Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘The Sandman’ – sæson 1

Anmeldelse: ‘The Sandman’ – sæson 1

08/08/2022 | Flixfilm

Neil Gaimans tegneserie-saga ‘The Sandman’ får spændende nyt liv i levende billeder, og den første sæson af tv-udgaven er en troværdig gengivelse af det særlige drømmeagtige univers. For ‘The Sandman’-fans er serien et absolut must see.

Skrevet af Michael Larsen.

Forfatteren Neil Gaiman har skrevet mange bøger og tegneserier hvoraf dem der er blevet omsat til levende billeder, er værker som ‘American Gods’, ‘Good Omens’ og ‘Coraline’. Nu er turen kommet til hans store tegneserie-saga ‘The Sandman’ som blev udgivet af DC Comics-søsterforlaget Vertigo i 1998 og frem til 1996, og den har været længe undervejs, da den har været fanget i development hell i mange år.

I samarbejde med Netflix har Neil Gaiman personligt sammen med manuskriptforfatterne David Goyer og Allan Heinberg gået sammen om at bringe det fantasifulde tegneserie-eventyr til live til glæde for de mange fans.

For dem der ikke kender til ‘The Sandman’, her kommer noget om plottet: ‘The Sandman’ handler om drømmernes konge Morpheus der også hedder Dream (Tom Sturridge). Historien starter med at han ved et uheldigt tilfælde bliver fanget af en flok okkultister der troede at de fik ram på Dreams søster Death (Kirby Howell-Baptiste). I mere end et århundrede er Dream deres fange, mens det omvandrende mareridt The Corinthian (Boyd Holbrook) har fået frit løb i virkelighedens verden som en modbydelig seriemorder.

Da Dream bryder løs fra sit glas-fængsel og vender tilbage til sit kongerige, ligger det i ruiner og han må bruge tiden på at bygge det op igen forfra med hjælp fra sin brogede familie derudover Death består af Desire (Mason Alexander Park) og Despair (Donna Preston). Men først må Dream have fat i sine ting som hans hjelm, en pose af drømmesand og en rubin med magiske kræfter.

Jeg stødte på ‘The Sandman’-tegneserierne for første gang for mange år siden og blev øjeblikkeligt bjergtaget af Gaimans univers, og af de visuelle øjeblikke der var med til at vise nye tendenser i tegneseriemediet. Som en mangeårig fan er det ret fantastisk at se alt det fra de særlige tegneserier blevet virkeliggjort og se de originale figurer i aktion. Det giver mig stor lyst til at genlæse dem igen.

Selve tv-serien bygger på de første par bind ‘Preludes and Nocturnes’ og ‘The Doll’s House’ fra tegneserien og følger dem nogenlunde slavisk, hvilket var forventet med Gaimans involvering på seriens manuskripter. Ligesom tegneserien er ‘The Sandman’ båret af de mange dialogscener kombineret med slående visuelle øjeblikke der har fokus på den surrealistiske natur ved drømme. Faktisk kan jeg for en gangs skyld anbefale at man ser rulleteksterne, da de er designet af Gaimans illustrator-makker Dave McKean, som også stod for de fremragende collage-forsider til tegneserien.

Først og fremmest er Tom Sturridge et sandt fund som Dream og ligner utroligt meget den ikoniske titelfigur på en prik. Han fanger nøjagtigt den spændingsfelt mellem abstraktion og menneskelighed som der ligger i at spille en karakter af denne her type. Der har været noget ballade med castingen med nogle af rollerne, især Death der i tegneserien er hvid, men her i serien er hun sort. Jeg er personligt ligeglad med hudfarve, for Kirby Howell-Baptiste fanger lige præcis essensen af det, hvad jeg husker fra den unikke fortolkning af Døden.

LÆS OGSÅ   Nu kommer den kontroversielle Peter Madsen-dokumentar 'Into the Deep' på Netflix

‘Game of Thrones’-stjernen Gwendoline Christie er et spændende valg i rollen som Helvedes snedige fyrste Lucifer, mens Boyd Holbrook er en troværdig trussel som The Corinthian med sin dræber-kombination af charme og uhygge, og han har øjenhuller med tænder i! Til gengæld virker det lidt off at høre Patton Oswalts stemme til Dreams ledsager Matthew the Raven. En mere krage-lignede stemme havde været mere spot on.

Har man aldrig læst selve ‘The Sandman’-tegneserien, så kan man sagtens følge med i tv-udgaven, da den formår at fange materialets særlige struktur på fornem vis, uden at det kræver meget forhåndsviden. For en ting er sikker. ‘The Sandman’ havde aldrig fungeret som en film, og jeg krydser fingre for en sæson to. Er man frisk på en tur i det farefulde drømmeland, så er det med at bingewatche ‘The Sandman’.

Se ‘The Sandman‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.



Skriv kommentar