Anmeldelse: ‘The Most Assassinated Woman in the World’
08/09/2018 | Flixfilm
Smukke Anna Mouglalis fører flot an i portrættet om Paula Maxa, den mest myrdede kvinde i showbiz i ‘The Most Assassinated Woman in the World’. Den flotte og blodige film byder på flotte rekreationer af Grand Guignol-teaterstykker, men forventer man en gedigen gyser, bliver man skuffet. Filmens pudsige skift med genrer og dens langsomme fortællertempo frustrerer, mens selve miljøskildringen er fascinerende.
Skrevet af Michael Larsen.
Grand Guignol er en gammel teatertradition, der opstod i Paris tilbage i 1895. Det forgik i teateret Théâtre du Grand Guignol og de fremførte forestillinger med vægt på psykologisk gys og voldsomme chokeffekter. Man forsøgte flere gange at forbyde Grand Guignol, men det forsatte indtil det stoppede i 1962. Der var forsøg på at udbedre det i andre lande som England og Amerika, men det var uden succes. Både for og bag om scenen af det særprægende teatermiljø er der fokus på i den franske Netflix-film ‘The Most Assassinated Woman in the World’, der er instrueret af spillefilmsdebutanten Franck Ribière, der tidligere har skrevet og produceret gyserfilm for andre.
Artiklen fortsætter under annoncen
En af teatrets store stjerner, skuespillerinden Paula Maxa (Anna Mouglalis) var den mest myrdede kvinde i verdenen efter hendes egen udsagn. Mere end 10.000 gange døde hun og på adskillige måder, som hun i voice over nævner om med makabre deltaljer, som jeg ikke vil udpensle her. Hver aften gik hun på scenen foran et måbende publikum og blev udsat for den ene brutale hændelse efter den anden. Alt imens publikummet blev chokeret og brækkede sig i spande, venligt udlånt af teatrets personale!
Så med det ”farlige” teaterliv burde Paula ikke frygte selve døden, men det gør hun. For hun bliver forflugt af en stalker og hjemsøges af dårlige minder fra hendes fortid. Måske er hun bare ved at blive sindssyg og i så fald bærer teateret så skyld for hendes mulige galskab?
På overfladen ligner ‘The Most Assassinated Woman in the World’ et fransk svar på de engelske Hammer-gyserfilm, der havde speciale indenfor kulørt gys. Ribières film er bestemt kulørt men ikke særlig skræmmende. Stemningen sidder ellers lige i skabet med de dystre billeder af nattelivet i 1920érnes Paris. Hvem skulle tro at verdens mest romantiske by kunne være så skræmmende om natten?!
De mange rekreationer af de berømte Grand Guignol-forestillinger er flotte i udførelsen. Er man til ‘Saw’-filmene, vil det nok være tam i sammenligningen af lignede brutaliet, men det er tæt på. Som en egentlig historie virker ‘The Most Assassinated Woman in the World’ noget forvirrende, da den vakler mellem dokudrama og thriller. Et klarere formål med historien og et bedre fortællertempo havde absolut styrket filmen i det lange løb. Ribière viser ellers bestemt evner med sin instruktion med de flotte, stemningsfulde billeder.
Artiklen fortsætter under annoncen
Anna Mouglalis som Paula Maxa er filmens hovedattraktion. Hun tryllebinder med sit smukke femme fatale-udseende og sin dybe stemme. Alene hendes spændende portræt af den dybt melankolske teaterstjerne gør ‘The Most Assassinated Woman in the World’ værd at se trods filmens narrative svagheder. Mouglalis har iøvrigt spillet ovenfor Mads Mikkelsen i kærlighedsdramaet ‘Coco Chanel & Igor Stravinsky’.
Gyserfans skal ikke sætte forventningerne for højt med ‘The Most Assassinated Woman in the World’. Filmen handler mere om at skabe gys og er ikke selv en gyser, hvilken kan virke ironisk. Om ikke andet er man nysgerrig i at dykke ned i den gamle franske undergrundskultur, giver filmen et visuelt simulerende indsigt, der gør indtryk især i kraft af Mouglalis´ indsats.
Se ‘The Most Assassinated Woman in the World‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
