Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘The Queen’s Gambit’ – sæson 1

Anmeldelse: ‘The Queen’s Gambit’ – sæson 1

28/10/2020 | Flixfilm

queens gambit anmeldelse netflix

’The Queen’s Gambit’ formår at gøre et parti skak til en intens magtkamp, hvor kvinden brillerer i en verden præget af mænd. Serien har dog for mange brikker at rykke rundt med og sætter derfor sig selv skakmat.

Skrevet af Lars Møller.

Dronningegambit er en af de ældste skakåbninger nogensinde. Med udspillet fjernes en bonde, så dronningen dermed kan komme i spil fra start. Dronningebrikken bliver altså fra start spillets vigtigste brik, og hun får mulighed for at dominere det resterende spil. På samme måde formår Elizabeth Harmon at dominere samtlige skakspillere, hun møder i sin tidlige karriere – de fleste af dem mænd.

’The Queen’s Gambit’ er baseret på Walter Tevis’ roman af samme navn fra 1983. Tevis var også manden bag bøgerne ’The Color of Money’ og ’The Man Who Fell to Earth’, der også er blevet succesfuldt adapteret til skærmen.

Miniseriens syv afsnit følger Elizabeth Harmon fra hun som otteårig lander hos pigehjemmet, Methuen Home for Girls, efter hun med sin mor forulykker i en gådefuld trafikulykke. På Methuen bliver pigerne bedøvet med medicin, der holder dem rolige, men Beth opdager, at hun med medicinen har mulighed for at lukke af for sine sanser og skabe et totalfokus. Et fokus hun lærer at bruge til sin fordel, da hun begynder at spille skak med hjemmets pedel, Mr. Shaibel. Dette bliver startskuddets for Beths opsigtsvækkende skakkarriere.

queens gambit danmark

’The Queen’s Gambit’ følger Beths op- og nedture i hendes sportslige karriere og hendes personlige liv, samtidigt med at hun slår igennem i en sportsgren, der tidligere har været udelukkende præget af mænd.

Seriens plotopbygning fungerer særdeles godt, og især seriens første tre afsnit formår at fange seeren. Skakspillet bliver gjort nervepirrende og begribeligt, samtidigt med at Beth langsomt vokser op og lærer at begå sig udenfor pigehjemmet.

Men selvom serien kommer fint omkring Beths frygt for at arve sin mors sindssyge eller hendes afhængighed, så følger serien desværre ikke disse historier til dørs på tilfredsstillende vis.

Det er tunge tematikker, som truer hendes ellers fejlfrie spil, og selvom serien kommer omkring det hen mod slutningen, føler man alligevel aldrig, at hun får gjort op med sin fortid, da serien afrundes. Seriens sidste afsnit forsøger ellers ihærdigt at genbesøge fortiden, men det virker desværre for søgt, og løsningen på hendes indre konflikt forklares aldrig rigtigt. Det sker bare!

’The Queen’s Gambit’ holder et fint tempo hele vejen igennem, dog taber serien pusten ved seriens midterste afsnit. Men selvom disse fylde-afsnit er lange at komme igennem, formår spændingen at finde vej tilbage mod slutningen. Fortællingen kunne dog sagtens være strammet yderligere op, hvis et afsnit eller to var blevet skåret fra.

LÆS OGSÅ   Anmeldelse: 'The Devil All The Time'

I hovedrollen som Beth ses Anya Taylor-Joy, der personificerer denne karakter til fulde. Taylor-Joy er den perfekte casting til denne rolle. Men hun kan dog være en tand ulæselig i sit spil, hvor det nok ikke har været meningen. Beth fremstilles som en kold, dæmpet og indelukket pige, og derfor bliver Taylor-Joys spil en smule trættende til tider, og man har svært ved at komme ind under huden på hende.

queens gambit netflix

Resten er seriens karaktergalleri er tilforladeligt; Harry Melling dukker endnu en gang op i en Netflix-titel (senest har han været at finde i ’The Devil All the Time’ og ’The Old Guard’), og han formår endnu en gang at være en undervældende og undværlig karakter.

I rollen som den flamboyante skakmester, Benny Watts, er Thomas Brodie-Sangster, og han gør det helt udmærket. Watts er desværre bare en karakter, man har svært ved at tage alvorligt, og man tror desværre aldrig helt på ham, hvilket Brodie-Sangster lider under.

Seriens visuelle side tager enkelte chancer, hvilket belønner seerne med elegante panoreringer samt overdådige skud af lokationer, hvor skakmesterskaberne spilles. For at tydeliggøre Beths indre gennemspil af skak-scenarier, ser man store CGI-skakbrikker rykke rundt på loftet. Dette fungerer egentlig fint i historien, men ser desværre i nogle scener en anelse billigt ud.

En af seriens klare forcer er dens eminente og sprøde lyddesign. Lige fra første afsnit hvor Mr. Shaibels fejebakke stryger henad gulvet til skakbrikkernes dybe skraben henover det ternede bræt under seriens finalen. Her er kælet for alle detaljer, og når man først begynder at lytte efter, mærker man den energi, der er lagt i at behage seernes øregange.

’The Queen’s Gambit’ er en underholdende miniserie, der fortjener at blive binget henover en weekend. Men her desværre også mangler, og serien lider en smule under hovedkarakterens kolde facade samt flere sideplot som desværre ikke bliver fulgt til dørs. Selvom dronningen bliver sat hurtigt i spil, kræver det resten af brikkernes korrekte spil for at sejre.

Se ‘The Queen’s Gambit‘ på Netflix Danmark.

Anmeldelsen er baseret på samtlige afsnit.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.



    Skriv kommentar