Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Trainwreck: Woodstock ’99’

Anmeldelse: ‘Trainwreck: Woodstock ’99’

15/08/2022 | Flixfilm

Denne underholdende dokumentarserie går bag om kulisserne på det katastrofale 30-års jubilæum for den originale Woodstock-festival.

Skrevet af Søren Meinertz.

I starten af denne dokumentar, siger MTV-værten Ananda Lewis det rammende: Hvad husker man 1969 for? Månelandingen og højst sandsynligt den originale Woodstock-festival.

Det var kulminationen på hippietiden med tre dage med nogle af tidens største musikstjerner, fri kærlighed og kollektivisme. Det blev en enorm succes; så stor en succes, at grundlæggeren Michael Lang forsøgte igen i 1999; både for at markere 30-års jubilæet, men også for at tilbyde den nye generation af unge at protestere mod samfundsmæssige problemer. I 1969 var det Vietnam; i 1999 startede ideen som en protest mod USA’s liberale våbenlovgivning, da Columbine-massakren var sket et par måneder forinden.

Det skulle dog vise sig, at Michael Langs ambitiøse genoplivning af Woodstock skulle blive lige så omtalt som 30 år forinden; blot pga. voldtægter, brande og generel uanstændig opførsel blandt festivalens gæster. Da de tre dage var ovre, lignede festivalpladsen mere en krigszone end en fejring af alt, hvad der er godt i mennesker.

Dokumentarserien er delt op i tre dele; én del for hver dag i festivalen. Jeg har dog svært ved at se grunden til denne opdeling, da serien er underholdende og informativ og opdelingen tjener kun til at afbryde seerens opmærksomhed. I løbet af dokumentaren interviewes både kunstnere på festivalen, arbejdere, festivalgængere og mediepersonligheder.

Hovedpersonerne er dog Michael Lang og festivalens arrangør og promoter John Scher. Scher forsøger konstant at frikende sig ansvaret for at noget kunne gå så galt, men efterhånden som der kommer information om hedebølge, mangel på drikkevand, ekstremt rodede omgivelser og skyhøje priser fra festivalens boder og udbredt misbrug af både hash og ecstasy, bliver det klart at Scher og Lang på ingen måde havde forberedt sig ordentligt – samtidig med at festivalen primært blev arrangeret med profit for øje, hvilket får den oprindelige idé med festivalen til at fremstå noget hul og hyklerisk.

LÆS OGSÅ   'Blockbuster' lukker

Det er ikke fordi, at Scher ikke prøver at lægge ansvaret over på andre. I seriens anden del er der en fantastisk sekvens, hvor han forsøger at lægge al skylden for den voldelige folkemængde på bands son Korn og Limp Bizkit grundet deres optrædener. Misforstå mig ikke. Jeg er med på, at Fred Durst er ansvarlig for 80% af alverdens elendighed, og klart har de vilde optrædener haft deres del i optøjerne, MEN hvis nu de basale rammer som nok drikkevand, muligheder for at køle af, overskuelige priser på mad og drikke samt nok sikkerhedspersonale, er jeg sikker på, at festivalen var forløbet langt mere roligt end tilfældet var.

Det er derfor også lidt skuffende, at man ikke forsøger at konfrontere Scher og Lang mere med deres ansvar for de uroligheder, der gjorde at så mange mennesker kom til skade i de tre dage. Selvfølgelig bærer de festivalgængere, der alene kom for at skabe ballade alle en del af skylden. Men at næsten samtlige festivaldeltagere på den ene eller anden måde deltager i urolighederne peger på mere strukturelle problemer, og det skulle arrangørerne konfronteres mere med, men sådan er det desværre ikke.

Nuvel, Netflix har stadig lavet en nostalgisk, informativ og underholdende dokumentarserie om den katastrofale festival i 1999, og det er hurtige 140 minutter. Det er også et lidt foruroligende indblik i, hvordan flokmentaliteten hurtigt kan tage over, når man fratager folk helt basale nødvendigheder. Det er måske noget at huske på i disse inflationstider.

Se ‘Trainwreck: Woodstock ’99‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.



Skriv kommentar