Anmeldelse: ‘The Witness’
07/06/2026 | Flixfilm
En af de mest brutale mordsager i Englands historie bliver skildret her med ømhed og eftertanke i ‘The Witness’. Miniserien er lidt i den tunge ende og kræver noget overskud at se, men den er en fin omgang true crime.
Anmeldt af Michael Larsen.
I år 1992 skete der noget brutalt og tragisk mod en lille familie. Moren Rachel Nickell blev stukket ned hele 49 gange på en tilfældig dag i Wimbledon Common, da hun var ude og gå en tur med sin toårige søn Alex. Brutaliteten ved mordet chokerede befolkningen på baggrund af, at mordet skete om dagen i fuldt dagslys, og det faktum, at Alex var det eneste vidne til det.
Faren André stod nu som aleneforælder til Alex og var hårdt tynget af sorgen over at miste sin kone på meningsløs facon, samtidig med at han skulle være der for sin søn. Dette uhyggelige mord og dramaet efter det er omdrejningspunktet i true crime-miniserien ‘The Witness’.
Artiklen fortsætter under annoncen
Efterforskningen i mordsagen var intens og med særlig fokus på den arme dreng Alex, der knap nok kunne forklare omstændighederne eller håndtere et voldsomt tab i så ung en alder. Tilbage stod en far, der kæmpede med at balancere sorg, forsørgelse og den stærke følelse af magtesløshed.
Før hvert afsnit er der en disclaimer om, at ‘The Witness’ først og fremmest er en dramatisering af sagen med hensyn til de pårørende, hvilket er godt at pointere.
Meget af miniserien fokuserer på faren og sønnen og deres svære kamp for at skabe et normalt hverdagsliv, der stod i skyggen af det meningsløse tab af en mor og kone. Der bliver sprunget lidt frem og tilbage i tiden, hvor man oplever André og Alex i forskellige perioder af deres liv sammen.
Tabet og den efterfølgende smerte sætter uden tvivl deres præg på deres ansigter. Det kan især ses på Alex, der som voksen er som en tikkende bombe, der emmer af frustration. Det kommer til udtryk i de små og store konflikter mellem far og søn, som bliver spillet godt af Jordan Bolger (André) og Max Fincham (den ældre udgave af Alex).
Artiklen fortsætter under annoncen
De prøvede at søge lykken og få sig en frisk start i det sydlige Europa, men de blev hjemsøgt dagligt af de svære minder. Alex’ måde at håndtere tabet på var også noget tvivlsom, men man forstår ham.
Udtrykket i ‘The Witness’ er til tider semidokumentarisk med brug af håndholdte kamerabevægelser og lange indstillinger, hvor skuespillernes ansigter fortæller alt om deres karakterers følelsesliv. Det havde heller ikke været passende at bruge de store armbevægelser til at skildre en meget øm sag af denne type.
Der bliver også til tider brugt klip fra gamle nyhedsudsendelser fra perioden. De klip er med til at minde en om den grumme virkelighed, hvor den slags sager desværre ikke er usædvanlige.
Jeg må indrømme, at det var en hård omgang at komme igennem ‘The Witness’. Den håndterer de mørke omstændigheder med ømhed, og samspillet mellem Bolger og Fincham fungerer rigtig godt som det afgørende bindeled i historien. Serien belyser fint, hvor svært det er på begge fronter at håndtere den slags mordsager og det triste efterspil. Der er en form for trøst i, at det er blevet nemmere at efterforske mordsager i dag takket være nutidige metoder og vigtigheden af at lære af fortidens fejl uden at dømme.
Er man fascineret af true crime, så er det værd at se ‘The Witness’ og få et tiltrængt menneskeligt perspektiv på de pårørendes liv efter et mord. Den kan dog føles tung at se, så hav det med i betragtning.
Se ‘The Witness‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med alle anmeldelser her.
