Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘The Sleepover’

Anmeldelse: ‘The Sleepover’

24/08/2020 | Flixfilm

the sleepover anmeldelse netflix danmark 2020

‘The Sleepover’ er et vattet opkog af spionaction, coming-of-age og plat, familievenlig komedie, der måske kan underholde de 7-10 årige i familien … måske.

Skrevet af Søren Meinertz.

For snart tyve år siden, lavede Robert Rodriguez den første film om ‘Spy Kids’, der var en let børneactionfilm om børnene af nogle tidligere superspioner, der pludselig selv måtte blive spioner for at redde deres forældre. Nu forsøger Netflix så at genoplive den genre med et tydeligt rip-off jeg bedst kan sammenligne med en insisterende hund, der hele tiden forsøger at skubbe snuden under din hånd for at få opmærksomhed. Hvis den hund altså var døden nær og på ingen måde havde nogen charmerende træk.

sleepover netflix

Vi følger en helt almindelig, amerikansk familie, bestående af en pligtopfyldende husmor, en lettere vattet far, en præ-pubertær dreng og en ”no one understands me”- teenagepige, der dog spiller en ond omgang cello, og derfor er skolens udskud (det er utroligt så meget dovent skrevne high school-piger hader al kreativitet). Da teenageren gerne vil til fest hos en populær dreng (den eneste, der ser hende for den hun er), får hun husarrest, og drengen får en asiatisk, overforsigtig kammerat på besøg til overnatning (deraf titlen). I løbet af aftenen kidnappes moderen og faderen dog af nogle skumle typer, for det viser sig nemlig, at morlille er en tidligere superagent under vidnebeskyttelse, og nu skal hun udføre et sidste job. Nu må børnene tage affære og finde deres forældre, og måske endda teenageren kan få en date med drømmefyren.

‘The Sleepover’ er ét, langt dovent opkog af de værste genreklicheer. Historien er dybt forudsigelig, og de små plot-twists undervejs er så out of left field, at de slet ikke giver mening i filmens univers. Visuelt er filmen også meget på autopilot med den sædvanlige blanding af pumpende rytmer, slow-motion/fast-motion og back-and-forth redigering således, at de mindste i familien måske kan underholdes en smule.

the sleepover film

Men alligevel er det humoren og karaktererene, der fornærmer allermest. Teenagepigen Clancy er den typiske teenager med ét ubestridigt talent, udelukkende fordi det skal bruges senere i filmen, drengen er en lille prop med et alt for stort selvværd og en attitude så graverende, at jeg havde lyst til at mute hans dialog, den asiatiske sidekick er sygeligt regelret (fordi han er asiat, HA!) og den sidste part er teenagerens eneste veninde, en flabet hispanic, som agerer moralsk støttepude for venindens manglende selvværd. Humoren er ligeledes dybt forceret. Værst er Ken Marino som den vattede far, hvis tydelige mindreværdskomplekser kunne give udslag i et par sjove øjeblikke, men problemet er, at det udmalkes så hurtigt fordi filmen er så ‘forhippet på at være sjov hele tiden. Børn sætter åbenbart ikke pris på én god joke, men vil have konstante pruttejokes, og bevares, måske de vil grine 1-2 gange.

‘The Sleepover’ er tydeligt lavet i et frikvarter, og det endelige produkt bærer i dén grad præg af det. Historien er på auto-pilot, skuespillet er skabet og karaktererne elendigt skrevet, og filmen er næsten ikke engang værd at distrahere dine børn med efter fredagsmiddagen. Det er det værste Netflix har lavet på børnefilmsfronten siden McGs ligeledes forfærdelige ‘Rim of the World’.

Malin Åkerman ser dog brandgodt ud i en lilla balkjole. I guess that’s something.

Se ‘The Sleepover‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.



2 kommentarer til Anmeldelse: ‘The Sleepover’

  1. Michael - kl. 09:14, 24-08-2020:

    Kære Flixfilm. Jeg griber normalt sjældent til tasterne, men nu kunne jeg altså ikke tie stille. Jeg er dybt uenig i den anmeldelse I har lavet af The Sleepover. Jeg selv, min kone og mine to unger på 8 og 13 år, så den sammen i lørdags. Og vi synes allesammen at det var en rigtig god, sjov og actionpræget familiefilm. Skuespillet var glimrende og børne-skuespillerne aldeles charmerende. Jeg selv og min kone er ellers kræsne hvad angår film, og vi værdsætter godt skuespil, gode historier, fede plots mm. Men man skal huske at se den her film for hvad den er. Og i forhold til det, klarer den sig virkelig godt. Vi var mægtig underholdt – og bare fordi filmen overordnet minder om noget man har set før (Spy Kids etc.) er det jo ikke ensbetydende med at den ikke også kunne byde ind med nogle gode ting. Min datter var så vild med den, at hun så den igen dagen efter. Den har på ingen måde fortjent kun at få 1 stjerne – hvilket i min verden er noget man reserverer til en rigtig lortefilm – og det er den her film på ingen måde!

  2. Søren Meinertz - kl. 10:03, 24-08-2020:

    Hej Michael,

    Tak for din respons på min anmeldelse. I mine øjne (som jo, trods alt, er de eneste øjne jeg kan se den med), var det en decideret lortefilm. Den var en vag efterligning af hvad andre børneactionfilm har gjort før den; uden at bidrage med noget unikt selv. Skuespillet synes jeg var dybt pinligt, og karaktererne dybt graverende. Det var ren autopilot, og jeg var ikke imponeret. Faktisk så uimponeret, at jeg blev nødt til at se “Goonierne” bagefter; bare som modgift. Vi har set filmen fra to forskellige synspunkter, og det skulle vi jo også gerne, når vi nu ikke begge er filmskribenter 🙂

    Tak for responsen.

    Skriv kommentar