Anmeldelse: ‘The Rise of the Red Hot Chili Peppers: Our Brother, Hillel’
23/03/2026 | Flixfilm
Fans af det ikoniske rockband Red Hot Chili Peppers vil synes godt om det intime indblik i bandets tidligere år og den ærlige snak om deres guitarist Hillel Slovak. Skiftet med fokus på de to ting skaber ujævnheder samlet set, men man værdsætter gutternes ærlighed.
Anmeldt af Michael Larsen.
Hvem har ikke hørt sange af rockbandet Red Hot Chili Peppers i deres unge dage, trippe med fødderne og synge med på deres sange med en stemme der var gået i overgang? Deres musik kan både være af høj energi, sober melankoli og intens vildskab med snert af humor. Det ikoniske band hører til et af de mest populære bands, og særligt når de er på turné verden over. De fik tilbage i 2012, en velfortjent plads på Rock and Roll Hall of Fame.
Men nu er der fokus på bandets fortid med den ærlige dokumentarfilm med den lange titel ‘The Rise of the Red Hot Chili Peppers: Our Brother, Hillel’. Der er især fokus på en af bandets første medlemmer, den israelsk-amerikanske guitarist Hillel Slovak, som havde en massiv indflydelse på bandets tidligere lyd, der var formet af funk og hard rock. Slovak kæmpede desværre med et hårdt misbrug af heroin, og han endte med at dø af en overdosis i en alder af kun 26 år.
Artiklen fortsætter under annoncen

Længe før bandets nuværende bandnavn gik Red Hot Chili Peppers under navne som Anthym og What is This? med forskellige medlemmer. De gutter der var med helt tilbage fra begyndelsen er forsangeren Anthony Kiedis og bassisten Flea (Michael Peter Balzary). Man ser bandets start på undergrundsscenen, før de gik hen og blev en af rockmusikkens store navne med deres rappe tekster og eksplosive rytmer. En masse klip fra dengang viser med al tydelighed deres maniske og løsslupne gåpåmod der kærtegner deres musik. Man griber sig til at savne de glade og hippe tider fra firserne!
Dokumentaren veksler med at skildre de små begyndelser for Red Hot Chili Peppers og med at skabe et sensitivt portræt af Hillel Slovak. Slovak var en meget kreativ person derudover musikken også tegne og tog billeder. Der bliver vist nogle uddrag af hans fine tegninger, der ind imellem bliver brugt som animationer i filmen.
Netop Slovaks stofmisbrug fylder meget op i dokumentaren, men han var ikke alene om at tage om stoffer. For både Kiedis og Flea tog stoffer, og i deres interviews her, er de meget hudløse ærlige om deres vilde forbrug. Alt om det ryger ud af skabet som et hav af skeletter, og ros til dem for at dele ud om det.

Artiklen fortsætter under annoncen
Dokumentaren kæmper en kamp med at balancere de to historier, der er forbundet med bandet. Et mere fuldendt portræt af Slovak med flere detaljer om hans liv havde været på sin plads, men det hænger også uløseligt sammen med bandets oprindelseshistorie. En længere spillefilm kunne have gjort en afgørende forskel på det samlede resultat end blot en halvanden times spilletid.
For mangeårige eller nye fans af Red Hot Chili Peppers er der spændende og ærlige historier i ‘The Rise of the Red Hot Chili Peppers: Our Brother, Hillel’ fra og om et band, der stadig er en fornøjelse at lytte. Så se filmen og hør musikken dernæst!
Se ‘The Rise of the Red Hot Chili Peppers: Our Brother, Hillel‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med alle anmeldelser her.
























