Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘The Privilege’

Anmeldelse: ‘The Privilege’

13/02/2022 | Flixfilm

Privilege netflix film anmeldelse

Rodet tysk gyserfilm ville have fungeret bedre som mini-serie

Skrevet af Emil Andersen.

Ved første øjekast ser The Privilege ud til at være et gyserdrama om en teenager, der bearbejder et betydeligt psykotrauma. Men så bliver den til mange ting – for mange ting!
Filmen spilder dog absolut ingen tid. Med ikke ét, men to Wilhelm-skrig i de første 10 minutter, bliver en ung tysk dreng ved navn Finn vidne til sin storesøsters død, efter at en ond ånd ser ud til at have besat hende.

Spol nogle år frem til nutiden, og Finn er tydeligt opslugt af de forbandede minder fra fortiden. Det ser ud til, at der sker noget i byen, kendetegnet ved nogle mærkelige piller han har fået ordineret, og overnaturlige begivenheder, der begynder at plage både ham og hans venner. Så hvad er det egentlig der foregår? Er Finn bare ved at miste forstanden? Eller er der andre ting på spil?

Privilege

Disse spørgsmål udgør den centrale historie i The Privilege, imens at filmen bevæger sig nærmest mekanisk fra det ene klichefyldte plotpunkt til det næste. Selvom dette i sig selv ikke nødvendigvis er negativt, er karaktererne så stive og endimensionelle, at det er svært at tage noget af det de siger alvorligt.
Hvad der dog er mere effektivt, er den paranoia, som denne film forsøger at udlede af film som The Thing og Invasion of the Body Snatchers. Der er en virkelig solid præmis i denne film, og der er øjeblikke, der virkelig fungerer rigtig godt. At se en skoleelev tvinge en kniv ind i sin egen mund er et særligt mindeværdigt øjeblik, mens det er lige så interessant at finde ud af, hvad der sker til at begynde med.

LÆS OGSÅ   Netflix bliver dyrere i Danmark

Privilege netflix

Hvis du er fan af serien Dark, endnu en af Netflix’ tyske produktioner, vil du genkende hovedpersonen såvel som en af de vigtigste biroller. Niveauet blandt de to produktioner ligger dog kilometer fra hinanden, så hvis du er i humør til tysk mystik så vil Dark klart være at foretrække.

Den stærke åbning og et par mindeværdige øjeblikke kan være nok til at underholde, men det er desværre ikke nok til at gøre denne film en tjeneste. Med et par flere omskrivninger og en stærkere redigering kunne dette have været en ganske solid film, med både blodsudgydelser, overnaturlige elementer og mange skurke. Den ville uden tvivl have fungeret bedre som en miniserie, da vi ville få en detaljeret version af historien og alle svarene på en bedre måde.

Se ‘The Privilege‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.




Skriv kommentar