Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘The Liberator’ – sæson 1

Anmeldelse: ‘The Liberator’ – sæson 1

13/11/2020 | Flixfilm

the liberator anmeldelse review netflix

‘The Liberator’ er visuelt forfriskende i sit semi-animerede udtryk og forsøger at skildre en historie fra Anden Verdenskrig på en unik måde. Det er som at opleve en levende grafisk roman, mens selve handlingen er i stil med ‘Band of Brothers’ uden at ramme de samme følelsesmæssige kvaliteter.

Skrevet af Michael Larsen.

Manuskriptforfatteren Jeb Stuart (‘Die Hard’ og ‘Flygtningen’) brugte en del år på at virkeliggøre historien om en enhed og deres hårde kampe under Anden Verdenskrig på baggrund af bogen ‘The Liberator: One World War II Soldier’s 500-Day Odyssey’ af journalisten Alex Kershaw. Resultatet er miniserien ‘The Liberator’, der kommer ind på den historie fra begyndelsen til enden på unik vis og er udgivet i forbindelse med højtidsdagen Veterans Day.

Officeren Felix Sparks (Bradley James) kommer seriøst på prøve, da han skal skabe en enhed ud af de rodløse soldater, der mangler sammenhold og viljestyrke. Enheden var en utænkelig samling af Texas-amerikanere, mexicanere og indianer-amerikanere, men til trods deres forskellige baggrunde og synspunkter formåede de kollektivt at gøre en forskel i over fem hundrede dage sammen med de andre landes soldater i Italien.

the liberator serie danmark

I lyset af nutidens USA og debatten om mere diversitet i alle områder kan man godt se, hvad der fik Stuart til at fortælle den historie. Han havde sammen med History Channel og A+E Studios udviklet den som en live action-miniserie, men de blev udfordret af budget-problemer, hvilken førte til aflysning af projektet. Men så tog Netflix og animationsselskabet Trioscope Studios over og fandt på en alternativ løsning til at gengive de historiske hændelser.

‘The Liberator’ er gjort som hybrid-animation og kan bedst beskrives som kombination af live action og animation. Teknikken minder på mange måder om rotoscope, som man ser det i Richard Linklaters semi-animerede film ‘Walking Life’ og ‘A Scanner Darkly’, men det er alligevel anderledes, idet holdet bag ‘The Liberator’ bruger den såkaldte trioscope-metode. Det vil sige, idet at man optog skuespillerne med særlige digitale kameraer, så kunne man med det samme få en animeret udgave at se på, mens optagelserne stod på, hvorimod rotoscope kun kan gøres på færdige optagelser. Den proces tager længere tid, men med trioscope kan det være fortid med rotoscope-metoden.

LÆS OGSÅ   Anmeldelse: 'Cobra Kai' – sæson 1 + 2

the liberator netflix 1

Det er nok ikke alle der vil værdsætte den unikke tilgang, da det kan ufrivilligt skabe distance til hovedpersonerne, hvilken det gjorde for mig i perioder i de mere følsomme scener. Præstationerne er en smule anonymt i udtrykket, omend Bradley James fra ‘Merlin’ gør det fint som Sparks. Actionscenerne er spændende at se på, da den særlige teknik giver nye grafiske muligheder for at vise den krig, som det helvede det var. Det er som at se en levende grafisk roman. Strukturel set minder opbygningen i de fire afsnit om det, man så i den fremragende krigsserie ‘Band of Brothers’, dog uden at ramme de samme følelsesmæssige kvaliteter.

Stuart og hans hold skal have ros for at tænke ud af boksen og for at have leveret en krigsserie med et spændende look, som måske kan være en visuel ​game changer​ for hvordan man virkeliggør lignende historier eller noget fra fantasiens verden på en mere billig facon. Det kniber til gengæld for ‘The Liberator’ at skabe de nødvendige følelser for hovedpersonerne, så der driller teknikken uheldigvis for dem. Men det er en miniserie, der er værd at tjekke ud for at se Anden Verdenskrig på en anden måde, end man er vant til.
Se ‘The Liberator‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.



    Skriv kommentar