Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Walter og Trofast: Hævnen har vinger’

Anmeldelse: ‘Walter og Trofast: Hævnen har vinger’

04/01/2025 | Flixfilm

Nick Park og Aardman-firmaet vender tilbage med et mesterligt gensyn med makkerparret Walter og Trofast. Den nye film er fantastisk underholdning for hele familien og fansene af de herlige figurer.

Anmeldt af Michael Larsen.

Walter og Trofast gjorde deres debut i instruktøren Nick Parks pragtfulde kortfilm ‘Den Store Udflugt’. Den herlige filmperle om den excentriske opfinder Walter og hans kloge hund Trofast der bygger en raket og tager til Månen på jagt efter ost (!), blev meget populær og blev begyndelsen på en højtelskede Oscar-vindende filmserie. For senere kom de andre fantastiske kortfilm ‘De Forkerte Busker’, ‘På et hængende hår’ og ‘Et spørgsmål om liv eller brød’ og den første spillefilm ‘Walter og Trofast – Det Store Grøntsagskup’.

Tyve år senere er Nick Park tilbage igen med den nye film om makkerparret; ‘Walter og Trofast – Hævnen har vinger’, der også fungerer som en direkte efterfølger til ‘De Forkerte Bukser’, så det kan anbefales at se den først som opvarmning til filmen.

Artiklen fortsætter under annoncen

For en del år siden fik Walter og Trofast ram på den skurkagtige pingvin Feathers McGraw i vedkommendes forsøg på at stjæle en kostbar diamant. McGraw endte bag tremmer i den lokale zoologiske have, men han har tanker om at hævne sig på Walter og Trofast. I mellemtiden har Walter skabt smartnissen Norbot til Trofasts store frustration, men opfindelsen vinder stor opmærksomhed i medierne. McGraw hører om dette og ser sit snit til at overtage Norbot og skabe kaos. Men gode gamle Trofast er heldigvis på sagen og må redde sin ejer atter engang.

Jeg har været fan af Walter og Trofast siden barndommen, og jeg kan glædelig sige, at den nye film med dem er et mesterligt gensyn. Den absurde og til tider surrealistiske humor og den britiske charme er intakt, så det er som at opleve gode gamle venner man har savnet at se i lang tid. Aardman-selskabet er fortsat verdensmestre i claymation (leranimation), og de holder godt fast i det velkendte look, der er seriens stærke kendetegn. Det menneskelige touch i leranimationen er stadig befriende at se i markedet indenfor animation, der domineres af computeranimation. De herlige figurer bliver som bekendt bevæget billede for billede, så den gamle stop motion-animationsteknik kan stadig noget magisk i en højteknologisk tid.

LÆS OGSÅ:   'Surviving Black Hawk': Netflix fortæller historien bag Ridley Scotts storfilm 'Black Hawk Down'

Alene gensynet med Feathers McGraw gør filmen guld værd at se. Figuren blev med det samme ikonisk med ‘De Forkerte Busker’ med det herlige særprægede look med gummihandske på hovedet og de blanke øjne. De mange scener med ham i filmen er fantastiske sjove at se og vækker glædelige minder om hans første optræden i ‘Walter og Trofast’-universet.

Artiklen fortsætter under annoncen

De kære hovedpersoner er stadig dem selv, men deres forhold bliver godt testet af Walters konstante opfindertrang, da Trofast savner at blive behandlet som en hund der lever op til sit navn. Det at opleve den udtryksfulde Trofast igen efter mange år, kan ikke undgå at vække varme om hjertet og samtidig skabe et godt grin.

Man bliver dejlig øm i lattermusklerne af at se Walter og Trofasts seneste eventyr. Filmen er en genial satire om os menneskers store behov og forbrug af teknologi og fungerer naturligvis også som fremragende underholdning for hele familien og de trofaste fans af det elskværdige makkerpar. Så sæt jer godt til rette og få en fornøjelig aften i selskab med Walter og Trofast.

Se ‘Walter og Trofast: Hævnen har vinger‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Femten år efter de forlod CIA for at starte en familie, vender elitespionerne Matt og Emily tilbage til det velkendte spionmiljø, da deres dække afsløres.

17/01 Orphan

Kate og John Coleman adopterer 9-årige Esther fra et børnehjem, men der går ikke lang tid, før Kate har gennemskuet Esthers engleagtige facade.

En filmmager bliver ven med det lille talende skaldyr, som begiver sig ud for at finde sin forsvundne familie og undervejs bliver en internetsensation.

17/01 The Score

Den næsten pensionerede pengeskabstyv Nick, den flamboyante hæler Max og den talentfulde, men følsomme, tyv Jackie slår sig sammen for at røve toldbygningen i Montreal.


Se alle nye film og tv-serier