Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘The Swarm’

Anmeldelse: ‘The Swarm’

12/08/2021 | Flixfilm

the swarm anmeldelse netflix

Hvis du synes, at familiedramaer altid har manglet en ordentlig omgang blodsugende græshopper, så er dette solide og nogle gange myrekrybende franske gyserdrama nok lige noget for dig. Selvom sammensmeltningen af de to genrer aldrig helt kommer i mål.

Skrevet af Søren Meinertz.

Franskmændene kan noget med horror. Slasher-film som ‘High Tension’, ‘Inside’ eller ‘Martyrs’ er bevis på, at de kan levere bade chok, gys og spandevis af blod I en og samme film. Derudover har drama også altid været ét af den franske filmverdens styrker, og i denne Netflix-film forsøger instruktør Just Phillippot at mikse disse to genrer. Noget som også Ari Aster prøvede for et par år siden med én af nyere tids bedste gysere, den formidable ‘Hereditary’.

CAPTURES LANUEE 0004 CAP LANUEE 05

Dermed ikke sagt, at ‘The Swarm’ er en slasher. Den er, ligesom ‘Hereditary’, et familiedrama med gysertræk, der bliver symbolske for filmens drama. Den enlige mor Virgenie bor sammen med børnene Gaston (og jeg måtte pause filmen og høre Gaston’s sang fra ‘Skønheden og Udyret’ inden jeg kunne se videre) og Laura ude på landet. For at tjene penge, opdrætter Virgenie spiselige græshopper, hvilket især kommer Laura til last i skolen, da resten af byen sætter spørgsmålstegn ved hendes mors mentale tilstand efter mandens død.

Der er dog nogle mere presserende problemer: Ingen vil købe græshopperne, og de formerer sig ikke. Da Virgenie ved et tilfælde finder ud af, at græshopperne har udviklet en uforklarlig smag for blod, der får dem til at formere sig, tager tingene dog fart, og den enlige mor bliver mere og mere besat af de støjende væsener i hendes drivhuse, for hvad nu når blodet fra et snitsår ikke er nok?

‘The Swarm’ er altså en klassisk ‘descent into madness’- historie, hvor sårbare hovedkarakterer påvirkes af ydre omstændigheder, i dette tilfælde moderens ubearbejdede sorg, der vokser sig større og større og dermed bliver farligere og farligere for sine omgivelser.

Her er ingen billige chok-effekter, men til gengæld stemning i massevis, som underbygges af en rigtig god lydside, der veksler mellem ubehageligt høje scener, som når græshopperne ‘skriger’ og stille scener; en kontrast, der minder en smule om den originale ‘Eksorcisten’. Dette gør, at man altid er på vagt som seer og fanges af Virgenies opløsning og børnenes forfærdede reaktioner på dette, og der er nogle scener, især i filmens tredje akt, der stadig sidder dybt i mig.

CAPTURES LANUEE 13

Det er dog er det som om, at slutningen både er for meget og for lidt på samme tid, for hvorimod Virgenies sammenbrud følges i detaljer, er kulminationen utroligt letkøbt og virker samtidig meget urealistisk. Plottet synes også at gå i stå til fordel for karakterudvikling efter den første halve time, og dette gør også at sammensmeltningen af drama og gys aldrig helt fusionerer.
Dog er skuespillet godt. Især hovedrolleindehaver Suliane Brahim er god og troværdig som den desperate mor og ligeledes spiller sønnen godt. Den eneste, der falder lidt udenfor er Sofian Khammes som den hjælpsomme nabo, Karim, der virker ret kedelig og malplaceret som en nødvendig plot-device.

Men jeg anbefaler stadig ‘The Swarm’ med fire små stjerner. Hvis du savner et utraditionelt, men dog stadigt genkendeligt, gysende drama uden for mange trættende jump-scares, er dette ikke et dårligt valg til en filmaften midt på ugen.

Se ‘The Swarm‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.



    Skriv kommentar