mest chokerende øjeblikke. Om man bifalder ændringen eller ej, må være op til den enkelte, men for denne anmelders part var ændringen fuldstændig omsonst og beviser, at Hollywood ikke helt tør stå fast på at blive for mørk.

I enhver film med Jake Gyllenhaal må man også nævne Jake Gyllenhaals præstation. Han præsenterer sin Joe Baylor som en mand, der allerede er ude på kanten inden han har sagt et ord. Han skiftevis sveder og fryser og krammer sin astmainhalator som gjaldt livet, og vi får hurtigt etableret Joe som en mand under pres. Gyllenhaal bruger alle trickene i skuespilshåndbogen; han græder, råber og holder dramatiske pauser på de rigtige tidspunkter, og man kan mærke, at han brænder for rollen, og det er helt tydeligt at uden den mands enorme talent, havde dette remake været en langt mere tandløs omgang. Han bakkes desuden op af godt modspil fra bl.a. Peter Sarsgaard, Riley Koeugh, Ethan Hawke og endda Paul Dano.

Den amerikanske udgave ligner altså den danske ved første øjekast, og har en fantastisk hovedrollepræstation i centrum, men kigger man nærmere, lader Hollywood-glansen sig ikke fornægte og det ender som lidt af en tandløs efterligning af en mesterlig original.

Se ‘The Guilty‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.