Anmeldelse: ‘The Prom’

‘The Prom’ er det filmiske bud på den fest, man ikke kan holde i corona-tiderne, mens andre kan undvære den. For filmen er lige lang nok i spyttet og stilen er meget ​over the top,​ hvilken tester ens tålmodighed. Det veloplagte spil fra Streep og Kidman er ellers munter at se på og de er dygtige som altid. I sidste ende er det ægte musical-fans, der får mest ud af filmen.

Skrevet af Michael Larsen.

Musicals kan være en blandet landhandel afhængig af ens humør. Men nu i de her konstante irriterende corona-tider kan de være den tiltrængte fest, som folk ikke kan holde i øjeblikket. Sådan en fest er ‘The Prom’, den seneste spillefilm fra serie-giganten Ryan Murphy og filmen er en del af hans store produktionsaftale med Netflix. Tidligere har Murphy instrueret biograffilmene ‘Running with Scissors’ og ‘Eat Pray Love’ og tv-dramaet ‘The Normal Heart’.

‘The Prom’ bygger på Broadway-musicalen af samme navn. Vi følger et væld af skæbner med tilhørende sang og dans anført af de fyrede Broadway-stjerner Dee Dee Allen (Meryl Streep) og Barry Glickman (James Corden), der lige har haft et dyrt flop, der har skadet deres karrierer. Imens i Indiana er high school-studenten Emma Nolan (Jo Ellen Pellman) knust over, at hun ikke kan tage til bal med sin pigekæreste Alyssa (Ariana DeBose), som er datteren af den streng konservative leder af skolen, Mrs. Greene (Kerry Washington), der ikke tolererer homoseksualitet.

Allen og Glickman hører nys om dette via nyhederne og beslutter for at skabe et show til ære for Emma sammen med deres kollegaer Angie Dickinson (Nicole Kidman) og Trent Oliver (Andrew Rannells). Men deres vilde planer harmonerer ikke særligt godt med Emmas mere rolige personlighed og kamp for hendes kærlighed til Alyssa…

Skuespillet i ‘The Prom’ er rimelig ​over the top​ i perioder med de hysteriske Broadway-divaer af begge køn. Dem der håndterer det form for skuespil bedst, er de evige kamæleoner Meryl Streep og Nicole Kidman der som altid kan forsvinde ind i deres figurer og kan synge røven ud af bukserne. James Corden er ikke den store skuespiller og er noget tåkrummende som Barry, men det er heldigvis ikke så slemt som den massakre der var sidste års ‘Cats’. Som Emma er Jo Ellen Pellman et spændende fund og det skal blive interessant at se, hvad hun
laver næste gang. Det er i øvrigt ret frisk at caste den dygtige Kerry Washington i en meget atypisk rolle, som man traditionelt ville se en hvid kvinde spille.

Ryan Murphys instruktion virker som en forlængelse af stilen fra hans musical-serie ‘Glee’. Der bliver ikke sparet på sangene og der går dårligt nok fem minutter, før nogle bryder ud i sang og dans med tryk på farverne, der gør filmen alt for lang i spyttet. Er man ikke til ‘Glee’ i forvejen, så er det virkelig svært at anbefale ‘The Prom’. Faktisk så er alt det guld og glimmer til hindring for de ellers gode intentioner i filmens handling om at omfavne alle trods forskelligheder. Men som altid kan Hollywood aldrig gøre det på en subtil måde, uden at man krummer tæer.

‘The Prom’ er rå guf for dem der dyrker musicals i al almindelighed og som har forståelse og tålmodighed for den særlige genre. Undertegnede her har dog set bedre og mere balancerede musicals og ‘The Prom’ er ikke just en af dem. Dem ikke kan den genre generelt, vil med garanti hellere se noget andet. Men til de nævnte musical-fans: Hav en god fest i jeres hjemlige rammer.

Se ‘The Prom‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.