Anmeldelse: ‘The King’
06/11/2019 | FlixfilmDet unge talent Timothée Chalamet fortsætter med at imponere og formår at tackle sin kongefigur godt sammen med det dygtige cast. Selve filmen præges i perioder af sin langsomme og tunge tempo, men skuespillerne og de flotte billeder fra den mørke middelalder imponerer.
Skrevet af Michael Larsen.
Timothée Chalamet er virkelig i vælten for tiden. For lige siden han slog igennem med sine følsomme roller i ‘Lady Bird’ og ‘Call Me By Your Name’ har det unge talent stormet sig frem på filmscenen. Et stort ungt navn ville typisk gå efter de mere kommercielle Hollywood-produktioner, men ikke ham her, hvilket er forfriskende. Han har her en stor rolle som Kong Henrik V i middelalder-dramaet ‘The King’.
Den nye unge konge (Timothée Chalamet) overtager den engelske trone efter sin fars død og må forsøge at navigere rundt i fred og kaos for at sikre landets velstand. Han arver desværre en kommende krig mod Frankrig, som hans tyranniske konge-far Kong Henrik IV (Ben Mendelsohn i en kort og kynisk rolle) efterlader. Krig er derfor uundgåelig og Henrik V må gøre det, der er nødvendig for kongerigets skyld…
Den storladne konge-fortælling om Kong Henrik V henter inspiration fra både den historiske virkelighed samt fra Henriad-teaterstykkerne – skrevet af William Shakespeare. Filmens manuskript af Joel Edgerton (som medvirker i filmen) og instruktør David Michôd bærer netop præg af det shakespeareanske i dialogen og filmens flotte krigsscener skal nok stille publikums tørst efter voldsom middelalder-action i de her post ‘Game of Thrones’-tider.
Det er en stor rolle for Chalamet og han formår at bære den tunge rolle helt ubesværet. Det lover godt for næste års nyfilmatisering af ‘Dune’ fra Denis Villeneuve, hvori Chalamet spiller hovedrollen som Paul Atreides. Chalamet bakkes godt op af Sean Harris´rådgiver-rolle og en næsten uigenkendelig Joel Edgerton som ridder/hærfører, ligner en oplagt Lille John til en ny ‘Robin Hood’-film. Lily-Rose Deep, datter af Johnny Deep og Vanessa Paradis er fin som Catherine af Valois, mens den kommende Batman-stjerne Robert Pattinson overrasker som den arrogante franske Dauphin trods den svingende kvalitet i accenten. Om ikke andet viser Pattinson fortsat mod som skuespiller efter sin blodfattige vampyr-rolle i ‘Twillight’-filmene.
David Michôd der slog igennem med den australske, brutale kriminaldrama ‘Animal Kingdom’ giver her i ‘The King’, en lignende brutalitet der er helt i tråd med middelalderens ubarmhjertige tid. Men den ellers interessante historie har det med at tabe tempo under det første akt, men det hjælper på det, når krigen mod Frankrig går løs. Adam Arkapaws fantastiske billeder i filmen minder om hans selvsamme naturalistiske fotografering i 2015-versionen af ‘Macbeth’, men uden at han fuldstændig gentager sig selv. De mange dunkle indendørs scener er som at se Rembrandt-malerier med de mørke brune farver og selv scener i solskin virker dystre i udtrykket.
Shakespeares stykker bliver ved med at inspirere filmfolk og ‘The King’ trods dens tunge langsommelighed viser at de tragiske stykker om magtspil har fortsat evig relevans i vores tider og det at krigsførelse og manipulation har stærke konsekvenser for ens lederskab trods de gode intentioner. Chalamet og alle de andre er veloplagte i deres roller og de nævnte smukke billeder gør bestemt deres for at føre publikum tilbage til middelalderens England. Så trænger man til en skæbnetung tidsrejse med dybe rødder i Shakespeare og verdenshistorie, så er ‘The King’ værd at se.
Se ‘The King‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Er det ikke lidt kedeligt at bringe Pattinsons Twilight rolle op igen? Det er 10 år siden og han har været med i en halv million film siden da.