Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘The Toys That Made Us’ – sæson 2

Anmeldelse: ‘The Toys That Made Us’ – sæson 2

28/05/2018 | 1 kommentar

‘The Toys That Made Us’ er tilbage med endnu en vellykket sæson om det legetøj, der skabte vores barndom. Programserien taler med iver til ens indre legebarn og griber sig selv i at endevende sine forældres hus efter det gamle legetøj fra barndommens glade dage. Kort sagt fed streaming til legetøjsnørderne og deres børn.

Skrevet af Michael Larsen.

‘The Toys That Made Us’ tryllebandt mig med sin første og noget korte sæson på fire episoder. De omhandlede Star Wars, Barbie, He-Man og G. I. Joe og om deres unikke historik – både optur og nedtur. Alt sammen fortalt med en tilpas barnlig entusiasme med voice over fra Donald Ian Black. Selv det afsnit om Barbie var fantastisk! Endelig er den anden sæson om legendarisk legetøj landet på Netflix og er lige til at nyde på en weekend trods det varme vejr.

Blandt de fire afsnit er ud i det danske, nemlig historien om LEGO. Set med nationale øjne er det afsnit, der morer en mest og får mig til at tænke på min barndoms glade LEGO-dage sammen med min lillebror. Man får fra dengang LEGO startede som trælegetøj til den legetøjgigant, som vi alle kender i dag. Ja, man bliver hurtigt nostalgisk, når man ser ‘The Toys That Made Us’. Star Trek-fans – også kendt som trekkies vil elske Star Trek-afsnittet, der i starten som legetøj havde svært ved at slå igennem på den front med koncepter, der slet ikke mindede den gamle sci fi-serie. For eksempel kunne man få en Spock-hjelm med blinkende lygter!

De foranderlige robotter fra Transformers får også deres spotlight og man bliver husket på at de trods alt startede som legetøj, før de blev kendt i de evige tåkrummende Michael Bay-blockbusters. Konceptet med robotterne kom fra Japan og det amerikanske firma Hasbro blev fascineret og købte det. Dermed blev Transformers født og man ser også hvordan deres konkurrenter prøvede at kopiere selvsamme idéer. Klassisk produkt-komkurrence som man kender det uanset hvad slags produkter, det drejer sig om. Det ultranutte, japanske Hello Kitty og de mange fans vil få deres lyst styre med afsnittet om katten og de utallige produkter, hvor Kittys ansigt er på. Andre der fortrækker rigtige katte i favnen vil nok bare ryste på hovedet og tænke “WTF”.

LÆS OGSÅ   Anmeldelse: 'Somebody Feed Phil'

Håndteringen af de forskellige legetøjsprodukter er gjort på samme måde som før – let, fordøjelig og med tilpas barnlig humor, for det er jo legetøj, der bliver snakket om. Ikke bare kun om legetøjet alene, men også de andre medier, hvor det har gjort sig i. Tegnefilm, tv-serier, tegneserier, film osv. Når der tales om perioder med nedture, er det gjort med ærlig snak fra skaberne selv, hvilken er befriende at se. For vejen til succes er aldrig uden besvær.

Både de tidligere legebørn og deres unger vil få meget sjov med den nye omgang af ‘The Toys That Made Us’. Man bliver klogere på de forskellige brands´ baggrunde på en frisk og underholdende måde og man ender med at vil se mere. Der er ikke meldt noget nyt om en eventuel tredje sæson, så hvem ved om det sker. Indtil videre kan alle barnlige sjæle sætte sig til rette på sofaen og streame fire timers lærerige og sjov hygge. Dermed en stor anbefaling og god fornøjelse herfra.

Se ‘The Toys That Made Us‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.



1 kommentar til Anmeldelse: ‘The Toys That Made Us’ – sæson 2

  1. thomas - kl. 21:49, 29-05-2018:

    god serie, håber der kommer mere af den slags i fremtiden 🙂

    Skriv kommentar