Anmeldelse: ‘The Laundromat’
20/10/2019 | Flixfilm‘The Laundromat’ har som film svært ved at forene det komiske med det alvorlige med sin satiriske vinkel på skandalen om Panama-papirerne. Filmen er underholdende med sine gode skuespillere og idéer, men den formår ikke at være en sammenhængende bidsk satire, der gør en klogere på sagen.
Skrevet af Michael Larsen.
Man ved aldrig hvor man har instruktøren Steven Soderbergh med den vidtfavnende filmografi, han har opbygget sig gennem årene, siden han slog igennem med debutfilmen ‘Sex, løgn og video’. For han bliver ved med at eksperimentere med form og indhold, hvad enten om det er kommerciel eller arthouse og leger med genrer, som det passer ham. Han har både succeser og fiaskoer bag sig og er fortsat en af de mest interessante historiefortællere fra Hollywood, da han er så vidunderlig uforudsigelig.
Nu har Soderbergh igen samarbejdet med Netflix, som han gjorde det med ‘High Flying Bird’, for at bringe her en portrættering af sagen om de berygtede Panama-papirer fra år 2016, der blev til en af de store økonomiske skandaler i nyere tid. En alvorlig sag som her i Soderberghs optik bliver behandlet med skævhed og sarkasme med hjælp fra manuskriptforfatteren Scott Z. Burns, som også skrev Soderberghs komedie ‘The Informant!”, der også fortalte en virkelig historie med et twist af satire.
Som traileren til ‘The Laundromat’ siger, så er den vilde historie “based on some real shit” og benytter sig af meta-metoder som ‘The Big Short’ gjorde det, da den beskrev hvad der udløste finanskrisen. ‘The Laundromat’ bruger sine to hovedpersoner, Jürgen Mossack (Gary Oldman) og Ramón Fonseca (Antonio Banderas); de ansvarlige for den økonomiske fadæse som de upålidelige fortællere. Deres ramme-scener er teatralske i udtrykket, mens den realistiske del af filmen kommer ind omkring de skæbner, der blev berørt af deres fiduser heriblandt enken Ellen Martin (Meryl Streep) som prøver at få de forsikringspenge, hun er blevet snydt for efter den bådulykke, der kostede hendes mand livet.
Mange af Soderberghs film har altid store skuespillerhold og ‘The Laundromat’ er ingen undtagelse. Oldman og Banderas spiller godt sammen som de skøre svindlere og nyder uden tvivl at fremføre deres figurers fælles monologer om finansverdenen og de lumske smuthuller, som de har udnyttet. Oldman smører rimeligt tykt på sin tyske accent, hvilken virker for karikeret i forhold til filmens emne. Den ellers altid dygtige Meryl Streep får ikke meget tid til at gøre sin velmenende figur interessant, hvilken ødelægger meningen med hendes motivation. Streep har i øvrigt en ekstra rolle i filmen, så prøv at se om I kan spotte den, for jeg afslører intet her. I ganske korte roller uden større fyld kan man se Robert Patrick, Jeffery Wright, David Schwimmer og Sharon Stone.
Soderbergh sørger vanligt for fotografering og redigering under navnene Peter Andrews og Mary Ann Bernard, hvilken han har gjort i årevis og er som sædvanlig dygtig til det. Men han giver ikke sin film tid nok til at komme dybere ned i de omfattende detaljer og når han endelig gør det, så er det gjort uden det store fokus. Filmen kunne derfor sagtens være en ekstra halv time lang, så at publikum kunne få et bedre overblik af sagen og blive klogere.
‘The Laundromat’ har stunder af velfungerende humor med komisk spil fra den uventede showmand-duo Oldman og Banderas, men satire-delen af filmen fungerer ikke harmonisk med den kontroversielle sag, den prøver desperat at belyse. Et spændende forsøg bestemt, men desværre hører filmen til en af Soderberghs middelmådige skuffelser. Næste gang burde han tage sig bedre tid til at skabe film der føles mere helstøbt uden at der går hastværk i det.
Se ‘The Laundromat‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.