Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Anmeldelse: ‘The Haunting of Hill House’ – sæson 1

17/10/2018 | Ingen kommentarer

Knirkende døre, underlige stemmer, krumbøjede skikkelser i mørket… TV-udgaven af Shirley Jacksons berømte roman glemmer ikke sit gotiske ophav, men den er lige så meget en stor, følelsesladet fortælling om en families kamp mod deres egne, indre dæmoner. Tilbage står vi med en af de bedste gyserserier denne anmelder har haft fornøjelsen af at se.

Skrevet af Søren Meinertz.

Mit forhold til Shirley Jacksons gotiske roman fra 1959 er ret så kompliceret. Bogen blev for første gang filmatiseret i 1963 af Robert Wise, og er den dag i dag stadig én af de bedste gotiske gysere nogensinde, ifølge denne anmelder. Især fordi den bruger den omkringliggende spøgelsesfortælling om Hill House som en metafor for hovedpersonen Nells traumatiserede psyke. Flash forward til 1999: Jan de Bont instruerer en genindspilning med alles yndlings action-pensionist Liam Nesson og Catherine Zeta-Jones på rollelisten. Det var en film med et rigtigt flot set-design, men historien var barnlig, effekterne dårlige og chokkene platte.

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg også blev bekymret da jeg så, at Netflix nu ville lave en 10 episoder lang serie baseret på et værk, der fylder lige under 250 sider. Gyset er som genre er sværere at tilpasse serie-formatet end så mange andre genrer, for hvordan opretholder man intensiteten og den nagende fornemmelse igennem 10 episoder, uden at det kommer til at virke forceret? På den anden side var jeg også lidt håbefuld, da hovedforfatteren og instruktøren er Mike Flanagan, der har stået bag fine gysere som Oculus og Ouija: Origins.

Historien handler om familien Crain, hvor far Hugh, mor Olivia og børnene Theo, Luke, Shirley, Nell og Steve ankommer til det sagnopspundne Hill House for at renovere det. Men i stedet for at lade narrativet udspille sig i lineær form, krydsklipper serien konstant mellem familiens første møde med huset og 30 år senere, hvor familien er spredt for alle vinde og bliver ført sammen igen gennem en tragedie, der på en eller anden måde har forbindelse til deres første møde med den umættelige ondskab, der hjemsøger Hill House.

Der er tre ting, der gør ‘The Haunting of Hill House’ til noget af det bedste horror-TV, jeg nogensinde har set: Den narrative struktur er genistregen ved ‘The Haunting of Hill House’ som serie. Ved at krydsklippe imellem de to tidsperioder får vi en fornemmelse af vores karakterer, og giver hver eneste karakter en solid arc, der er omhyggeligt forbundet til de overnaturlige begivenheder. Halvdelen af afsnittene er bygget op omkring én karakter, hvorefter samtlige handlingstråde og arcs væves ind i hinanden på kryds og tværs gennem den anden halvdel, så man til sidst står med syv unikke karakterportrætter af Crain-familien i begge tidsperioder.

Men udover at være et gedigent character-piece, er ‘The Haunting of Hill House’ selvfølgelig primært et gys, og den benytter alle tricks i bogen: Lange, imponerende panoreringer rundt i Hill House, close-ups af ansigter fortrukket i rædsel wide-shots, der får vores karakterer til at tage sig ualmindeligt små og skrøbelige ud i forhold til den rædsel, der omgiver den og man føler sig virkelig spærret inde. Men gyserrammen fungerer også som latent vrede og de dæmoner, som Crain-familien har kæmpet med igennem de 30 år og som har defineret de mennesker de er i dag, og det er også dét, der gør rædslen så nærværende: Man kan, på en eller anden måde, relatere og sætte sig ind i alle karakterenes sted.

Kronen på værket er skuespillet. Timothy Hutton og Carla Gugino er fantastiske som Crain-forældrene, men især børneskuespillerne leverer noget af det bedste jeg har set i den afdeling. De spilles hverken som naive eller som de ”voksne” barnlige; de føles slet og ret som børn. I voksenafdelingen er det især Victoria Pedretti og Oliver Jackson-Cohen, der imponerer som tvillingerne Nell og Luke og deres forhold er utroligt rørende.

Serie-udgaven af ‘The Haunting of Hill House’ er perfekt til en Halloween-weekend. Det er rørende, forrygende godt spillet og ikke mindst hamrende uhyggeligt. Og selvom pay-offet til sidst måske kan virke som lidt undervældende, er optakten noget nær fejlfri. Det er en fantastisk symbiose mellem familiedrama og gotisk horror.

Se ‘The Haunting of Hill House‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.




    Skriv kommentar