Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘The Politician’ – sæson 1

Anmeldelse: ‘The Politician’ – sæson 1

04/10/2019 | Ingen kommentarer

The Politician anmeldelse serie danmark

Ryan Murphys nyeste skud på seriestammen er en selvsmagende, politisk satire, der desværre ofte kammer over og bliver unødvendigt overdreven. Men der er heldigvis stadig en vis portion komik at finde i den politiske tragedie.

Skrevet af Lars Møller.

’The Politician’ er den første i rækken af Ryan Murphys eksklusive Netflix-indhold. Sidste år rapporterede Netflix, at de nu havde indgået et stort anlagt samarbejde med Murphy, der tidligere har skabt hitserier, såsom ’Glee’, ’American Horror Story’ og ’American Crime Story’ – det kan anbefales at tjekke sidstnævntes første sæson ud, der omhandler O.J. Simpsons retssag, da den også kan findes på Netflix i øjeblikket. Med store navne såsom Gwyneth Paltrow og Jessica Lange på rollelisten, har den politiske satireserie været kærkommen for fans af Murphys andre serier. Men er ’The Politician’ bare endnu en Murphy-serie, eller kan den træde ud af de foregåendes dramatiske skygge?

The Politician serie

Serien tager sit udgangspunkt i Payton Hobart (spillet af Ben Platt), en stilsikker og overfladisk fyr med svimlende høje politiske ambitioner. Sammen med sit analytiske team forbereder han sig på at blive Saint Sebastian High Schools næste Student Body President. En titel han selv ser som startskuddet på en storslået politisk karriere, der i sidste ende kan placere ham i Det Hvide Hus, og dermed forhåbentligt give ham den evige lykke, han så desperat søger. Som medkandidat falder valget på den kræftsyge Infinity (spillet af Zoey Deutch), hvis bedstemor (eminent spillet af Jessica Lange) ser muligheder i eksponeringen, Infinity vil modtage herigennem. Det viser sig dog ret så hurtigt, at Infinity nok ikke er så syg, som Payton kunne have håbet. Dertil kommer konflikter på hjemmefronten med hans to storetvillingebrødre, der aldrig har ment, at Payton, som adoptivbarn, har haft en retmæssig plads i deres familie.

Dét at være ægte agerer grobund for stort set alle karakternes motivationer i ’The Politician’, hvilket gør, at den formår at være en ganske glimrende satire på nutidens politiske landskab – og ikke kun i USA. Serien trives ligefrem i dens formidling af overfladiskhed, men plottet bliver til tider så grotesk besynderligt, at man ikke kan andet end at ryste på hovedet over ’The Politician’s overdrevne fremstilling af komplet urealistiske karakterer. Dette medfører, at man som seer også får svært ved at investere i selve plottet. Til tider fylder den politiske satire så meget, at serien ikke længere virker til at kunne bunde i sin egen selvsmagende nonchalanthed. Selvom seriens vittighed, dens træk på amerikansk præsidenthistorie og dens vellykkede satiriske øjeblikke er klare forcer, ender man desværre med at afskrive den på grund af den overdramatiske overdrevenhed, den dog stadig besidder.

Politician 101 Unit 02478 R.0

I hovedrollen som den dominerende Payton Hobart, ses Ben Platt, der gør det glimrende, og virkelig giver karakteren en troværdighed, som ellers kunne være tabt i hænderne på en anden skuespiller. Det er nemlig risikabelt at have så overfladisk en karakter i hovedrollen, da man som seer har meget svært ved at investere sig i Paytons motivationer og holdninger. Hans ulykkelige kærlighedsliv og evige idolisering af stort set alle amerikanske præsidenter gør ham heldigvis næsten sympatisk. Selvom Platts præstation er imponerende, formår seriens overdrevne udtryk desværre at undergrave den en smule.

Udover Platt imponerer Jessica Lange især som Infinity Jacksons Münchausen by proxy-syge bedstemor, der gør alt for at få sit ”kræftsyge” barnebarn i spotlightet – for derefter at vende fuldstændig, hvis hun risikerer at blive afsløret i sin gøren og laden. Her er ingen tvivl om, hvad seeren skal mene om Dusty Jackson, og Lange virker til at trives i rollen som den psykotiske bedstemor.

Seriens visuelle polerethed går godt i spænd med karakterernes urelaterbare overdrevenhed, men bliver hurtigt kedeligt at se på. Farverne er skruet godt op, så vi virkelig bliver blæst omkuld af Paytons karrygule pullover. Men mest af alt ligner serien bare endnu en Ryan Murphy produktion, hvilket desværre hurtigt kommer til at virke en smule ligegyldig.

The Politician danmark

Seriens soundtrack skal dog have en stor ros med på vejen. Da tonerne til Sufjan Stevens’ mesterlige Chicago-hyldest startede under seriens intro, blev denne anmelder overraskende mere positivt stemt. Her bliver også gjort brug af en masse gode indie-numre fra kunstnere såsom Tame Impala og CHVRCHES. Selv Ben Platt giver i bedste ’Glee’-stil et stort anlagt Joni Mitchell nummer i seriens første afsnit, der dog bliver en anelse for teatralsk.

Alt i alt kammer ’The Politician’ lidt for ofte over, og selvom tempoet og underholdningsværdien er forholdsvist højt, så taber den en. Man savner noget tyngde i historien og dens karakterer. At overfladiskhed er et vigtigt emne, er der ingen tvivl om, men lige præcis derfor mangler man noget ægthed og noget dybde i Payton.

Se ‘The Politician‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.



    Skriv kommentar