Anmeldelse: ‘The Kitchen’
30/01/2024 | Flixfilm
Med inspiration fra bl.a. ‘Blade Runner’ og ‘Children of Men’ er Daniel Kaaluyas instruktørdebut en god og veltimet dystopi om et London, hvor afstanden mellem rig og fattig er blevet astronomisk lang.
Anmeldt af Søren Meinertz.
I Daniel Kalluyas instruktørdebut stifter vi bekendtskab med et London, hvor de fattigste er blevet forvist til slidte boligblokke, der lige så godt kunne være symbolske stand-ins for fængsler. Det titulære The Kitchen er en af disse blokke. Det er et sted, hvor man tager fælles brusebade på tid, fundamentet ustabilt og som om det ikke var nok, er dette sociale bolighelvede også udsat for præcist timede politirazziaer, hvor flere beboere tages med, og aldrig bliver set igen.
Ligeledes er det, som i mange ghetto-områder, også et budskab om sammenhold og håb om bedre tider. Dette budskabs leveres klart og tydeligt radio DJ´en Lord Kitchener, der som en anden Robin Williams i ‘Good Morning, Vietnam’ holder modet oppe med en god stak vinylplader og beslutsomhed. Bag denne stemme finder vi ingen anden end den tidligere, engelske fodboldspiller Ian Wright.
Artiklen fortsætter under annoncen
I denne lettere trøstesløse tilværelse møder vi Izi, der arbejder på Life After Life; et sted, hvor de kremerede rester af de døde mikses sammen med plantefrø for at skabe sjælløs plante til minde om afdøde. Izi bor selv i The Kitchen, hvor han sparer sammen til en ny, moderne lejlighed, der netop er et produkt af den udvikling, der ødelægger steder som The Kitchen. Da han møder Benji, en nu afdød ekskærestes teenagesøn, knytter de to et venskab på tværs af generationerne. I skyggerne af en stor politirazzia, må Benji nu beslutte om han skal fortsætte med at hænge ud med sine radikale venner, der tager Lord Kitcheners budskaber, meget bogstavelige eller om han vil fortsætte sit bånd med Izi. Samtidig må Izi beslutte om han kan se en fremtid med Benji.
‘The Kitchen’ er, som de fleste dystopiske sci-fi film, der leger med et tematisk kludetæppe af attituder, der allerede findes nu og oppustes til en vis grad. Folk, der taber deres hjem grundet et boligmarked, hvor indkomsterne ikke kan følge priserne, den politiske tanke om ´social cleansing´, hvor de mere ´uønskede´ elementer af befolkningen som f.eks. hjemløse, kriminelle, de ældre, de syge og de handicappede.
Det handler om hvad der sker, når folk bliver tvunget ud af de steder hvor deres livshistorier. De bliver frarøvet deres hjem, og sættes i en helt ukendt kontekst hvor de ikke ved hvad de skal gøre af sig selv, og prøver at skabe et nyt samfund. Det er ikke film, der handler om store eksplosioner og action set-pieces (selvom der er et par stykker), på trods af sin dystopiske sci-fi setting. ´The Kitchen´ er først og fremmest et karakterdrama, hvor venskabet mellem Izi og Benji får lov at have førsteprioritet.
Artiklen fortsætter under annoncen
Der er, som nævnt, action i filmen, men ikke de storladne eksplosioner som i en action-blockbuster. Her bruges actionen som et middel til yderligere at understrege pointen om social ulighed. Der er også noter af tør humor visse steder, der hjælper på den ellers meget grå stemning, der hviler over projektet.
I hovedrollen som Izi er Kane Robinson god og troværdig, men det er overraskende nok Ian Wright, der gør størst indtryk som Lord Kitchener. Selv om han ikke er med i mange minutter af filmens spilletid, besidder han en varme og tør humor, der forstærkes af den tommetykke London-dialekt.
‘The Kitchen’ er en lille film med store ambitioner. Kaaluya beviser, at han både kan håndtere både dramaet og den mere action-orienterede del af filmen; også selv om skiftet mellem de to nogle gange er lidt for abrupt, men enhver debut har sine skavanker.
Jeg lader Kaaluya komme tvivlen til gode, og kvitterer med fem små stjerner!
Se ‘The Kitchen‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.
