Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Anmeldelse: ‘The Waterfront’

Anmeldelse: ‘The Waterfront’

21/06/2025 | Flixfilm

Der er både intriger og spændinger på den gode gammeldags facon, når man er i selskab med fiskeri-familien Buckley, anført af den altid dygtige Holt McCallany. Serien er oplagt sommer-underholdning til ferien.

Anmeldt af Michael Larsen.

Er man fan af ‘Scream’-franchisen, så kender man uden tvivl navnet på manden bag den morderiske Ghostface, og nej, jeg hentyder ikke til instruktøren Wes Craven, der instruerede de første fire film. Jeg hentyder nærmere til manuskriptforfatteren Kevin Williamson, der fik sit gennembrud med den første ‘Scream’-film.

Han stoppede ikke der, for senere lavede han populære tv-serier som ‘Dawson’s Creek’, ‘The Vampire Diaries’, ‘The Following’ og ‘Tell Me a Story’. Williamson tog også chancen ved at instruere på egen hånd med den ujævne gyserkomedie ‘Teaching Mrs. Tingle’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu er Williamson tilbage igen som serieskaber i ledtog med Netflix med sin nye serie ‘The Waterfront’, der tager fat i nogle virkemidler man har set før i de nævnte tv-serier, især hvad angår ‘Dawson´s Creek’ med en smule ‘Breaking Bad’ i mixet.

I ‘The Waterfront’ møder man familien Buckley, der driver fiskeriet i havnebyen Havenport, North Carolina. De ser ud til at være en velfungerende og rig familie set på overfladen, men virkeligheden er helt anden.

Familiens hårde patriark Harlan (Holt McCallany) har problemer med hjertet, og det hjælper ikke at han også har et alkoholproblem og er ofte sin kone Belle (Maria Bello) utro. Datteren Bree (Melissa Benoist) kæmper med at opretholde et normalt forhold til sin søn Diller (Brady Hepner) ovenpå hendes stofmisbrug.

Det hele bliver besværligt, da sønnen Cane (Jake Weary) jokker i spinaten under et mislykket smugleri af stoffer i forbindelse med fiskeriet. Et hemmeligt foretagende som familien Buckley har holdt godt skjult gennem årene og som har givet ekstra til deres økonomi, er nu en ting der truer dem på alle måder. Spørgsmålet er nu, hvor langt de vil gå for at dække deres spor.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘The Waterfront’ er et ret personligt projekt for Kevin Williamson, hvis far netop var fisker som smuglede stoffer via sit arbejde af økonomiske årsager. Williamson tøver heller ikke med at vise de grimme sider af Buckley-familien, men det er gjort på den underholdende sæbeopera-måde, som man kender det fra fortidens tv-serier, hvor der var knusende intriger mellem familier.

LÆS OGSÅ:  True crime-serien 'Love & Death' lander på Netflix Danmark

Holt McCallany, der særligt er kendt fra seriemorder-serien ‘Mindhunter’, er fantastisk underholdende som Harlan. McCallany giver den hele armen med både råhed og sårbarhed, og hans samspil med den skønne Maria Bello er fornøjeligt at se.

Det er noget helt andet at se den tidligere ‘Supergirl’-stjerne Melissa Benoist spille en type som Bree. Det har sikkert været en tiltrængt udfordring for hende at spille den problematiske datter, og det gør hun ret godt. Jeg savner til gengæld noget mere karisma fra Jake Wearys Cane, da han virker noget udtryksløs i visse alvorlige scener, som jeg ikke vil spolere her.

Stemningen fra de smukke omgivelser er meget givende til dramaet og giver nogle spændende kontraster. Der er hygge på den sommerlige overflade med hav omkring sig, men mørket lurer altid om hjørnet. Serien er også fyldt med gode twists, der giver gode spændinger mellem parterne i den hårdtprøvede familie.

‘The Waterfront’ er god og gammeldags sommerhygge til krimi-publikummet som måske også kan lide en omgang sæbeopera oveni. Det er ret hurtigt at bingewatche, og det vil være fedt, hvis der kommer en anden sæson af sagaen om fiskerfamilien Buckley. Jeg krydser fingre for det!

Se ‘The Waterfront‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
18/02 Being Gordon Ramsay (Sæson 1)
(Sæson 1)

Følg stjernekokken Gordon Ramsay, når han jonglerer familielivet, et globalt imperium og sin største lancering nogensinde i denne all-you-can-eat-dokumentar.

Det er juleaftensdag, og den fortravlede familiefar Howard skal nå at købe gave til sønnen Jamie, der kun ønsker sig én ting – dukken “Turbo Man”!

Seks-årige Susan tror ikke på julemanden, men da en rar ældre mand ansættes som julemand i stormagasinet, er der alligevel noget sært ved ham.

“Queen of comedy” Sommore giver sit frimodige syn på alt fra aktuelle emner til kendisskandaler med store armbevægelser og stil.


Se alle nye film og tv-serier