Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘The Package’

Anmeldelse: ‘The Package’

11/08/2018 | Flixfilm

‘The Package’ er en latterlig parade af klamme gags og platte jokes, der gang på gang rammer bunden. På en halvanden time bliver det ret hurtigt træt at se og høre dick jokes, som filmen skrider frem. De unge skuespillere formår aldrig at mestre timingen med alt den mængde af den typiske amerikanske sexforskrækkede humor.

Skrevet af Michael Larsen.

Noget så sjældent som en afhugget penis er omdrejningspunktet for den nye Netflix-komedie ‘The Package’. Ja den er god nok, en afhugget penis. Vi tager den fra begyndelsen: Fem kliché-agtige teenagere tager på druk-tur ude i skoven og drikker naturligvis hjernen ud. Den dummeste af dem, Jeremy (Eduardo Franco) har en kniv med sig, mens han tisser. I det han leger med sin kniv, kommer han til at skære sin penis af! De andre flipper naturligvis ud og heldigvis for Jeremy har de is-bokse med, så de kan komme penissen i is.

En redningshelikopter kommer forbi til de håbløse teenagere og henter Jeremy og den is-boks, hvor Jeremys bedste ven er i. Skulle man tro. For det viser sig at den is-boks indholder et par øldåser. De andre er derfor nødt til at finde vej ud af skoven og bringe den rigtige is-boks med penissen tilbage til dens ejermand…

Bare det at remse handlingen op her, bliver ‘The Package’ ikke sjovere af. For den er en tåkrummende parade af endeløse dick jokes, der bliver serveret uden nogen form for timing. Den er ellers instrueret af den erfarne comedy-instruktør Jake Szymanski, der tidligere har lavet sjove Funny or Die og SNL Digital Shorts-indslag. Han lavede også HBO-filmen ‘Tour de Pharmacy’ og John Mulaneys comedy-special ‘New in Town’. ‘The Package’ er sågar produceret af Ben Stiller, men som sædvanlig bare fordi at der er erfarne navne bag kameraet, er det ikke ensbetydende med god kvalitet.

LÆS OGSÅ:   Anmeldelse: 'Twilight of the Gods'

De fem unge skuespillere Eduardo Franco, Sugar Lyn Beard, Geraldine Viswanathan, Luke Spencer Roberts og Daniel Doheny har ikke meget at arbejde med og formår aldrig at gøre deres latterlige figurer til andet end de sædvanlige teenage-idioter, som man har set i utallige lignede film som blandt andet ‘American Pie’-filmene. De arme stakler er udstyret med plat dialog, der foruden dick jokes også har de typiske teenage romance-replikker, der lyder som om de var skrevet i en brandert!

Det er ofte forbavsende at se et så sexforskrækket land som USA og deres drømmefabrik Hollywood pumpe mængder af latterlige sex-komedier ud, når de er så bange for sex. For den oprindelige titel til ‘The Package’ var ‘The Eggplant Emoji’, som er en visuel joke for oralsex. Men det blev alligevel for meget for de bonerte filmfolk, der i sidste ende valgte en uoriginal titel, der har været brugt til andre film. Typisk Hollywood. En mere oplagt titel havde klart været ‘Dickless’!

For bogstaveligt talt er ‘The Package’ dickless. Den kunne være grænseoverskridende sjov, men i stedet ender filmen bare med at være umorsom som bare pokker. Der er grænser for hvor sjovt det kan være at høre uduelige unger taler om pik og patter og en halvanden time af det er bare for meget. Det hele kan lyde som brok fra en gammel, sur mand, men når en komedie ikke er sjov, så er det bare nederen. ‘The Package’ kan allerhøjst more folk, der stadig sidder fast i puberteten.

Se ‘The Package‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.




1 kommentar til Anmeldelse: ‘The Package’

  1. Emil Fogh - kl. 23:34, 11-08-2018:

    Har ikke set filmen endnu, og jeg nærer ikke store forhåbninger til den… Men jeg fik lige lyst til at erklære mig uenig i din kritik af titlen. Da “package” er amerikansk slang for penis, og handlingen går på at “transportere en kasse sikkert frem”, synes jeg den titel har det hele… Flertydighed, en eufemisme, en tråd til plottet. Du kalder den uoriginal, men jeg ser den som et godt eksempel på at sætte noget uoriginalt i en original sammenhæng og dermed gøre det lidt friskt og nyt. Da jeg så traileren tænkte jeg faktisk: “Hmm… Fed titel…”

Skriv kommentar