Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘The Sea Beast’

Anmeldelse: ‘The Sea Beast’

10/07/2022 | Flixfilm

sea beast anmeldelse soeuhyret netflix

‘The Sea Beast’ er visuel vidunderlig at se på og fortæller tilmed en fantastisk historie med rum for både drama, sjov og monsteraction. Mangler du god underholdning til din sommerferie, så er ‘The Sea Beast’ bestemt værd at se.

Skrevet af Michael Larsen.

Netflix er blevet mere optaget af at lave animationsfilm der kan tage kampen op over for de sædvanlige animationsgiganter som Disney og Pixar, og det er deres nyeste animationsfilm ‘The Sea Beast’ et forrygende flot eksempel på.

‘The Sea Beast’ er som at se en af de eventyrlige monsterfilm ‘Jason og det gyldne skind’ og ‘Titanernes kamp’ som var berømte for deres fabelagtige monstre der var gjort som stop motion-animation af legenden Ray Harryhausen. Der skal siges at der i handlingen i ‘The Sea Beast’ er der hentet inspiration fra ‘Sådan træner du din drage’-filmene og den klassiske hvalfanger-historie ‘Moby Dick’.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘The Sea Beast’ foregår i en verden, hvor søuhyrer findes og de er en konstant trussel i de syv have. Det bedste værn mod de store monstre er skibet Ineviable styret af den barske kaptajn Crow (Jared Harris) og hans trofaste besætning med styrmanden Jacob (Karl Urban) i fronten. Efter endnu en succesfuld jagt ender Jacob med at møde den forældreløse Maisie (Zaris-Angel Hator), hvems forældre var monsterjægere.

The Sea Beast 00 46 14 20

Trods en klar afvisning fra Jacob om at deltage i besætningen, så ender den modige Maisie alligevel ombord på skibet som blind passager. Jagten går ind på et frygtet rød monster som bliver betragtet som den voldsomste trussel, men måske passer det ikke når det kommer til stykket, hvilket er noget Jacob og Maisie opdager på egen hånd.

‘The Sea Beast’ er instrueret af den erfarne Disney-instruktør Chris Williams der tidligere har med til at lave de senere års store hits som ‘Moana’ og ‘Big Hero 6’. Williams valgte at forlade Disney for at tage sin monsterhistorie over til Netflix, så han kunne være sikker på at filmen blev som han havde ønsket at den skulle være. Så forvent derfor ikke de store musicalscener som man kender dem fra de utallige Disney-tegnefilm.

LÆS OGSÅ:   'Virgin River' sæson 6 kommer tidligere end forventet

Eventyret i ‘The Sea Beast’ er tydeligvis gjort af erfarne animationsfolk der kan deres tekniske kram til fingerspidserne, og filmen er hele vejen igennem en visuel nydelse fra start
til slut. Filmen laver ikke de helt store innovationer indenfor computeranimation, men det er meget flot at se på og kan sagtens måle sig med de store animationsfilm.

Artiklen fortsætter under annoncen

The Sea Beast 00 32 07 18

De store stjerner i filmen er de smukke monstre, særligt titelmonstret alene har utroligt meget liv og drama i sine store øjne, mens filmens hjerte er helt klart det charmerende pseudo far og datter-par Jacob og Maisie. Deres mange scener er fyldt med god humor og hjertevarme, mens scenerne med den gale kaptajn Crow vækker minder om Akab og hans besættelse af den store hvide hval fra ‘Moby Dick’.

De mange figurer bliver fornemt bragt til live med de veloplagte stemmer fra dygtige skuespillere som tæller Karl Urban, Jared Harris, Zaris-Angel Hator, Dan Stevens og Kathy Burke. Deres stemmer, det fremragende animationsarbejde og en fantastisk underholdende historie er med til at gøre ‘The Sea Beast’ til en seværdig sommerfilm til hele familien. En stor anbefaling herfra.

Se ‘The Sea Beast‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.




Skriv kommentar