Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘This is Pop’ – sæson 1

Anmeldelse: ‘This is Pop’ – sæson 1

28/06/2021 | Flixfilm

this is pop anmeldelse review

’This is Pop’ beretter effektivt om de mange grene, der trækkes fra populærmusikkens trygge genkendelighed over i eksperimenterende musikgenrer og popkulturelle fænomener. Dokumentarserien er grundig, underholdende og kræs for enhver musikelsker.

Skrevet af Lars Møller.

’This is Pop’ bunder, som titlen fint antyder, i popmusikkens vidtfavnende rødder. Men det betyder ikke, at vi udelukkende skal indlægges til historier om Backstreet Boys’ eller Katy Perrys vej til toppen af poppen. Serien vil nemlig mere end det. Den vil faktisk langt mere end det.

Hvert af seriens otte afsnit er et tydeligt afstik fra popmusik. Der er tydelige grene til populærmusikkens brede favntag, dog behandler hvert afsnit enten en specifik musikgenre, såsom country og r’n’b, eller i et særligt emne, hvor musik har hovedsædet. Her hersker en faglig tone, der undersøger musikken og også ifører sig de populærkulturelle briller. Vores popmusik vil nemlig altid være et billede af den tid og kultur, den er skabt i.

Serien kan dog også fyre jokes af sted om Sveriges jantelov eller countryfantasternes selvmodsigende adfærd. Men først og fremmest er ’This is Pop’ mere seriøs i sin fremgang, end hvad man forventer.

Hvis man dykker ned i de vidt forskellige afsnit, der er fordelt ud over seks instruktører, så finder man både positive overraskelser og en del navlepilleri.

LDN L THISISPOP 0618 05

Blandt højdepunkterne er sæsonens andet afsnit om auto-tunes indtog i popmusik. Her møder vi både opfinderen af auto-tune, produceren der prøvede de robotklingende toner af i Chers ’Believe’, og så selvfølgelig hr. auto-tune himself: T-Pain. Og jo, jeg har selv været meget fordømmende overfor T-Pains autotunede r’n’b-pophits, men serien formår gennem interviews med T-Pain og hans kone at give os reel dårlig samvittighed over vores fordomme. T-Pain får genoprejsning, og vi får en forsinket påskønnelse og beundring af, hvilke musikalske kvaliteter, det stadig kræver at lave musik med auto-tune.

Et andet uventet højdepunkt er afsnittet om Sveriges popsensationer. Her præsenteres vi for et væld af svenske hitproducere, der har skrevet og produceret musik for nogle af de største amerikanske popstjerner. Afsnittet trækker tråde tilbage til Abbas disko-pop og frem til Childish Gambino kollaboratøren, Ludwig Göransson, der senest har lavet musik til film som ’Black Panther’ og ’Tenet’. Afsnittet ender på en rørende note, og det er imponerende, hvordan afsnittet kommer omkring så meget på kun 45 minutter.

Afsnittet om britpoppens overtagelse af hitlisterne i 1990’erne er endnu et klart højdepunkt. Det fortæller med lethed den komplicerede historie om fejden mellem de engelske bands, Blur og Oasis, samt den midlertidige besættelse af britisk kultur. Der stilles også spørgsmålstegn ved udtrykket ”britpop”, da musikken som Oasis og Blur præsterede er tættere på et tidligt stadie af indierock.

LÆS OGSÅ   Netflix løfter sløret for efterårets skræmmende gys; 'Midnight Mass'

Selvom ’This is Pop’ formår at komme vidt og bredt omkring, så er her dog afsnit, hvor det bliver alt for gentagende. Et eksempel på dette er seriens første afsnit om Boyz II Men. Dette er også seriens eneste afsnit, der nærmest kun omhandler ét band eller kunstner. Det er desværre en langtfra prangende introduktion til serien, da afsnittet føles langt og uvedkommende – især hvis man ikke er Boyz II Men fan.

Også seriens country-afsnit føles malplaceret. Afsnittet forsøger ellers febrilsk at bevise, hvor meget country og pop overlapper. Pointen kommer igennem, men vi får aldrig svar på, hvor genre-grænserne tegnes op. Her er flere eksempler på countrymusikere, der har skiftet ”side” over til poppens mere altfavnende publikum. Taylor Swift bliver selvfølgelig nævnt i flæng, men desværre uddybes hendes rejse fra autenticitet til mainstream aldrig. I stedet får vi et moderne eksempel i form af Lil Nas X’s country-trap rap-mix. Det hele føles overfladisk, hvilket er enormt ærgerligt.

This is Po

I ’This is Pop’ samles en masse relevante musikere, producerer og musikjournalister for at byde ind med essentielle historiske betragtninger. Alle er de vigtige kilder, når det omhandler et specifikt emne eller kulturelt fænomen. Mange gange kommenterer de musikere, som var hovedpersoner i de historiske begivenheder, selv på tidens indflydelse. Serien virker generelt til at have overskud, og den giver sine medvirkende plads og rum til at ytre deres store kærlighed til musikken.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg var sikker på, at serien ville minde om en overfladisk ’E! True Hollywood Story’-udsendelse fra dovne eftermiddage på TV2 Zulu, da jeg gav mig i kast med ’This is Pop’. Efter også at have anmeldt ’The Movies That Made Us’, hvor jeg konkluderede, at afsnittene mest af alt mindede om uinteressant ekstra materiale på glemte DVD-skiver, er jeg ovenud positiv over denne serie. Den fortjener mere opmærksomhed, da den formår at dykke ned i et popkulturelt fænomen og endda også musikgenrer, der trækker grene over i poppen uden at virke periferisk. Her nås dybder, som jeg ikke troede ville være muligt i en 45 minutters dokumentarisk udsendelse. ’This is Pop’ anbefales til alle musikelskere og populærkulturelt interesserede Netflix-seere.

Se ‘This Is Pop‘ på Netflix Danmark.

Anmeldelsen er baseret på hele første sæson.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.



    Skriv kommentar